Fremtidens førerløse biler skal vælge mellem liv

Biler, der kører helt af sig selv uden nogen fører bag rattet. Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men det er formentligt snart en realitet. Foto: Scanpix

Førerløse biler vil inden for de kommende årtier blive en realitet, vurderer eksperter, som peger på det moralske dilemma: Hvilke liv skal bilen prioritere højest i tilfælde af ulykke?

Biler, der kører helt af sig selv uden nogen fører bag rattet. Det kan lyde som noget fra en science fiction-film, men det er formentligt snart en realitet. For nylig testkørte internetgiganten Google de første fuldt ud førerløse biler i Californien. De er allerede blevet lovliggjort i foreløbig tre amerikanske stater, og i Europa arbejder Finland på en lov, der tillader førerløse biler på bestemte vejstrækninger.

Søren Riis er lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, forsker i teknologifilosofi og har blandt andet skrevet ”Kunsten at genopfinde bilen”. Han mener, at de førerløse biler er et gode, hvis de gør trafikken mere sikker. Samtidig rejser de dog et helt grundlæggende spørgsmål om, hvem der vil kunne betegnes som den ansvarlige, hvis noget går galt:

”Det bliver lige pludselig uhyre kompliceret at afgøre, hvem der bærer ansvaret. For er det bilisten, der sidder i bilen, er det Google, der har produceret bilen, eller er det programmøren, der har lavet den algoritme, der ligger til grund for programmeringen af bilen?”, siger han.

Debatten om hvor ansvaret skal placeres, hvis de førerløse biler bliver involveret i ulykker, har været rejst i USA, hvor især forsikringsselskaber har efterlyst et svar fra de amerikanske myndigheder. Foreløbigt er der dog ikke kommet nogen officiel afklaring på spørgsmålet. I Danmark er lovgivningen også uafklaret, men den første førerløse bil er allerede testkørt på dansk grund. Bo Grave, der er afdelingsleder for Business Technology i ingeniørfirmaet Rambøll, prøvekørte sammen med et italiensk forskerhold forrige sommer den første førerløse bil i Koldings gader. Han peger på, at det ikke længere er teknologien, der står i vejen for den ny teknik, men snarere den menneskelige omstillingsproces:

”På mange måder ligger vores skæbne alligevel allerede i hænderne på teknologien. Lige præcis med de førerløse biler vil dette blive endnu mere tydeligt for os,” siger Bo Grave, som vurderer, at der næppe kommer til at gå mere end 10-15 år, før vi kommer til at se de første førerløse biler i Danmark.

Udover vanskelighederne ved at placere et ansvar ved ulykker peger Søren Riis også på en anden fundamental og måske endda mere kompliceret udfordring for indførelse af førersløse biler, nemlig selve programmeringen. For når passagerne i bilen er sat uden indflydelse, skal bilen kunne vælge hvad eller hvem, den vil ramme, hvis en kollision er uundgåelig.

”Programmørerne af disse biler sættes i et moralsk dilemma. For de skal balancere en mulig risiko for skade på ejeren af bilen med en eventuel større skade på andre mennesker. Vælger de at sikre ejeren af bilen for enhver pris, selvom det kan koste andre menneskeliv i trafikken eller vil de i stedet satse ejerens egen sikkerhed og liv og vælge at lade bilen køre i grøften med høj hastighed for at undgå skade på andre? Det er der ikke noget svar på i dag,” siger han.