Private indsamlinger på nettet møder kritik

Det er et problem, når en virksomhed tjener penge på andres ulykke, mener etikprofessor Svend Andersen. Sidste år benyttede Tinna Jakobson internetsiden Caremaker til at samle penge ind til behandling af hendes kræftsygdom i udlandet. Caremaker tjener 8,75 procent af det beløb, som private donerer til personer som hende. Her ses familien til begravelsen af Tinna Jakobsen sidste år på stranden i Frederikshavn. Foto: Bo Amstrup

Man bør ikke tjene penge på menneskers ulykke, mener etikprofessorer. De stiller sig kritiske over for den private indsamlingshjemmeside Caremaker, der sidste år indsamlede for 3,5 millioner kroner

120.000 kroner til en mand, der er alvorligt syg af infektionen borrelia, næsten 150.000 kroner til Danish Crown-direktøren Kjeld Johannesens projekt for unge i Sydthy og lige knap 3000 kroner til en ung kvinde, der søger donationer til en tandoperation.

Alle disse penge er samlet ind via hjemmesiden Caremaker, hvortil der sidste år blev doneret 3,5 millioner kroner fra private danskere til andre danskeres private indsamlinger.

For firmaet Caremaker er det også en god forretning. De tager nemlig en afgift på 8,75 procent af alt, hvad der bliver doneret. Men indsamlingerne rejser også en del etiske spørgsmålstegn.

En væsentlig del af Caremakers indtægter kommer fra indsamlinger til uhelbredeligt syge mennesker, som eksempelvis søger donationer til behandlinger i udlandet. Den forretningsmetode bør man være varsom med at praktisere, mener Thomas Ploug, professor i moralfilosofi ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd.

”Det er et problem, når man baserer sin forretning på mennesker, der er meget syge og desperate. I nogle tilfælde klynger de sig måske til et meget spinkelt håb, og der skal man bestemt være kritisk omkring, hvordan man tjener sine penge. Det kan få en karakter af udnyttelse, og man skal passe på, at man ikke slår plat på andre menneskers ulykke,” siger Thomas Ploug.

Svend Andersen, etikprofessor ved Aarhus Universitet, mener, at Caremaker er et godt eksempel på, at internettet kan bruges til hvad som helst.

”Men når det drejer sig om at bruge internettet på at hjælpe mennesker i nød, så vil jeg mene, at man ikke burde kunne tjene penge på det. Det er lidt at udnytte det stærke instrument, som internettet er. Jeg synes ikke, at det er verdens smukkeste foretagende, men de, der starter en indsamling, ved selvfølgelig også, hvilke betingelser de går ind på. Det er jo ærligt spil, men man kan diskutere, om det er rimeligt.”

Caremakers direktør og medstifter Søren Nørgaard kalder diskussionen om virksomhedens forretningsmetoder for ”spændende.”

”Men jeg vil hellere bidrage til en virksomhed, som gør noget godt for verden, end jeg vil lave en forretning af etuier til smartphones. Det handler ikke om, at jeg skal tjene penge til en stor villa eller bil, men vi er nødt til at tjene penge på det, hvis Caremaker ikke bare skal have en levetid på fire måneder.

En af de seneste indsamlinger på Caremaker var til 22-årige Tinna Jakobsen, der fik konstateret en uhelbredelig kræftsygdom og ønskede alternativ behandling i Tyskland. Dagen før Tinna Jakobsen skulle modtage den første behandling i Tyskland, døde hun. I stedet blev de 71.574 kroner, familien havde samlet ind på Caremaker, brugt til en ceremoni på en strand i Frederikshavn. Det var Tinna Jakobsens sidste ønske.

Men at annoncere, at indsamlede penge skal bruges til et formål, hvorefter de bruges til noget andet, kan være i strid med loven, vurderer Trine Baumbach, lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun vil ikke udtale sig konkret om Caremaker, men om indsamlingsorganisationer generelt, siger hun.

”Hvis man vil samle penge ind til et godt formål, så skal pengene gå til det oprindelige formål. Det er ikke lovligt at samle penge ind til eksempelvis en gymnastiksal og så bruge pengene på noget andet. Så er der tale om bedrageri. Men det er klart, at hvis det viser sig umuligt at bruge pengene til det oprindelige formål, eller hvis det er umuligt at betale pengene tilbage til donorerne, må det indsamlede beløb gerne bruges til et formål, der er beslægtet med det oprindelige.”