Vi dør stadig ikke, hvor vi ønsker

Over halvdelen af danskerne ønsker at dø i eget hjem. Modelfoto. Foto: icetaestock

Fåtal får lov at dø i eget hjem, selv om de ønsker det. På Aarhus Universitetshospital vil man nu sikre, at patientens ønsker opfyldes

Op mod halvdelen af alle danskere dør på et hospital, selvom kun fem procent af os ønsker at ende vores dage dette sted. Samtidig ønsker over halvdelen af danskerne at dø i eget hjem, men det ønske bliver kun opfyldt for under en fjerdedel. Det viser nye tal fra analysemagasinet Regio fra Danske Regioner og en undersøgelse fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (PAVI).

Der er altså et stort misforhold mellem vores ønsker for den sidste tid og det, som rent faktisk bliver virkelighed. Det er ”noget bekymrende”, mener Ulla Astman (S), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner og formand for Region Nordjylland.

”Når der er så mange, der har et ønske om at dø hjemme, og vi ikke opfylder det ønske, så er det bestemt et problem. Det er jo ikke borgerne, der skal passe ind i vores kasser, det er tværtimod os, der skal organisere os, så borgerne kan få deres ønsker opfyldt,” siger hun og for-tæller, at sundhedsudvalget snarest muligt vil diskutere, hvordan flere mennesker får opfyldt deres ønsker om at dø hjemme.

På Aarhus Universitets-hospital har man de seneste år arbejdet med at opfylde terminale patienters ønsker om den sidste tid.

Konkret tilbyder Det Palliative Team afklarende sam-taler til patienter med kort tid tilbage, hvor patientens ønsker om eksempelvis hospice eller muligheden for at dø hjemme bliver diskuteret.

”Hvis man ikke tager samtalen om den sidste tid, så kommer der let til at ske ting, som patienten ikke ønsker, og som måske heller ikke er i personens tarv. Vi prøver at tage afsæt i deres egne ønsker og være på forkant med situationen for at skabe mere tryghed for både patienten og de pårørende,” siger Bodil Jespersen, der er overlæge i Det Palliative Team.

Hun fortæller, at samtalen ikke tages med alle palliative patienter, men i situationer, hvor patienten har ønsker til, hvordan den sidste tid skal forløbe. Døende patienter har 13,5 gange så mange akutte indlæggelser som andre patienter, viser tal fra Danske Regioner, og derfor bruges samtalen også til at diskutere livsforlængende behandling,

”Patienten kan sagtens have et ønske om at være hjemme, have ro den sidste tid og ikke modtage livsforlængende behandling. Hvis man har haft en afklarende samtale inden, hvor dette bliver opklaret, kan man forebygge de akutte indlæggelser. Hvis der sker en forværring i patientens tilstand, så bliver de efter eget ønske ikke sendt på hospitalet,” fortæller over-læge Bodil Jespersen.

Hos Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (PAVI) kalder forsker Karen Marie Dalgaard hospitalets samtaler for ”et rigtig godt tilbud, som flere hospitaler skulle lade sig inspirere af.”

Marianne Hjorth Skorstengaard er ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og forsker i, om systematiserede samtaler med kronisk syge patienter kan forbedre patientforløbene.

Hun er stadig i gang med at indsamle data til sit ph.d.-projekt og kan derfor endnu ikke udtale sig om virkningen af samtalerne.

”Men allerede nu kan man se, at det giver rigtig god mening at tale med patienterne i god tid om deres ønsker for den sidste tid, døden og eksempelvis genoplivning og livsforlængende behandling. Det har i udlandet vist at have god effekt for både patienter, pårørende og personalet i sundhedsvæsenet. Samtalen kan medvirke til en bedre effektivisering af sundhedsvæsenets ressourcer,” siger hun.

I Holland har man på få år øget andelen af mennesker, der dør i eget hjem, til over halvdelen af alle dødsfald. Det er resultatet af en politisk beslutning om at satse på smertelindrende pleje i hjemmet.