Forældre tyr oftere til selvtægt i skolegården

I forældreforeningen Skole og Forældre har formand Mette With Hagensen også hørt eksempler på selvtægt fra forældre, men hører dem dog sjældent fra forældrene selv. Hun ser udviklingen som udtryk for, at stadig flere forældre ikke føler sig taget alvorligt af skolen, men også som en af konsekvenserne af en generel tendens til, at vi er hurtigere på aftrækkeren over for hinanden end tidligere.

Forældre, hvis børn bliver slået eller mobbet af andre børn, går i stigende grad direkte til den skyldige med vold eller trusler, melder skoleledere og eksperter

En dag får Carls far nok og tager over på sin søns skole for at finde den dreng, der står i spidsen for mobningen. Han vælger bevidst at komme i et frikvarter, han sniger sig uden om skolevagten og lærernes opmærksomhed og holder drengen hårdt op mod en mur, da han finder ham. Her får han at vide, at hvis han nogensinde slår eller mobber Carl igen, vil han selv få så mange bank, at han aldrig glemmer det.

Episoden er taget fra virkeligheden, og sager som den bliver stadig hyppigere i de danske skoler.

Det er meldingen fra flere skoleledere og en mobbeforsker. På Hyltebjerg Skole i Vanløse uden for København, hvor langt de fleste forældre er ressourcestærke, har man endda måttet gå så vidt som til at true en mor med forbud mod at komme på skolen efter flere tilfælde af selvtægt.

”Selvtægt fra forældre, der går uden om systemet og selv tager fat i de børn, som de mener forulemper deres eget barn, er desværre blevet stadig mere udbredt. Især de seneste par år har vi haft flere eksempler. Jeg ser det som et udtryk for manglende tillid til skolen, men også for en generel tendens til, at forældre bliver mere og mere overbeskyttende i forhold til deres børn,” siger skoleleder Kenneth Christoffersen.

Han har hørt om problematikken på flere andre skoler også, og i Skolelederforeningen bekræfter formand Claus Hjortdal, at der kommer stadig flere sager om selvtægt fra forældre. Der findes ingen central registrering af omfanget, men det er hans oplevelse, at selv om problemet ikke er kæmpestort, er det stigende, og derfor er det noget, man bør tage alvorligt.

”Det er en udvikling, der især er vokset frem de seneste par år, og som rigtigt nok har at gøre med en manglende tillid til skolen fra forældrenes side, men også med en for ensidig tro på, hvad deres børn fortæller. Børn er for mange symbolet på, at man er lykkedes som familie, og derfor får de meget fokus. Men her tror jeg, at både forældre og skoler kan blive bedre til at tale mere åbent om de mange virkeligheder, børn oplever, så konflikterne ikke fører til selvtægt,” siger Claus Hjortdal.

Adjunkt på Aarhus Universitet Helle Rabøl Hansen har forsket i mobning siden 1998 og pointerer, at selvtægt fra forældre altid har eksisteret. Men hun fornemmer ligeledes, at flere forældre i disse år tager sagen i egne hænder, når deres barn bliver mobbet. Hun ser det især som udtryk for, at modsætningsforholdet mellem skole og hjem er blevet større, fordi opdragelsen i hjemmet går i retning af mere frihed, mens skolekulturen er gået en anden retning.

”Vi står midt i en skoleudviklingskrise, der trækker fronterne mellem skole og hjem stadig skarpere op. Et af resultaterne er en grundlæggende mistillid til, at skolen kan løse visse problemer, og det er grobunden for alle de tilfælde af selvtægt, jeg kender til: Forældrene føler sig simpelthen nødsaget til selv at gøre noget for at redde deres barn fra yderligere overlast,” siger hun.

Men selvtægten er aldrig en løsning på problemet, understreger Helle Rabøl Hansen, ofte tværtimod. Hun har set flere eksempler på, at konflikten bliver optrappet af selvtægten enten ved at skabe endnu større problemer for det mobbede barn, eller ved at gøre et nyt fjendebillede ud af mobberen blandt lærere og andre forældre.

”Jeg ved, at der er faldet domme for den her slags selvtægt, så tingene kan sagtens eskalere. Under alle omstændigheder kan det være dybt traumatiserende for det barn, selvtægten er rettet mod, for netop i skolen og i skolegården forventer ingen børn overgreb fra voksne,” siger hun.

I forældreforeningen Skole og Forældre har formand Mette With Hagensen også hørt eksempler på selvtægt fra forældre, men hører dem dog sjældent fra forældrene selv. Hun ser udviklingen som udtryk for, at stadig flere forældre ikke føler sig taget alvorligt af skolen, men også som en af konsekvenserne af en generel tendens til, at vi er hurtigere på aftrækkeren over for hinanden end tidligere. Pli og god tone er forsvundet for meget ud af den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier, og politikerne sætter ikke et godt eksempel, når de diskuterer. Derfor skal der måske heller ikke så meget til, før kommunikationen mellem skole og hjem kører af sporet, og forældrene føler sig tvunget til selv at handle, mener hun.

”Udviklingen er et tveægget sværd, for det er tydeligt, at nogle forældre overreagerer. Selvtægt over for børn er aldrig i orden. Men man skal samtidig huske på, at tidligere var børn i høj grad overladt til at tumle helt alene med problemer som mobberi. Og ofte var tilgangen, at blev de mobbet, var de sikkert selv ude om det. Så at forældre engagerer sig mere og i højere grad ser deres børn som et vigtigt projekt, er for det meste godt for alle parter,” siger Mette With Hagensen.