Plastikkirurgi får os til at ligne hinanden til forveksling

Brugen af plastikkirurgi er steget kraftigt, og det er det samme standardiserede skønhedsideal, der efterspørges på klinikker verden over også i Danmark. Selv plastikkirurgerne synes, det er lidt kedeligt

Da billederne af godt 20 koreanske deltagere i den stort anlagte skønhedskonkurrence Miss Korea blev offentligtgjort i år, udløste det en mindre international skandale. De smilende skønheder på fotografierne lignede hinanden i en sådan grad, at det var stort set umuligt at skelne dem fra hinanden.

Deltagernes forbløffende ens udseende blev i første omgang tillagt plastikkirurgi, men siden kom det dog frem, at det var en skønsom blanding af kirurgiske indgreb og fotoredigering, der havde skabt de unge kvinders uniforme look.

Men selvom den internationale skønhedsindustri endnu ikke leverer synkrone kropskurver og identiske ansigtstræk på stribe, så er det den vej, trenden går.

”Vi kan se, at der er ved at udvikle sig et universelt skønhedsideal. Patienter efterspørger i stigende grad et helt bestemt look, når de får lavet et kosmetisk indgreb. Det er den samme næse, de samme øjne og den samme kurve på brysterne, der efterspørges verden over,” fortæller Jesper Nygart, der er speciallæge og klinikejer ved Nygart Privat Hospital i København.

Kvinderne i Iran får udført næseoperationer efter stort set samme model, når de skal have rettet næserne til. I asiatiske lande særligt i Sydkorea, hvor plastikkirurgien er mest udbredt får de lavet rundere og mere europæisk udseende øjne, mens de såkaldte brasilianske bagdels-implantater er stadig mere efterspurgt i Vesten.

For kvinder verden over er det den runde næsten cirkulære brystform, der er i højeste kurs.

”Resultatet er, at kvinder på tværs af nationaliteter kommer til at ligne hinanden mere. De racetypiske karaktertræk smelter sammen i et mere uniformt og raceubestemmeligt udtryk. Det er trenden i udlandet, men også herhjemme,” siger Jesper Nygart.

Et andet eksempel er de såkaldte dukkepiger. Betegnelsen dækker over en bevægelse af unge kvinder i primært Østeuropa, der med massiv brug af kosmetiske indgreb, hårforlængelser, farvede kontaktlinser og falske øjenvipper transformerer krop, ansigt og udtryk til at ligne en barbiedukkes.

”Udviklingen mod at ensrette udseendet er måske mest udbredt i lande, hvor kosmetisk kirurgi er blevet en integreret del af kulturen. Men tendensen er den samme herhjemme bare i mindre målestok. Skønhedsidealet er blevet mere uniformt. Det er de store mandelformede øjne, en lige næseryg, timeglasfiguren og de runde baller og bryster, der efterspørges, og det er selvfølgelig en interessant udvikling, men måske også en smule kedeligt, at vi alle skal ligne hinanden,” siger Benedikte Thuesen, speciallæge i plastikkirurgi og medejer af Københavns Privathospital.

Den standardiserede skønhed er imidlertid langtfra et nyt fænomen.

”Det lader til, at de overordnede standarder for skønhed er konstante og i langt mindre grad, end man måske skulle tro, afhænger af variabler som personlig smag, kultur eller status,” fortæller psykolog og forsker ved Aarhus Universitet Niels Holm Jensen.

”Studier viser for eksempel, at uanset hvor i verden og hvilken race, du spørger, så er præferencen til kvinders udseende stort set den samme. Og selvom det kan se ud, som om skønhedsidealerne har forandret sig over tid, så er der faktisk ikke når vi ser nærmere på målene den store variation,” siger Niels Holm Jensen.