Sundhed er et godt valgkort for regeringen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviser, at regeringens sundhedstiltag er et valgoplæg. Foto: Jacob Crawfurd/Demotix/Corbis

Vælgerne har mest tillid til, at en socialdemokratisk ledet regering kan sikre sundhedsvæsenet, men det er dog svært at skabe kant til de borgerlige, påpeger eksperter, og det kan hurtigt lægge det politiske tema dødt

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) afviste i går kategorisk, at regeringens nye sundhedsstrategi ”Jo før, jo bedre”, skulle være et valgoplæg. Men i modsætning til normal praksis var der ingen invitation til de borgerlige om at komme til forhandlinger, så man kan få en bred aftale.

Tværtimod sagde Helle Thorning-Schmidt, at strategien skal vedtages med støtte fra SF og Enhedslisten, og hun understregede flere gange, hvor svært det bliver at styrke sundhedsvæsenet, hvis der skal være nulvækst i den offentlige sektor de kommende år. Et direkte hint til især Venstre, som vil holde de offentlige udgifter i ro frem til 2020.

Konkret vil regeringen bruge fem milliarder kroner for blandt andet at opdage kræfttilfælde og kroniske sygdomme som diabetes, lungesygdomme og hjertekarsygdomme tidligere samt på at skabe mindre ulighed i sundhedsvæsenet.

Nogle af pengene skal afsættes på finansloven for 2015, men strategien rækker fire år frem og dermed langt ind i næste valgperiode.

Ifølge flere valgforskere er det klogt af regeringen at forsøge at sætte sundhed højt på dagsordenen i valgkampen - især når temaet kobles til debatten om væksten i den offentlige sektor.

Forskerne har siden valget i 1998 målt vælgernes tillid til henholdsvis rød eller blå blok i forhold til en række politiske emner.

Når det gælder sundhed, svarede 52 procent ved valget i 2011, at de havde størst tillid til, at en socialdemokratisk ledet regering kunne sikre et velfungerende sundhedsvæsen. Kun 23 procent mente, at en borgerlig regering ville klare den opgave bedst.

”Og sådan har billedet faktisk været siden 1998, på nær valget i 2001,” siger professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

”I 2001 var der diskussioner om lange ventelister på sygehusene, og det gjorde Venstres leder Anders Fogh Rasmussen til et centralt valgtema. Det bidrog til den borgerlige valgsejr.”

Rune Stubager forklarer, at der findes emner, hvor partierne ikke er særligt uenige om de overordnede mål, og til dem hører sundhedspolitikken. Det er de færreste partier, som ikke vil gøre mere for de syge.

For den slags emner handler det derfor om at overbevise vælgerne om, at man er bedre end modparten til at nå målene. Eksperterne taler om, at partierne forsøger at tage ejerskab over emnet.

Der er dog også svagheder ved at forsøge at vinde valg på emner, hvor der ikke er de store uenigheder mellem partierne. Det påpeger professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

”Hvis der ikke er en skarp kant mellem rød og blå blok, bliver sådan et emne hurtigt lagt dødt,” siger han.

Og selv om sundhed handler om alle borgeres hverdag, og mange er bekymrede for, om de kan få den rigtige og nødvendige behandling, spiller andre emner hovedrollen, når valgkampen intensiveres. Sundhed bliver normalt klart distanceret af temaer som økonomi, socialpolitik og udlændinge- og indvandrerpolitik.

En analyse af valgannoncerne i 2011 viser således, at partierne brugte flest kræfter på at markedsføre deres syn på økonomi, uddannelsespolitik og skat. Først på fjerdepladsen kom de sundheds-politiske argumenter.

Vælgernes syn på, hvem der er bedst til at varetage de forskellige emner, kan dog have ændret sig siden valget i 2011, og især i forhold til den økonomiske politik kan opfattelserne have flyttet sig, fordi regeringen videreførte den borgerlige regerings økonomiske linje, som det direkte fremgår af regeringsgrundlaget. Her plejer vælgerne traditionelt at tillægge de borgerlige partier størst troværdighed.

Kasper Møller Hansen fremhæver, at valgkampe afgøres af de emner, der skiller partierne:

”På det økonomiske område er der stadig kant mellem de to blokke. Derfor er det meget fornuftigt af regeringen, at den forsøger at koble sundhedsudspillet til de borgerliges ønske om nulvækst i den offentlige sektor. Dermed bliver det til spørgsmål om den økonomiske politik.”