Skal psykisk syge have ret til kunstig befrugtning?
Norges etiske råd vil skærpe krav til par, der søger kunstig befrugtning. Herhjemme er man mere skeptisk
Et fynsk par fik i foråret 2010 hjælp til at undfange et barn på trods af, at de begge led af psykiske lidelser. Barnet blev indstillet til tvangsfjernelse, allerede inden det kom til verden, og blev fjernet umiddelbart efter fødslen.
Det er sager som disse, et enigt Norsk Bioteknologiråd, nu ønsker at forebygge. Rådet, der svarer til det danske Det Etiske Råd, har netop skrevet en indstilling til de norske sundhedsmyndigheder om at skærpe kravene til barnløse, der søger hjælp til at blive forældre via kunstig befrugtning.
Bioteknologirådet ønsker blandt andet, at der udarbejdes tydelige retningslinjer for, hvordan de barnløses forældreevne vurderes, og at det bliver lettere at indhente fortrolige oplysninger og inddrage relevante fagpersoner.
Samtidig skal det gøres klart, hvordan undersøgelsen af forældreevne skal finansieres, og endeligt skal ansøgerne afkræves en børne-attest, der dokumenterer, at de ikke tidligere har misbrugt eller udøvet vold mod børn.
”I en ideel verden burde man måske undersøge samtlige vordende forældre og kræve en børneattest. Men når vi hjælper børn til verden med kunstig befrugtning, har vi et udvidet ansvar for at sikre, at forældrene er egnede til opgaven,” siger gynækolog og medlem af Bioteknologirådet, Torolf Holst-Larsen.
Det Etiske Råd i Danmark har flere gange tidligere udtalt sig i spørgsmålet om forældre-egnethed hos barnløse, som søger kunstig befrugtning, men har ikke anbefalet hverken skærpede krav eller indhentelse af børneattester.
”Jeg vurderer, vi skal passe på, at vi ikke begynder at løse problemer, som ikke er der. Der er kun ganske få sager, hvor børn undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning efterfølgende er blevet fjernet fra deres forældre. Spørgsmål er også, om vi helt kan forhindre, at det sker ved at skærpe kravene. I min optik er det bedre at møde forældrene med rådgivning og vejledning som alternativ til stålsatte krav,” siger formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler.
Som det ser ud i dag, er lovgivningen om kunstig befrugtning og vurdering af forældreevne stort set sammenlignelig i Danmark og Norge. Ligesom i Norge er det herhjemme den behandlende fertilitetslæge, der i første omgang skal vurdere forældreegnetheden. Finder han den tvivlsom, skal han med parrets samtykke inddrage anden sagkundskab i vurderingen, inden behandling kan iværksættes eller afvises.
Der foreligger dog ingen præcise retningslinjer for, hvordan den vurdering bør foretages.
Professor i filosofi ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, der blandt andet forsker i sundhedsetik og kunstig befrugtning, mener imidlertid, at der er grund til at stille sig skeptisk over for vurderinger af forældreegnethed i det hele taget.
”Set fra et etisk synspunkt bør der jo være samme krav til alle forældre, uanset hvordan de får deres børn. Man kan hævde, at forældre, der adopterer, skal være særligt egnede, fordi de påtager sig en særlig opgave, men det ville være svært at hævde det samme, når det gælder kunstig befrugtning. Samtidig er der jo ingen grund til at tro, at barnløse skulle være mere tilbøjelige til at forgribe sig på børn end alle andre, og at der derfor skulle være nogen særlig indikation for at afkræve denne gruppe en ren børneattest,” siger han.