Det Etiske Råd: Tillad graviditeter uden biologisk far og mor

etik, laboratorium, genteknologi, eksperiment, dråbe, sprøjte, hospital, forsøg, donor, donoræg, ...

14 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd anbefaler at lovliggøre fertillitetsbehandling, hvor hverken æg eller sædcelle stammer fra det kommende forældrepar. Arkivfoto. Foto: stock.xpert

14 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd anbefaler at lovliggøre fertillitetsbehandling, hvor hverken æg ...

14 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd anbefaler at lovliggøre fertillitetsbehandling, hvor hverken æg eller sædcelle stammer fra det kommende forældrepar. Arkivfoto. Scanpix

Det er vigtigt, at der følger besindelse med, når vi via bioteknologien tager livet og døden i vores egne hænder.
Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd

Flertal foreslår, at man ophæver forbud mod kunstig befrugtning, hvor både æg og sæd kommer fra en donor. Rådets formand er positiv, men ønsker endnu ikke en lovliggørelse.

”Jeg synes, det er sært. Men det er ikke en grund til at forbyde det.”

Ordene er Mickey Gjerris', lektor og medlem af Det Etiske Råd.

Han er en del af det flertal på 14 ud af 17 medlemmer i Det Etiske Råd, som nu anbefaler at lovliggøre fertillitetsbehandling, hvor hverken æg eller sædcelle stammer fra det kommende forældrepar, hvilket også kaldes for dobbeltdonation.

Derudover anbefaler Det Etiske Råd at lovliggøre såkaldt embryodonation, hvor befrugtede æg, der er i overskud fra en fertilitetsbehandling, kan doneres til et andet barnløst par i stedet for at blive destrueret.

Det fører også til en situation, hvor hverken faderen eller moderen er biologisk ophav til barnet.

Det kan medføre en risiko for, at to helsøskende mødes og forelsker sig. Eller at et barn kan få en krise over ikke at kende sit biologiske ophav.

Sært. Unaturligt.

Sådan lyder nogle af de øvrige indvendingerne mod donationsformerne.

Mickey Gjerris har tidligere været imod de to former for ægdonation.

Han syntes ikke, det gav mening, når forældrene alligevel ikke blev biologisk forbundet med barnet.

Hvorfor adopterer de så ikke bare, har han spurgt. Men han er blevet klogere, siger han, og som flertallet i Det Etiske Råd synes han ikke længere, at argumenterne mod dobbelt- og embryo-donation er vægtige nok til at begrunde et forbud.

Hvis en kvinde selv vil bære et barn, så vil Mickey Gjerris og resten af det store flertal i rådet ikke blande sig.

Formanden for Det Etiske Råd Jacob Birkler vurderer heller ikke, at argumenterne er stærke nok til et forbud, men han er alligevel ikke en del af det flertal, der anbefaler en lovændring. Han mener, man bør vente, til man i højere grad har undersøgt, om metoderne kan få fysiske konsekvenser for mor og barn, og om barnet bliver psykisk udfordret, hvis der for eksempel er tale om dobbeltdonation, hvor hverken moderen eller faderen er biologisk ophav.

Fatima Sabir, ph.d.-studerende ved filosofi på Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet, har beskæftiget sig indgående med donationsdebatten og har tidligere talt for en lovliggørelse.

”En lovændring vil betyde flere befrugtede æg til donation. Vi ved fra lande, hvor det er lovligt, at par der har befrugtede æg i overskud fra en fertilitetsbehandling, gerne vil donere dem videre, fordi de godt kan identificere sig med det voldsomme ønske om at få et barn,” siger hun.

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) bider ikke på en lovændring med det samme.

”Socialdemokraterne går ikke ind for dobbeltdonation, fordi det er barnets tarv at kende i hvert fald sit ene ophav, men vi har ikke forholdt os til den konkrete udtalelse fra Det Etiske Råd endnu,” siger han.

Partiet er dog ikke ”forstokket” siger han og vil derfor tage emnet op, når sundhedsordførerne mødes med sundhedsministeren efter sommerferien.

Thomas Søbirk Petersen, professor og ekspert i bioetik ved Roskilde Universitet, mener ikke, at argumentet om, at børn bør kende deres biologiske ophav, bør tillægges vægt i det samlede billede.

”Det gør de heller ikke ved almindelig adoption. Det er ikke helt det samme med donation. Men i sidste ende må man spørge, om de er glade for at være kommet til verden eller ej, og så huske på, at det drejer sig om ønskebørn,” siger han.

Fatima Sabir mener, vi bliver stadigt mere åbne over for fertilitetsteknologier.

”Hver 10. barn i Danmark kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, det virker derfor ikke længere som noget fjernt og fremtidsagtigt,” siger hun.

Bare det ikke sker for hurtigt, pointerer Jacob Birkler:

”Mange spørger ofte, hvorfor der er så mange bekymringer, når det alligevel ender med, at vi tillader det med tiden. Og det kan godt være, at vi ender med at tillade noget, vi ville have sagt nej til tidligere. Men det er vigtigt, at der følger besindelse med, når vi via bioteknologien tager livet og døden i vores egne hænder.”