Offentlig ydmygelse er den nye gabestok

Moralske straffe er interessante og relevante igen. Folk har ikke bare forbrudt sig mod samfundet, de har også forbrudt sig mod moralen, siger forsker i ære og skam. Foto: Aaron Josefczyk

I USA er det ikke ualmindeligt, at lovovertrædere straffes med såkaldte offentlige skamstraffe. Det er blevet mere alvorligt at forbryde sig mod moralen, mener forsker

Forestil dig, at du har lavet en lovovertrædelse. Du har måske lavet telefonfis med din nærmeste politistation, eller du har kørt op på et fortov for at overhale en skolebus. I stedet for at få en fængselsstraf eller en bøde, bliver du dømt til at stille dig op i offentligheden med et skilt, hvor din ulovlighed pensles ud, og hvor du erkender, at du er en idiot. 

Eller som billedet over denne artikel illustrerer:

Jeg er en tyran. Jeg driller børn, der er handicappede, og jeg er intolerant over for dem, der er anderledes end mig selv. Min handling afspejler ikke en påskønnelse af den forskelligartethed, der findes i byen South Euclid, som jeg bor i”. 

Dette er en straf, som borgere i USA begynder at få i stigende grad, fortæller Raffaele Rodogno, som er lektor og forsker i skamstraffe på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. 

Formålet med skamstraffe – eller shame penalties, som er den engelske betegnelse for straffemetoden – er offentligt at ydmyge gerningsmanden for det, han eller hun har gjort. Det kan eksempelvis ske ved at stå med et skilt på gaden, hvor ens ugerning står skrevet. 

Ifølge Raffaele Rodogno står sådanne skamstraffe i dyb, etisk kontrast til et demokratisk samfund.

”Det er én ting at fængsle mennesker på humane betingelser, som det for eksempel sker i Danmark. I den situation bliver man frataget sin frihed på grund af det, man har gjort. Det er en helt anden ting at ydmyge borgere. Når man ydmyger nogen offentligt, sender man et signal om, at individet har en ringere værdi end resten af befolkningen og derfor fortjener denne straf,” siger Raffaele Rodogno. 

Raffaele Rodogno har forsket og analyseret forskellige skamstraffesager. Hans forskning konkluderer, at skamstraffe har en meget negativ effekt på gerningsmanden. Han refererer til et eksempel, hvor en amerikansk kvinde snød sig til dagpenge, selvom hun ikke var berettiget til at få dem. Hun blev af en dommer dømt til at stå foran dagpengekontoret med et skilt med teksten: 'Jeg snød dig. Jeg snød samfundet. Jeg fik dagpenge, selvom jeg ikke fortjente dem.' 

”Hun blev dømt til at stå der en dag og fortalte, at hun meget hellere ville have været fængslet i længere tid end at få denne straf. Skamstraffe er pinefulde, fordi vi mennesker er sociale væsener. Det at blive kigget på og angrebet af andres hadeblikke og ord skader din tilværelse og dit sind. Ydmygelse er pinefuldt, offentlig ydmygelse er endnu mere pinefuldt,” siger Raffaele Rodogno. 

Han nævner ligeledes et andet eksempel, hvor en amerikansk mand havde gjort nogle børn fortræd. Han blev dømt til at stå foran sin hoveddør med et skilt, hvor der stod: 'Her bor en børneforræder'.

”Han kunne ikke bo i sit kvarter mere end et par uger. Hvis man uddeler disse skamstraffe, kommer man ikke til at integrere nogen som helst,” siger Raffaele Rodogno. 

Peter Wessel Hansen, der forsker i ære og skam og er ekstern lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, mener, at det at stille sig selv og sine lovovertrædelser til skue for offentligheden minder om de gabestoksstraffe, som man brugte i 1700-tallet.

”Skamstraffe var udbredte i 1700-tallet, og man skal ikke se igennem fingre med de sociale konsekvenser og ubehageligheden ved at stå offentligt til skam. Det er en pointe, man har regnet ud for mange år siden,” siger Peter Wessel Hansen, der mener, at skamstraffene har fået et come back, fordi det er blevet mere alvorligt at forbryde sig mod moralen.

”Jeg kunne forestille mig, at der er en form for religiøs og moralsk radikalisering i verden generelt. Dermed bliver den slags moralske straffe, som skamstraffe i vidt omfang er, interessante og relevante igen. Folk har ikke bare forbrudt sig mod samfundet, de har også forbrudt sig mod moralen,” siger Peter Wessel Hansen. 

I Danmark er der ikke set nutidige eksempler på, at nogle er blevet dømt til en skamstraf. Men det er ikke umuligt, at Danmark med tiden vil begynde at udstede lignende straffe som i USA, mener Jakob von Holderstein Holtermann, der er lektor i retsfilosfi ved Københavns Universitet på Center for International Courts.

”Der har i nyere tid været en tendens til, at vi i Danmark har overtaget amerikanske straffeformer og begrundelser. På den baggrund kunne man forestille sig, at vi også ville tage straffemetoden til sig. Der er en relativ stærk beskyttelse af menneskerettighederne i Danmark og en opmærksomhed på, at man ikke må forbryde sig imod menneskelig værdighed, når man straffer. Men vi er ikke politisk immune over for et pres, der kan gå i den retning,” siger Jakob von Holderstein Holtermann. 

Nedenfor kan du se en video, hvor 58-årige Richard Dameron fra den amerikanske stat Ohio, er blevet idømt en skamstraf. Han skal i en uge stå med et skilt, hvor han erkender at have truet politiet med at dræbe dem.  

-2mIkUjzPP4