SF: Konfliktråd skal stoppe unge kriminelle

70 procent af de unge, der har haft en traditionel retssag, begår ny kriminalitet, mens det kun sker for op til 45 procent af de unge, der deltager i en ungekonference. Foto: Mikal Schlosser

Efter den seneste tids debat om den kriminelle lavalder foreslår SF nu, at der indføres konfliktråd for ungdomskriminelle, hvor offer og gerningsmand mødes og sammen indgår aftaler om, hvordan den kriminelle skal straffes. SSP bakker op om forsøgsordning

I Nordirland skal unge mellem 10 og 18 år ikke gennem en traditionel retssag, hvis de begår en forbrydelse. Siden 2003 har de i stedet skulle deltage i såkaldte ungekonferencer - det, der minder om de danske konfliktråd - hvor offer og gerningsmand mødes og sammen indgår en aftale, som gerningsmanden skal opfylde for at blive frifundet. Nu foreslår SF, at samme ordning indføres på forsøgsbasis i Danmark.

”Vi skal indføre det her, fordi det virker. Det danske retssystem er ikke særlig effektivt til at lære børn og unge, at de ikke skal begå kriminalitet igen. Unge mennesker starter jo ikke som hårdhudede kriminelle. Det handler om at få dem bremset, inden det eskalerer,” siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF og formand for Folketingets Retsudvalg.

Hun var i maj på studietur i Belfast for at undersøge ungekonferencerne, hvis resultater taler for sig selv: 70 procent af de unge, der har haft en traditionel retssag, begår ny kriminalitet, mens det kun sker for op til 45 procent af de unge, der deltager i en ungekonference.

”Samtidig er der lavet tilfredshedsundersøgelser, der viser, at 90 procent af ofrene er tilfredse med forløbet. De bliver hørt på en anden måde, end de ville blive i en traditionel retssag. Der sker noget, når offer og gerningsmand ser hinanden i øjnene. Gerningsmanden bliver tvunget til at tage ansvar og forstå konsekvenserne af sine gerninger,” fortæller Karina Lorentzen Dehnhardt.

I Nordirland bliver alle ungdomsforbrydelser undtagen i mord- og voldtægtssager løst på ungekonferencer. Hvis offeret i en sag ikke har lyst til at medvirke, finder man en stedfortræder. Straffen, der bliver indgået som aftale mellem offer og gerningsmand, har ofte karakter af samfundstjeneste.

SF foreslår, at man søger inspiration fra ungekonferencerne til en lignende forsøgsordning i Danmark. Hvor aldersgrænsen skal gå, er der ikke noget endeligt bud på, og Karina Lorentzen Dehnhardt mener da også, at det er et forslag, der først skal ”modnes i den politiske debat herhjemme.”

Indenfor SSP - som er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi - bakkes idéen op af SSP-konsulent i Furesø Kommune Charlie Lywood. Han var med til at arrangere studieturen til Nordirland:

”Ved ungekonferencer får man mange flere dimensioner med end en traditionel retssag. Man bringer balance i ubalancen. Men hvis det skal gennemføres i Danmark, kræver det nogle strukturelle ændringer af vores retspraksis. Vi foreslår, at man starter med at afprøve konceptet som pilotprojekt i nogle udvalgte kommuner,” siger SSP-konsulent i Furesø Kommune Charlie Lywood, der var med til at arrangere studieturen til Nordirland.

Hos Karina Lorentzen Dehnhardts kollegaer i retsudvalget tager man blandet imod forslaget.

Pernille Skipper (EL) kalder det et ”meget spændende forslag”, mens Trine Bramsen (S) mener, at ordningen er værd at diskutere, men at der skal andre midler i brug over for unge vanekriminelle. Tom Behnke (K) siger, at ordningen skal bruges, ”når det giver mening,” mens Peter Skaarup (DF) mener, at SF tager fat et helt forkert sted og i stedet burde se på en nedsættelse af den kriminelle lavalder.

Liberal Alliance har tidligere på ugen foreslået at oprette en særlig ungdomsdomstol for kriminelle mellem 12 og 17 år.

Partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll, kan godt forestille sig, at de to modeller kan kombineres:

”Men det skal være med udgangspunkt i offerets ønske,” siger han.