Kritik af ny fordeling af u-landsbistand

Afrika-ekspert kritiserer en udvikling, hvor u-landsbistanden skal gavne os selv. Foto: Mikkel Østergaard

I det nye finanslovsforlag flyttes der igen udviklingspenge fra fattigdomsbekæmpelse til alt mulig andet - og især til områder, der kommer os selv til gode, kritiserer Afrika-ekspert

Det nye forslag til en finanslov, der blev præsenteret i går, er skidt nyt for verdens fattigste. Det mener leder af Center for Afrika-studier på Københavns Universitet, Stig Jensen.

I forslaget står nemlig, at den fattigdomsorienterede del af udviklingsbistanden beskæres med 118 millioner til i alt 12,624 milliarder kroner. Det lyder måske ikke så voldsomt, men det er udtryk for et langt bredere og stærkt problematisk skifte i tilgangen til bistand, der er i gang i disse år, mener han.

Bekæmpelse af fattigdom har nemlig lige fra begyndelsen været hjørnestenen i den danske udviklingsbistand. Men særligt fra 2001 blev bekæmpelsen af terrorisme også en del af bistanden.

Siden kom miljø, klima og handel til som vigtige indsatsområder, og med Mogens Jensen (S), der har fået titlen af handels- og udviklingsminister, er det for alvor blevet klart, at netop handel er blevet afgørende, siger Stig Jensen:

”Han kalder sig selv for 'arbejdspladsminister', og det siger jo det hele. Dansk udviklingsbistand handler i stigende grad om at skabe danske arbejdspladser, og handelsdimensionen bliver i det hele taget tænkt ind i stadig mere af arbejdet på bekostning af verdens fattigste. Det nye finanslovsforslag understreger, at den udvikling kun vil fortsætte, og det er stærkt kritisabelt.”

Han forklarer udviklingen med, at danskerne generelt er blevet bistandstrætte og skeptiske over for, om pengene nu ender i de rigtige lommer.

Det har fået politikerne til at flytte fokus mod den form for bistand, hvor vi er mere sikre på også selv at få noget ud af bistanden. Det paradoksale er, at det meget vel kan ende med at ramme os selv, mener Stig Jensen:

”Når vi bruge færre penge på eksempelvis at bygge et ordentligt sundhedsvæsen op i afrikanske lande, så får en farlig virus som ebola lov til at sprede sig hele vejen til den vestlige verden.”

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær er mindre kritisk. Han ser den samme tendens som Stig Jensen, men forsøger at udnytte den frem for at modarbejde den.

”Vi kæmper fortsat 100 procent for, at udviklingsbistand skal være fattigdomsorienteret, men det bliver stadig sværere klart at definere, hvilken bistand der faktisk bekæmper fattigdom, fordi indsatsområderne bliver blandet mere sammen. Vi har dog erfaring med, at en tættere forbindelse mellem handelslivet og folkelige organisationer som vores godt kan føre gode ting med sig, og derfor har vi valgt at lade det øgede fokus på handel og arbejdspladser komme an på en prøve. Så må vi se, om vi ikke kan gøre samarbejdet fattigdomsreducerende. Alternativet er, at vi står udenfor,” siger Henrik Stubkjær.