Danske medier bør genfinde de gamle værdier

Set udefra må pressen have lignet ”et kobbel hunde, der bare sitrer efter det øjeblik, hvor de slippes løs og kan få lov til at jagte ræven til døde”, skrev Børsens nyhedsredaktør Susanne Sayers på fagbladet Journalistens hjemmeside om forløbet af dækningen af formandsopgøret i Venstre. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Forløbet omkring formandskampen i Venstre udstiller, at den danske medieverden er godt på vej til at miste positionen som en af de mest fejlfri i verden. Medierne bør finde tilbage til de grundlæggende dyder, mener forskere

Det har været en interessant uge i den danske medieverden.

Efter et flere uger langt forløb kulminerede dækningen af formandsopgøret i Venstre sent i tirsdags med, at Lars Løkke Rasmussen fortsat er partiets formand. Stik modsat, hvad størstedelen af pressen ellers havde spået, analyseret eller ligefrem erfaret sig frem til. Mange redaktører, kommentatorer og lederskribenter havde røde ører dagen efter, for det, de havde skrevet, sagt og kloget sig på, viste sig simpelthen ikke at være rigtigt. Slutresultatet var det i hvert fald ikke.

Der er meget at lære af forløbet, mener medieforskere. Det blev eksempelvis tydeligt, at politikerne strategisk udnytter medierne lige så meget, som det omvendte er tilfældet, fremhæver professor i journalistik ved Roskilde Universitet, Mark Blach-Ørsten.

I debatten om, hvorvidt medierne har drevet heksejagt på Lars Løkke, har man ellers kunnet få det indtryk, at medierne i høj grad kan afgøre en politikers skæbne, men politikerne kan altså lige så vel bruge medierne til at opnå det, de ønsker. I dette tilfælde ved at sende falske nyheder til medierne, der kunne lægge pres på de kritiske røster i partiet.

Forløbet gjorde det også klart, at den danske presse er blevet hurtigere på aftrækkeren. Hos mange medier var ”breaking news”-skiltet fremme hele tirsdagen, hvilket er en selvmodsigelse, påpeger Mark Blach-Ørsten, for det hele kan jo ikke være nyt hele tiden. Medierne udstillede på den måde deres eget stigende behov for at være først med historierne. En mekanisme, der er velkendt i flere andre lande, men som først de seneste år er vundet frem herhjemme med nyheder døgnet rundt. Og det er ved at få alvorlige konsekvenser.

”Dækningen af formandskampen er en interessant, men desværre også urovækkende indikator på, hvor hurtigt breaking news-fænomenet har udviklet sig i Danmark. For med de hurtige nyheder følger også øget brug af anonyme kilder og andre genveje, og vi ved fra forskningen, at det fører til flere fejl,” siger journalistikprofessoren med henvisning til egen forskning fra 2012.

Denne forskning viste, at 85 procent af kilder brugt i medierne ikke har oplevet faktuelle fejl i forbindelse med deres optræden. Hver tiende har oplevet væsentlige udeladelser af information. Uanset, om man mener, at det er mange eller få, hører danske medier til de absolut mest fejlfri i verden. Men den position er vi godt i gang med at sætte over styr, og det udstiller dækningen af Lars Løkke, mener Mark Blach-Ørsten.

Der er også en tredje udvikling i medieverdenen, som denne uges dækning har gjort tydelig. Og det er måske den mest alvorlige, mener medieforsker ved Roskilde Universitet Jannie Møller Hartley. Hun har skrevet ph.d-afhandling om net-journalistik og breaking news og er bekymret for, at den hurtige journalistik i stadig stigende grad forsøger at foregribe begivenhederne fremfor at dække dem.

Allerede klokken 12.43 kunne man i tirsdags således læse øverst på Politikens hjemmeside: ”Breaking: Løkke går af i aften”. Det var ikke blot en vurdering, det var noget, avisens politiske redaktør ”erfarede”. Lidt senere kunne samme avis konstatere, at tidligere forsvarsminister Søren Gade ”kandiderer til Venstres formandspost med støtte fra Løkke”.

Begge dele viste sig som bekendt ikke at være rigtige, men resten af medielandskabet viderebragte alligevel de nye nyheder. Og det er netop eksempler som disse, der kan give journalistikken alvorlige troværdighedsproblemer på længere sigt, hvis ikke de imødegås af en række minimumskrav eller retningslinjer for, hvordan breaking news gribes an, før de publiceres, mener Jannie Møller Hartley:

”Netjournalistikken har accelereret antallet af nyheder og den hastighed, hvormed nyheder bliver bragt, så betydeligt, at det at komme først med en historie er gået hen og blevet en værdi i sig selv. Og tilmed et langt mere tungtvejende nyhedskriterie end tidligere. Ambitionen om at komme først kommer dermed til at stå i vejen for de traditionelle journalistiske dyder som for eksempel at have to uafhængige kilder, der bekræfter historien, før den kan bringes.”

Hun mener derfor, at dækningen af Løkkes formandskab ikke bare bør føre til eftertanke og selvransagelse hos de danske medier, men også til nytækning af, hvordan breaking news skal håndteres.

”Det er jo dybt uhensigtsmæssigt, hvis fremtidens nyhedsbrugere som udgangspunkt skal tage det, som journalister formidler, med et gran salt, fordi historien kan være en helt anden næste gang, den bliver opdateret,” siger Jannie Møller Hartley.

Allerede onsdag morgen var selvransagelsen da også i fuld gang hos flere danske medier og i mediebranchen som sådan. Den ansvarshavende redaktør på journalisternes fagblad Journalisten, Øjvind Hesselager, fandt dækningen direkte pinlig for journaliststanden og mindede om, at det er lovligt at skubbe eftertanke ind mellem kilden og mediebrugerne. Faktisk er det en del af fagets tradition, skrev han på fagbladets hjemmeside.

Samme sted beskrev Susanne Sayers, nyhedsredaktør på Børsen, dækningen som en ”opvisning i manglende saglighed” og pegede på, at pressen udefra må have lignet ”et kobbel hunde, der bare sitrer efter det øjeblik, hvor de slippes løs og kan få lov til at jagte ræven til døde”.

”Vi blev grebet af vores egen historie og spændingen og glemte at bevare det kølige overblik, sagligheden, sansen for proportioner og væsentlighed,” skrev hun og spurgte sig selv og sine kolleger i hele mediebranchen:

”Hvem tør lade være med at være en del af nyhedskapløbet? Kan man være et seriøst medie og så ikke dække sådan en begivenhed i væg til væg-format? Hvordan undgår vi, at vi bliver et kobbel hunde i blodrus, når det først går løs? Jeg har ikke svarene, men jeg ved, at det er nu, vi skal tænke over, hvordan vi gør det bedre ved næste store sag.”

Professor Mark Blach-Ørsten er helt enig i med Jannie Møller Hartley i, at selvransagelse bare ikke er nok. Selve tankegangen bag de hurtige nyheder må ændres.

Faktisk burde alle nyhedsmedier tvinges til at tælle op, hvor mange artikler de har skrevet om Løkkes formandskab, og hvor mange af dem der reelt bragte sagen videre i stedet for blot at holde den i kog.

Derefter bør man forholde sig mere kritisk til brugen af kilder, for der er også en fjerde udvikling, som dækningen af denne sag sætter fokus på, mener Mark Blach-Ørsten: De udokumenterede nyheder risikerer ikke blot at foregribe virkeligheden, de er i høj grad også med til at skabe den.

”Lars Løkke nægter at lade sig diktere af pressen, det er efterhånden velkendt. I ugevis har pressen forlangt, at han sagde undskyld, men det har han på intet tidspunkt gjort. Heller ikke i tidligere sager, og derfor ser jeg det som meget sandsynligt, at Løkkes stædige holden fast i magten i høj grad er drevet af en trodsreaktion mod medierne. De sagde, han trak sig, derfor gjorde han det ikke. Det, der udspandt sig i tirsdags var en styrkeprøve, som medierne tabte. Og det må og skal de lære af.”