Mangel på rene sprøjter koster samfundet dyrt

En ny undersøgelse fra Gadejuristen viser, at godt en tredjedel af landets kommuner ikke udleverer gratis rent sprøjteudstyr til misbrugere. Foto: Linda Kastrup

Hver tredje kommune udleverer ikke rent sprøjteudstyr til stofmisbrugere, viser undersøgelse. Det øger risikoen for Hepatitis C, som kan koste 50.000 kroner per patient at behandle

”Det er som at have influenza 10 gange. Man brækker sig, laver i bukserne og tænker kun på en ting: At sprøjte stof i årerne hurtigst muligt. Vi er nogle svin nogle gange. Vi deler sprøjter, koger sprøjteudstyr i en fælles gryde og roder efter brugte sprøjter i skraldespandene. Men der er ikke tid til at sætte sig på en bus til byens apotek for at købe rene sprøjter, når abstinenserne er der.”

Ordene tilhører en ung mand på 26 år. Han har sprøjtet heroin i årerne tre til fem gange i døgnet i flere år og bor i en mindre kommune, der ikke udleverer gratis, rent sprøjteudstyr. Den seneste måned har han dog holdt stofpause og vil derfor ikke have sit navn i avisen.

En ny undersøgelse fra Gadejuristen, en privat organisation, der yder retshjælp og støtte til stofmisbrugere, viser, at godt en tredjedel af landets kommuner ikke udleverer gratis rent sprøjteudstyr til misbrugere, selvom Sundhedsstyrelsen siger, at adgang til sterilt injektionsudstyr effektivt kan reducere smitte med blandt andet hepatitis C og hiv.

Det er ikke mere end fem år siden, at KL, tidligere Kommunernes Landsforening, var i kontakt med 34 kommuner og konkluderede, at kun et begrænset antal af landets kommuner ikke udleverede rene sprøjter.

I den netop offentliggjorte undersøgelse har Gadejuristen spurgt dem alle og fået et noget andet svar. For selvom Gadejuristens undersøgelse viser, at mens landets tre største kommuner, hvor koncentrationen af sprøjtemisbrugere er højest, faktisk udleverer sterilt sprøjteudstyr, er der både store og små byer, der ikke gør det. Det er ikke godt nok, lyder det fra Gadejuristen, der samtidig kalder det ”usandsynligt,” at der ikke er misbrugere i de 34 kommuner, som ifølge deres undersøgelse, ikke udleverer.

Særligt fordi mange af de kommuner, som svarede i undersøgelsen, at de ikke udleverer rent udstyr, samtidig sagde, at der er sprøjtemisbrugere i deres kommune.

Der er ellers god ræson i at udlevere gratis sprøjter, siger Susanne Dam Poulsen, afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, som blandt andet behandler stofmisbrugere med hepatitis C. Tidligere benyttede man en mere prisbillig behandlingsmetode, men den kan ikke længere stå alene, siger hun:

”Det er dyrt og ressourcekrævende at behandle for hepatitis C. Det koster cirka en halv million kroner pr. patient, derudover kommer der udgifter til ambulant kontrol. Og man kan sagtens blive smittet igen.”

Og selvom det foreløbigt er relativt få, der bliver behandlet med den dyre metode mod hepatitis C, skyldes det udelukkende, at man har valgt at behandle de hårdest ramte først, siger Susanne Dam Poulsen. For der går mange år, før en smittet eventuelt udvikler skrumpelever og leverkræft.

Til sammenligning koster et sæt med blandt andet rene sprøjter, lidt sterilt vand til at blande i stoffet og en vattot til at stoppe blødningen maksimalt 50 kroner på et dansk apotek. De kommuner, der udleverer udstyret, kan gøre det billigere som følge af særaftaler.

Sundhedsstyrelsen så gerne, at kommuner, der anerkender at have sprøjtemisbrugere, udleverer udstyret, og dermed hjælper med at forebygge hiv og hepatitis C, men Niels Sandø, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, understreger, at kommunerne ikke er retsligt forpligtet til det.

Det burde dog de være, lyder det fra Gadejuristen på baggrund af undersøgelsen.

”Kommunerne har ikke noget imod, at det bliver en lovpligtig opgave, men det er klart, at vi så vil forvente, at det bliver fulgt af midler fra centralt hold,” siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) er ikke for detalje-lovgivning i forebyggelsesindsatsen. Han opfordrer i stedet KL til at tage en drøftelse for at eliminere den ”mangel på lighed,” der er i kommunernes udlevering af injektionsudstyr.

Flemming Møller Mortensen kalder KL's ønske om flere penge ”den samme gamle sang,” og siger, at det godt nok ikke koster meget at udlevere sterilt injektionsudstyr, men at det er en kommunal opgave.

Også De Konservative mener, at det kommunerne bør stille rent sprøjteudstyr til rådighed:

”Jeg troede, at det bare var noget kommunerne gjorde. Det undrer mig, det koster jo næsten ikke noget. Men kommunerne skal selv have mulighed for at tage teten, inden vi tvinger dem til at udlevere, så i første omgang vil jeg tage det op med Sundhedsministeren,” siger den konservative sundhedsordfører Mai Mercado.

I Danske Regioner ,som står for sygehusregningen, når sprøjtemisbrugerne skal behandles for hepatitis C, beder man kommunerne om at tænke på behandlingsprisen:

”Selvfølgelig skal man gøre, hvad man kan for at forebygge smitsom hepatitis. Først og fremmest for stofmisbrugernes skyld - men selvfølgelig også fordi behandlingen kan være rigtig, rigtig dyr. Sådan regner jeg også med, at kommunerne ser på det,” siger Charlotte Fischer, formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg:

Men der er ikke tid til, at kommuner, regioner og regering tager det så roligt, for der skal handling til nu, siger Nanna Gotfredsen, leder af Gadejuristen:

”Vi ved, at det er vigtigt, at det er meget nemt at få fat i sterilt injektionsudstyr, fordi der er tale om stressede mennesker som skal skynde sig at bruge stoffet, fordi de har abstinenser og skal undgå, at stoffet bliver taget af politiet. Det fører til en hektisk her og nu-kultur, og det kræver nem adgang.”

En 42-årig kvinde fra Brønderslev ved, hvor lidt der skal til, for at blive smittet med hepatitis C. Hun lod en anden stofmisbruger stikke en blodig sprøjte ned i en plastikkop med vand, hun havde taget med på gaden, for at blande sit stof til en flydende væske, inden det ramte årerne.

Mere skulle der ikke til. Andre gange har problemer med at få fat i rent sprøjteudstyr fået hende og hendes venner til at genbruge sprøjter og nåle. De har kørt nålen op og ned af svovlet på en tændstikæske for at spidse den og kunne bruge den igen og igen. Det var som at stikke sig med en strikkepind, siger kvinden, som også ønsker at være anonym.

Men det er ikke kun ubehageligt at stikke sig med en gammel nål, det øger også risikoen for bylder og stikskader.

I Brønderslev Kommune, som ifølge Gadejuristens opgørelse ikke udleverer rent udstyr, fortæller en 43-årig misbruger, at flere af hans venner har karakteristiske blå, arrede ben på grund af stikskader. Det er umuligt at opdrive en gratis sprøjte i Nordjylland, så de sløser med sikkerheden. Han køber selv sit udstyr på apoteket, men nogle gange er der udsolgt, og har man abstinenser, er det svært at vente, til sprøjterne er tilbage på lageret.

”De siger, at der ikke er nogen, der fixer heroppe, det ved de ikke noget om,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsministeren.