Etik har det svært på Folkemødet og i Folketinget

Danmark skiller sig internationalt ud ved ikke at have moralske emner som dødshjælp, abort og kunstig befrugtning på den politiske dagsorden, viser ny forskning. Folkemødet på Bornholm understreger pointen, som blandt andet forklares med, at religion fylder ganske lidt i dansk politik

Folkemødet på Bornholm, der varer weekenden over, tilbyder mere end 2000 arrangementer om alverdens politiske emner. Kun et fåtal af møderne handler dog om de store etiske spørgsmål i forbindelse med livets begyndelse og afslutning. Emner som aktiv dødshjælp, abort, kunstig befrugtning, forskning i stamceller og lignende.

Det er der ifølge professor Erik Albæk fra Syddansk Universitet en rigtig god forklaring på. Han har sammen med kollegerne professor Christoffer Green-Pedersen og lektor Lars Thorup Larsen, begge fra Aarhus Universitet, netop udgivet bogen ”Moralpolitik i Danmark” på Syddansk Universitetsforlag.

Det er et forskningsprojekt, som viser, at Danmark skiller sig markant ud internationalt med hensyn til debatten om ”moralpolitik” der er den internationale term for etisk vanskelige emner, som ikke har noget gøre med en mere eller mindre moralsk tilgang til politik.

”Der er kun én konflikt i dansk politik, som for alvor optager politikerne, og det er den fordelingspolitiske. Vi har ganske vist også haft en værdipolitisk debat de senere år, men den har kun handlet om indvandrere, integration, straf og den slags,” siger Erik Albæk

I mange andre lande politiseres emner som abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning, homoseksuelle ægteskaber eller dyrevelfærd på en helt anden måde. Det hænger ofte sammen med, at religion spiller en større rolle end herhjemme.

I USA har religion især fået politisk betydning de seneste 20 år, så en præsidentkandidat i dag ikke slipper uden om at fortælle, hvad han mener om abort.

I Frankrig blev homoseksuelle ægteskaber et varmt politisk tema sidste år, og i Spanien gik en million mennesker på gaden for at demonstrere mod landets abortlov.

I Holland, hvor man for eksempel er gået længere med aktiv dødshjælp, har partierne historisk markeret sig i forhold til religion. De borgerlige partier har haft et kristent fundament, mens Socialdemokraterne i mange år har erklæret sig som et sekulært parti.

Den modsætning har fået de moralpolitiske emner til at rykke højere op på den politiske agenda.

I Danmark har flere meningsmålinger vist, at der er et stort folkeligt flertal for at indføre aktiv dødshjælp, men det har ikke fået nogen partier til at gøre det til en mærkesag.

På Christiansborg er der fortsat stor modstand mod at tillade aktiv dødshjælp.

”Hvis man tager det forslag op, skal det helst være for at kunne drille en politisk modstander, som det for eksempel var tilfældet i Holland. Men herhjemme ville for eksempel Enhedslisten ikke få meget ud af at satse på forslaget om aktiv dødshjælp, for det ville ikke øge interessen hos for eksempel Venstre eller Socialdemokraterne,” siger Erik Albæk.

Et særligt kendetegn for dansk politik er i øvrigt, at partierne typisk stiller deres medlemmer frit, når der skal stemmes om moralpolitiske forslag.

Tilbage i 1997 betød det, at Danmark under stort kaos indførte en lov om kunstig befrugtning, uden at politikerne reelt vidste, hvad de stemte om, anfører forskerne i bogen om moralpolitik.

De svære etiske spørgsmål har herhjemme i høj grad været parkeret i Det Etiske Råd, som blandt andet har til formål at øge den folkelige debat, men det lykkes kun i meget begrænset omfang.”Man vil meget nødig tale fordømmende om andre, og så har vi jo et forholdsvis ens syn på de spørgsmål. Det hører til vores sekulære tradition, at vi ikke blander religion og politik, og det synes jeg egentlig er temmelig positivt,” siger Bertel Haarder.

Han mener, at den lave prioritering af moralske spørgsmål skyldes en fælles arv fra Grundtvig, Tidehverv og kulturradikalismen. Nemlig modviljen mod at dømme andre moralsk.

Efter det første folkemøde kritiserede Bertel Haarder de kirkelige og folkekirkelige organisationer for at være helt fraværende, men det blev meget bedre sidste år. Også i år stiller de op, og det er da også her, man finder nogle af de få moralpolitiske spørgsmål, som faktisk kommer til debat. Folkekirken.dk afholder for eksempel i morgen et møde om, ”hvor aktiv må dødshjælp være?” Et emne, som Venstre også tager op, men det er blot to af de mere end 2000 arrangementer.

SF's etikordfører Özlem Cecik er blandt dem, der godt kunne ønske sig, at politik kom til at handle mere om etik og mindre om økonomisk stabilitet og 2020-mål.

”Det er jo meget nemmere at diskutere økonomi, fordi man altid kan henvise til en rapport eller en økonom,” siger hun.

”De etiske problemstillinger er meget mere komplicerede, og der burde være mulighed for at nuancere sine synspunkter. Jeg synes for eksempel, det er absurd, at vi ikke kan diskutere, om abort bliver brugt som prævention. Jeg har som sygeplejerske mødt kvinder, der kom ind for at få deres ottende abort, og det burde man kunne problematisere, uden at det straks blev til en debat om, at man vil ødelægge alle de fremskridt, kvindebevægelsen har opnået,” siger Özlem Cekic.

Personligt glæder hun sig over, at man netop i de etiske spørgsmål bliver stillet frit som folketingsmedlem, fordi det giver mulighed for at følge sin samvittighed.

Erik Albæk peger dog på det principielle problem ved, at vælgerne dermed får meget sværere ved at orientere sig, når de skal sætte deres kryds, når partierne opgiver at mene noget som partier.