Handicappede kan komme i pensionsklemme
Folk med handicap kan ved overgangen til folkepension ende med at være så fattige, at det går mærkbart ud over deres livskvalitet. Udover at flere ikke har en arbejdsmarkedspension, mister de en væsentlig ydelse fra kommunen
For personer med handicap, som i store dele af deres liv ikke har kunnet arbejde, kan overgangen fra førtidspension til folkepension betyde økonomisk ruin.
De udsatte handicappede rammes økonomisk hårdt fra to sider, når de runder 65 år. Først og fremmest har mange handicappede ikke en supplerende pensionsopsparing, da deres funktionsnedsættelse har forhindret dem i at være erhvervsaktive. Derudover falder den såkaldte merudgiftsydelse væk. Det er den ydelse, som dækker de ekstra udgifter, som borgere med handicap har i forhold til borgere uden et handicap. Det kan eksempelvis være udgifterne til en handicapbil.
”De mennesker, som ikke har haft mulighed for at være erhvervsaktive, rammes hårdt. Ens handicap forsvinder jo ikke, når man bliver 65 år, og de handicapbetingede udgifter forbliver de samme,” siger politisk udviklingschef i Muskelsvindfonden Jørgen Lenger.
I Dansk Handicap Forbund har man kendskab til medlemmer, som efter overgangen til folkepension har rådighedsbeløb på helt ned til 1000 kroner om måneden, hvor de før havde 3000-5000 kroner.
”Det har enorme konsekvenser for de mennesker, som bliver ramt,” siger Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.
Specialkonsulent i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Tina Hansen, oplyser, at omkring 250 personer årligt mister merudgiftsydelsen på grund af overgang til folkepension.
Den tabte merudgiftsydelse ligger gennemsnitligt på 1800-2000 kroner månedligt.
Hos Dansk Socialrådgiverforening er man overrasket over problemets størrelse.
”Der er risiko for marginalisering, fattigdom og eksklusion, som kan føre til hjemløshed,” siger foreningens næstformand, Niels Christian Barkholt.
Socialministeriet har tidligere beregnet, at det ville koste 70 millioner kroner årligt at lade merudgiftsydelsen gælde hele livet ud.
”Det drejer sig om et yderst beskedent beløb. Politikerne går i den grad i små sko og regner i pebernødder, når de ikke vil indføre en sådan ordning. Det er et udtryk for, at man ikke har forstået de livsvilkår, som de berørte mennesker med handicap lever under,” siger Jørgen Lenger.
Specialkonsulent Tina Hansen peger på, at der med overgangen til folkepension følger en naturlig nedgang i indtægt for alle samfundsborgere, og det ikke er anderledes for personer med handicap.
I Dansk Handicap Forbund mener man ikke, at det kan stilles helt så simpelt op.
”Det er klart og rimeligt, at man skal gå ned i indtægt. Men det er urimeligt, at merudgiftsydelsen i samme omgang bliver taget fra én. Merudgiftsydelsen er ikke en indtægt. Den er til for, at man kan leve på samme vilkår som andre i samme alder og livssituation,” fortæller landsformand Susanne Olsen.
Ministeriet oplyser derudover, at der er mulighed for at søge støtte i andre tillægsordninger, når man runder 65 år.
Både Jørgen Lenger fra Muskelsvindfonden og Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund vurderer dog, at det maksimalt er 10-20 procent af den tabte merudgiftsydelse, der kan hentes i andre ordninger.
På Christiansborg erkender man, at problemet er til stede. Men man er ikke enige om, hvor pengene til at finansiere en løsning skal komme fra. Anne-Mette Winther Christiansen, handicapordfører for Venstre, vil ikke komme med løfter.
”Jeg kan desværre ikke love guld og grønne skove. Men jeg vil spørge ministeren, om en løsning på problemet er med i overvejelserne, når satspuljeforhandlingerne starter.”
Karina Adsbøl, handi-capordfører for Dansk Folkeparti, foreslår at finde pengene i finanslovsforliget, men hun vil ikke garantere, at partiet går ind til forhandlingerne med et krav om at få sagen på som et punkt.