Hver femte unge dansker overvejer plastikkirurgi

Flere danskere især de unge er villige til at lade sig skære til i skønhedens navn. Det er blevet en etisk fordring at se godt ud, lyder det fra iagttagere

Julie Aen fik opereret sine bryster større, det år hun fyldte 18. Og i dag, bare et lille år senere, overvejer hun endnu en operation. Denne gang for at fjerne en lille kløft i hagen.

Den unge kvinde er langt fra den eneste, der er klar til at lægge sig under kniven for at forandre og forbedre det fysiske udtryk. 19 procent af danske kvinder og 11 procent af danske mænd overvejer et kosmetisk indgreb. Og blandt de unge mellem 18 og 34 år erklærer hele 22 procent sig klar til at lade sig skære til i skønhedens navn. Det viser en undersøgelse, som Analyseinstituttet YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 1005 danskere.

Udviklingen er udtryk for, at det moderne samfunds fokus på skønhed har vokset sig så stort, at et smukt ydre ikke længere anses som et naturgivent gode, men en etisk fordring, mener flere iagttagere.

”Skønhedstyranniet er blevet så gennemtrængende, at det i dag opfattes som den enkeltes ansvar at se godt ud. Det er ikke længere nok at være succesfuld og socialt velfungerende, du skal faktisk også være smuk for at lykkes som moderne menneske. Skønheden er blevet en dyd i sig selv, og hvis du ikke er det fra naturens hånd, så er det dit eget ansvar at blive det. Med demokratiseringen af plastikkirurgien er der ikke længere nogen undskyldninger,” siger sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal og fortsætter:

”Det enkelte indgreb er jo ikke problematisk, men kirurgien bliver et etisk og samfundsmæssigt problem, når den ændrer på normalbilledet og får helt almindelige unge mennesker til at tro, de ikke slår til.”

Lise Dilling-Hansen, der forsker i krops- og skønheds-idealer på Aarhus Universitet, peger på mediernes eksponering af skønhedsidealer ikke mindst de sociale medier hvor også helt almindelige mennesker stiller deres liv, krop og ansigter til skue, som forklaring på tendensen.

”Det er ikke længere kun filmstjerner og kongelige, der skal leve op til tidens skønhedsidealer, men os alle sammen. Vi lever under langt større bevågenhed end tidligere, og vi skal kunne vise os frem for at slå til. Dermed bliver det en form for etisk fordring at se smuk ud og se smuk ud på en bestemt måde vel at mærke,” siger Lise Dilling-Hansen.

Psykolog og forsker ved Aarhus Universitet Niels Holm Jensen er imidlertid knap så overbevist om, at det er nye teknologier som kosmetisk kirurgi og sociale medier, der driver det moderne menneske til plastikkirurgi.

”Der er snarere tale om nye redskaber, som mennesket kan tage i brug i sin evige jagt på skønhed. Vi har nemlig altid efterstræbt skønhed og haft en intuitiv fornemmelse for, at skønhed uanset om vi vil det eller ej giver målbare fordele. Alle undersøgelser viser, at smukke mennesker oplever positiv særbehandling både socialt og på arbejdsmarkedet, alene på grund af deres fordelagtige fysiske fremtoning ,” siger Niels Holm Jensen.