123 personer har søgt om at få juridisk kønsskifte

1. september blev det muligt at foretage et juridisk kønsskifte. På billedet ses Irene Haffner, formand for Foreningen af Transkønnede I Danmark, der taler med SF's Özlem Cekic. Foto: Keld Navntoft

Lettere adgang til kønsskifte har fået omgående virkning. Flere er bekymrede for, at det er blevet for nemt at søge. Konservative mener, at det udvisker kønnene

123 personer har søgt om at få lov til at skifte køn, siden det den 1. september blev muligt at foretage et såkaldt juridisk kønsskifte. Det oplyser cpr-kontoret til Kristeligt Dagblad.

Ved et juridisk kønskifte kan en person søge om at få tildelt et personnummer, der matcher det køn, personen oplever sig som. Det er noget nemmere end før den 1. september, hvor en kvinde, der for eksempel følte sig som en mand, skulle have en underlivsoperation for at ændre kønsstatus.

Cpr-kontoret oplyser, at de fleste ansøgninger om juridisk kønsskifte kom umiddelbart efter, at det blev muligt at søge om det den 1. september, og at kontoret forventer flere ansøgninger de kommende dage.

De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti stemte imod juridisk kønsskifte, og Mai Mercado, sundhedsordfører for De Konservative, er overrasket over, at cpr-kontoret har fået 123 ansøgninger på de fem dage, der er gået, siden det blev tilladt.

”Det er et meget højt tal, for det er meget få, der fik foretaget et kønsskifte inden. Jeg kan være bekymret for, om vi i virkeligheden svigter en gruppe mennesker, fordi procesen går for hurtigt. Derudover er juridisk kønsskifte med til at udviske kønnene, og jeg synes, at vi skal være stolte af vores køn,” siger hun.

af Det Etiske Råds 17 medlemmer bakker i hovedtræk op om juridisk kønsskifte, fordi transpersoner dermed vil kunne ændre køn, uden at skulle gennemgå et ”omfattende” og ”irreversibelt” fysisk indgreb. De behøver altså ikke længere få ændret underlivet, men kan nøjes med at få ændret de kønsbestemte tal i personnummeret.

De fleste, der søger om juridisk kønsskifte, benytter en standardformular, hvor man skal skrive under på, at man oplever, at man tilhører et andet køn. Den kan man så sende ind digitalt eller med almindelig post. Bekræfter man sit ønske seks måneder senere, får man tilsendt et nyt cpr-nummer, der matcher det køn, man føler sig som.

Selvom der er kommet ganske mange ansøgere de første fem dage, er der ikke enighed i transkønnede kredse om, hvor nemt det skal være.

Foreningen af transkønnede i Danmark mener, at juridisk kønsskifte er et fremskridt, som bør understøttes af rådgivning.

”Vi er ikke enige i, at kriteriet for et juridisk kønsskifte blot skal være en erklæring sendt med posten, uden nogen form for sikkerhed for, at ansøgeren er ved sine fulde fem og kan overskue hvad det indebærer,” skriver gruppen for eksempel på sin hjemmeside.

Andre grupper for transkønnede har kritiseret den seks måneders karantæneperiode, der betyder, at man skal bekræfte sin ansøgning, inden man kan få tildelt sit nye personnummer.

Men Mark Nielsen, der er født som pige, er glad. Mandag den 1. september søgte han om at få lov til at få et ulige cpr-nummer:

”Det er væsentligt for mig, at man kan få juridisk kønsskifte. Der kan godt opstå mindre hensigtsmæssige situationer, når cpr-nummeret ikke matcher ens kønsopfattelse eller ens udseende. Jeg ligner for eksempel en mand, men har stået i et valglokale med et valgkort, hvor der står fru på. Det fik de valgtilforordnede til at hviske sammen og spørge, om jeg havde taget min kones valgkort med,” siger han.