Kun seks ud af ti får diagnose i tide

I et år har syge danskere haft krav på en diagnose inden for en måned, men det kniber med at leve op til loven

Hvad fejler jeg, hvordan vil lægerne behandle mig, og kan jeg forvente at blive rask igen.

Siden september 2013 har danske patienter haft krav på at få stillet en diagnose inden for en måned. Men kun 65 procent får glæde af den nye lovgivning, viser en status, som Danske Regioner offentliggjorde i går.

Formand for regionerne Bent Hansen (S) erkender, at regionerne ikke har været gode nok til at omstille sig til lovens krav.

”I nogle sammenhænge har vi undervurderet, hvor meget det egentlig kræver. Vi skal op på mellem 95 og 100 procent,” siger han og henviser til, at han forventer, at regionerne kan leve op til garantien for stort set samtlige patienter i løbet af et år.

I Danske Patienter kritiserer formand Lars Engberg, at loven ikke allerede nu er slået fuldt igennem.

”Det er ikke en målsætning, det er en patientret, som står skrevet i loven. Så regionerne bryder loven hver eneste dag,” siger han.

Når kun seks ud af ti udredes til tiden, kan det ifølge regionerne i nogle tilfælde skyldes registreringsproblemer, ligesom andre patienter har accepteret at vente længere, fordi de ønskede at blive behandlet på det lokale hospital.

Endelig understreger regionerne, at patienter, der af faglige grunde ikke kunne få en diagnose hurtigt, er blevet personligt orienteret.

Men ifølge Danske Patienter er det stadig ikke godt nok.

”Nu er der gået et år. Så det er jo ikke fordi, regionerne ikke har haft tid til at forberede sig.”

”Det var et stort skridt fremad, da regeringen indførte udredningsgarantien. Men det hjælper jo ikke noget, hvis regionerne ikke opfylder den,” siger Lars Engberg.

Det er især gigtpatienter og patienter med sygdomme i urinvejene og nervesystemet, der må vente længere end en måned, før de udredes.

I Gigtforeningen siger direktør Lene Witte, at det var et stort fremskridt, da udredningsgarantien blev introduceret.

”Men når det så viser sig, at langt fra alle patienter udredes til tiden, så er det selvfølgelig meget utilfredsstillende,” siger hun.

For forsinket udredning betyder, at patienterne risikerer ikke at få den rette medicinske behandling, og dermed ikke alene må leve med smerter, men også kan ende med at ryge ud af arbejdsmarkedet.

”Gigtsygdomme er blandt de sygdomme, der er skyld i flest langtidssygemeldinger. Nogle mister deres arbejde og må på sygedagpenge,” siger Lene Witte og henviser til, at nye forkortede frister for sygedagpenge betyder, at det er blevet endnu vigtigere for patienterne at blive udredt hurtigt.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) er heller ikke tilfreds:

”Jeg vil gerne sige helt klart til regionerne, at de har pligt til at leve op til udredningsretten. Det er en rettighed, som vi i regeringen har givet alle patienter i Danmark. Folk skal have en diagnose inden for 30 dage, hvis det overhovedet er fagligt muligt,” siger han.

”Og derfor er det heller ikke godt nok, hvis kun to tredjedele af patienterne bliver udredt til tiden. Regionerne skal oppe sig, så folk kan regne med at få en hurtig diagnose.”