Politikere vil stoppe sorgsnyltere

"Det er en pervers aktivitet, som skal stoppes. Vi kan ikke være andet bekendt," siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen om sorgsnyltning. Iris

Politi og efterladte er magtesløse i kampen mod falske mindesider på nettet. Nu er et bredt politisk flertal klar til at undersøge mulighederne for at stoppe sorgsnylterne

Falske mindesider med stjålne billeder af døde børn og unge. Det er resultatet af en voksende praksis på nettet, hvor såkaldte sorgsnyltere opretter sider for afdøde, de aldrig har mødt. Politikere fra begge fløje er enige om, at det næppe bliver meget mere forkasteligt. Derfor melder et bredt flertal sig nu klar til at tage problematikken op som led i de kommende drøftelser om misbrug af billeder og personlige informationer på nettet.

”Sorgsnyltning kan kun ses som en særlig nederdrægtig og forkastelig form for digital identitetstyveri, så det er helt oplagt, at det bliver en del af diskussionen,” siger De Konservatives retsordfører, Kim Behnke.

Samme besked kommer fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre. I Venstre vil man desuden bede justitsministeren belyse, hvorvidt der kan være tale om strafferetslige overtrædelser.

”Det er en pervers aktivitet, som skal stoppes. Vi kan ikke være andet bekendt, og når der ikke er noget at komme efter i forhold til misbrug af billeder og personoplysninger, må vi have belyst, om der eventuelt kan rejses injuriesager,” siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Kristeligt Dagblad beskrev forleden, hvordan lektor og internetforsker ved IT-Universitetet i København Lisbeth Klastrup har sporet mindst 12 falske mindesider til bare én enkelt ophavsmand. Siden er flere ofre for sorgsnyltere stået frem. Blandt andre Anne Sostack, hvis seksårige søn blev trafikdræbt i 2012, og Charlotte Rasmussen, der mistede sin 13-årige datter i januar i år. Begge familier oplevede, hvordan fremmede oprettede mindesider umiddelbart efter deres børns død.

Ifølge sorgforsker ved Aarhus Universitet Maja O'Connor går sorgsnylterne netop efter børn og unge, fordi deres død giver mest opmærksomhed og flest ”likes” på de sociale medier.

Men politi og efterladte har kun ringe mulighed for at få siderne lukket igen. Så længe personerne bag ikke tjener penge på falskt grundlag eller overtræder ophavsretten til billedmaterialet, er der nemlig ikke tale om en overtrædelse af loven.

”De kan i princippet bruge billeder og informationer, næsten som de vil,” siger den operative leder af Rigspolitiets afdeling mod it-kriminalitet, Johnny Lundberg.

Også Socialdemokraterne er åbne for juridiske indgreb over for sorgsnylterne, men peger i første omgang på de sociale medier for en hurtig afvikling af de falske mindesider.

”En gigant som Facebook kan ikke være tjent med andet end at foretage de nødvendige justeringer og komme den her dybt krænkende adfærd til livs. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, er det i hvert fald noget, som jeg personligt vil tage op med Facebooks nordiske chef,” siger partiets retsordfører, Trine Bramsen.

Hun bakkes op af DF's retsordfører, Peter Skaarup:

”Internettet og de sociale medier er jo i den grad globale, så i første omgang er det nok ikke med lovgivning blot i Danmark, at vi skal sætte ind. Facebook selv må sætte flere ressourcer ind på at rydde op. Samtidig skal vi bestemt ikke udelukke lovgivning, og så har vi brug for en folkelig debat om internetmoral, så ingen kan være i tvivl om, at sorgsnylteri er klart over stregen og har reelle konsekvenser for de efterladte,” siger han.