Hver sjette kvinde i fertilitetsbehandling rammes af depression

Fertilitetsbehandling kan give psykiske mén lige fra stress til depression. Måde kvinder og mænd rammes. Op mod 15 procent af alle kvinder, der fertilitetsbehandles uden succes, oplever symptomer på alvorlige depression efter et års behandling. Det danske sundhedssystem har ikke nok fokus på den psykiske del af behandlingen, mener lektor i Folkesundhedsvidenskab. Foto: Scanpix

Mænd og kvinder i fertilitetsbehandling får med stor sandsynlighed stress

Da Stine Stensgaard og hendes mand gik i gang med fertilitetsbehandlingen, var de fulde af håb.

”Jeg tænkte: Nu lykkes det. Nu bliver jeg mor,” siger 33-årige Stine Stensgaard, der bor i Tjørring i Midtjylland.

Læs også: Tema om depression

Men selvom forventningerne var høje i begyndelsen, er alle behandlingerne igennem de seneste to år mislykkedes.

Stine Stensgaards humør faldt for alvor, da hormonbehandlingerne gik i gang, og lægerne begyndte at tage de første æg ud.

”Jeg kunne simpelthen ikke holde til det. Når jeg kom hjem fra arbejde, sad jeg og græd. Og da jeg efter en række sygemeldinger blev nødt til at lægge kortene på bordet for min chef, blev jeg fyret.”

Stine Stensgaard har i dag fået en depression, og hun er langtfra den eneste ufrivilligt barnløse kvinde, der i løbet af et behandlingsforløb er blevet ramt af alvorlig stress og depressive tanker.

I dag ved man, at op mod 15 procent af kvinderne efter et års fertilitetsbehandling uden succes oplever alvorlige depressive symptomer. Blandt mænd er tallet seks procent. Det viser en dansk undersøgelse bragt i tidsskriftet Human Reproduction (Menneskelig Reproduktion).

”Det handler langt hen ad vejen om, at man har et brændende ønske, som man ikke kan få opfyldt,” siger klinikchef Søren Ziebe fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

”Man berører nogle meget intime dele af folks liv under et behandlingsforløb, og det kan være utrolig grænseoverskridende for nogen. Det er min fornemmelse, at omkring syv til otte procent af patienterne ender med at hoppe fra undervejs, fordi det er for psykisk belastende for dem.”

Søren Ziebe mener, at man bør etablere et tilbud til dem, som er i fare for ikke at kunne gennemføre behandlingen på grund af psykiske problemer, der er opstået i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.

Også Lone Schmidt, der er lektor for Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, kritiserer det danske sundhedssystem for ikke at have fokus på også den psykiske del af fertilitetsbehandlingen:

”I andre lande får barnløse i behandling tilbud om rådgivning og individuel terapi, og der er tilknyttet psykologer og psykiatere til afdelingerne. Men i Danmark klarer vi os med vores læger og sygeplejersker, som oftest ikke er uddannet til at varetage patienternes psykologiske behov. Set med mine øjne er det hamrende uprofessionelt at overlade den psykologiske behandling og rådgivning til patientforeningerne og patienterne selv,” siger hun.

Stine Stensgaard ville også ønske, at der var mere fokus på de psykiske mén på fertilitetsklinikkerne i Danmark. For hende har fertilitetsbehandlingen fået store mentale konsekvenser.

”Min koncentration er blevet meget påvirket. Jeg kan simpelthen ikke bevare mit fokus igennem en hel bog eller film. Derudover har jeg i perioder svært ved at stå op om morgenen, og jeg tænker på behandlingen hele tiden,” siger hun.

”Men selvom det er meget psykisk hårdt for mig at gennemføre behandlingsforløbet, kæmper jeg videre. Drømmen om at få et barn holder mig oppe. Jeg er ikke klar til at opgive den drøm. Ikke endnu.”