Send artiklen En dag må politikerne selv tage diskussionen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En dag må politikerne selv tage diskussionen

Klavs Birkholm blev både forbavset og beæret over at blive udpeget til Det Etiske Råd. Og han er endnu mere overrasket over, at han tilhører en mere konservativ fløj, end han på forhånd havde regnet med. (Foto: Hans Christian Jacobsen)

Kommenter Hold mig opdateret

ETIKKENS STEMME: Det er samfundets fællesskab og den folkelige debat, der er udgangspunkt for journalist Klavs Birkholms arbejde i Det Etiske Råd. Alligevel mener han, at Rådets fornemmeste opgave er at afvikle sig selv

Hvor langt rækker din personlige moral, når du skal tage stilling i etiske spørgsmål?

– Jeg bygger primært mine meninger på mine erfaringer og ikke på nogen "personlig moral". Moralen giver jeg ikke meget for. Alle mennesker forsøger vel at gøre det gode, men jeg har ikke noget i min levevis eller min måde at være menneske på, som jeg specielt kan bryste mig af. På samme måde vurderer jeg heller ikke de andre rådsmedlemmers ord efter, hvad jeg måske tilfældigvis har hørt om en udenomsægteskabelig affære eller noget andet moralsk angribeligt. Når jeg tager stilling, er det ud fra de holdninger, jeg gennem livet har dannet mig. Og her orienterer jeg mig især efter, hvad der er til gode for fællesskabet eller til skade for det. Om der er en folkelig bærekraft, det er mit pejlemærke nummer et. Det er nok en lidt eksistentiel tilgang til rådsarbejdet, hvor andre har f.eks. en lægefaglig eller en juridisk tilgang.

Hvordan klæder du dig på til arbejdet i Det Etiske Råd?

– Man lærer heldigvis med tiden at klæde sig bedre og bedre på. På det allerførste møde syntes jeg, det var svært bare at holde fast i bordkanten. Jeg sagde vist heller ikke ret meget. Selv om der nu er gået mere end halvandet år, synes jeg stadig ofte, at det som lægmand kan være svært at følge med.

Annonce
Proceduren er sådan, at Rådet mødes den tredje torsdag i hver måned; desuden mødes man en eller flere gange om måneden i de stående arbejdsgrupper. Løbende modtager vi allesammen tunge A4-kuverter fyldt med materiale om de spørgsmål, vi har på dagsordenen. Så hvis man som jeg ikke har beskæftiget sig særligt med det biomedicinske område på forhånd, så er det ret overvældende. Det med at klæde sig på er for mig derfor en proces, der starter med at læse alt materialet. Derefter orienterer jeg mig lidt bredere ved at læse bøger og artikler, der på en eller anden måde understøtter min tilgang til emnet. Og måske allervigtigst, så får jeg feedback på nogle af alle de møder, jeg bliver inviteret til – i højskoleforeninger, sognegårde og andre typer arrangementer i Foreningsdanmark. Her har jeg mulighed for at lægge problemstillingerne frem og diskutere dem med de fremmødte. Og den feedback, jeg får der, er uvurderlig for mig. Måske i særlig grad fordi jeg lægger meget vægt på, at Rådet også skal formidle en folkelig debat, mens andre rådsmedlemmer har en helt anden tilgang. Heri ligger jo debatten om, hvorvidt Det Etiske Råd skal være et fagligt organ, der skal yde professionel rådgivning til regeringen og politikerne i de svære spørgsmål, eller om vi i højere grad skal være drivrem mellem den folkelige debat og de politiske beslutninger. Og der hælder jeg til det sidste.

Har du nogensinde afstået fra at mene noget?

– Jeg har haft lyst til det. F.eks. blev vi sidste efterår konfronteret med den kunstige befrugtningsindustris ønske om at få revideret lovbestemmelserne om frysetid. Det er den periode, et befrugtet æg må ligge nedfrosset. Den periode ville industrien og sundhedsministeren gerne have forlænget fra de hidtidige to år. Hvad skal man mene om sådan et spørgsmål? Jeg var i tvivl, men valgte at holde mig til forsigtighedsprincippet: Lad være med at tage frysetidsbestemmelserne op til revision, der er ingen grund til at udvide den kunstige befrugtningsindustris råderum.

Da så Rådets udtalelse blev offentliggjort, blev jeg straks hevet ind i Radioavisen og konfronteret med en ung mor, der netop havde fået et barn ved kunstig befrugtning og måske gerne ville have et barn mere om et års tid. Hvorfor skulle hendes æg nu smides væk, så hun igen skulle gennem hele den belastende proces med hormonstimulering og ægudtagning?

Det spørgsmål er typisk for tidsånden. De etiske problemer skal altid handle om, hvordan man kan gøre mest muligt godt for den enkelte, uden det er til skade for andre. Tidsånden er fokuseret på det individuelle og på selvbestemmelsen. Og det er også den debat, rådet hele tiden havner i: den enkelte kontra fællesskabet. Der synes jeg generelt, at "pro et contra" alt for ofte bliver et spørgsmål om, hvorvidt det er til gavn for den enkelte, eller om der er for mange skadesvirkninger. Jeg vil hellere tale for de bredere hensyn, der kan holde over tid. Over flere generationer.

Hvorfor tror du, at du blev udpeget til Det Etiske Råd?

– Det ved jeg faktisk ikke. Jeg var også lidt forbavset og beæret på samme tid. Jeg har selvfølgelig en højskolebaggrund og har af og til taget de bioetiske spørgsmål op i mine avisledere og radioprogrammer. Alligevel var jeg overrasket. Og hvad der overraskede mig endnu mere var, hvordan mine holdninger lå i forhold til resten af rådet. Jeg tilhører tilsyneladende en langt mere konservativ og tilbageholdende fløj, end jeg på forhånd havde regnet med. F.eks. er jeg stærkt foruroliget ved udsigten til, at mere end halvdelen af alle danskere i løbet af bare en generation bliver "fremstillet" kunstigt. Hvad kommer det til at betyde for opfattelsen af kønnene og af kærligheden? Den slags spørgsmål synes jeg, vi skal stille, selv om industrien helst vil være fri.

Hvorfor sagde du ja til at være med?

– Det var en mulighed for at tage fat i nogle meget væsentlige spørgsmål. Og til at tage del i en politisk-eksistentiel diskussion på et felt, jeg slet ikke havde udforsket før. Et felt, der nok aldrig har været så relevant som nu. Men det har overrasket mig, hvor meget arbejde, der er i det. Det kan faktisk være meget svært at forene med mit civile job på grund af arbejdsbyrden. Men omvendt er arbejdet også enormt givende. At få lov til at deltage i diskussioner om så essentielle spørgsmål og på et så kvalificeret niveau, det er en gave.

Hvad tror du bliver den største udfordring for Det Etiske Råd i fremtiden?

– Med udvidelsen af vores stofområde præsenteres vi for en række nye dilemmaer, der ligger et stykke fra, hvad vi hidtil har beskæftiget os med. Jeg er en af dem, der stærkt har støttet udvidelsen, for bioteknologierne og biotek-industrierne har bredt sig over det hele, og i sidste ende handler det om vores natursyn. Det bliver spændende at se, hvordan vi løfter den opgave.

Men egentlig mener jeg, at Rådets største udfordring og fornemmeste opgave i virkeligheden er at få afviklet sig selv. De etiske temaer er rykket fra periferien til centrum af den politiske dagsorden. Det kunne man ikke forudse i 1980'erne, da rådet blev oprettet. Det passer måske dårligt med de gamle parti-skillelinjer, men på et tidspunkt tror jeg det vil stå klart, at politikerne ikke kommer uden om løbende at debattere og tage stilling til de bioetiske spørgsmål, for de vil fylde mere og mere i samfundsdebatten. Og når de gør det, vil der ikke længere være brug for Det Etiske Råd.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Klavs Birkholm

55 år, gift og har to børn, opvokset i Vestjylland.

Programvært på P1's lørdagsprogram "Agenda" og producerer en række kultur-og samfundsprogrammer for P1 og P2. Har tidligere blandt andet været redaktør på dagbladet Information, forstander på Ry Højskole, medlem af regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg (SNU) og lektor i europæisk litteraturhistorie ved Københavns Universitet.

Søger rådgivning hos: Tilhørerne, når han giver foredrag i forskellige foreninger.

Har været i Det Etiske Råd siden april 2003 og er formand for arbejdsgruppen Homo Artefakt (om integration af menneske og maskine).

Det Etiske Råd

Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, der sidder i 3-årige perioder, dog maksimalt to perioder.

Rådet er delt op i arbejdsgrupper, der mødes en gang om måneden. Derudover mødes hele Rådet en gang om måneden.

Ni medlemmer udpeges af Folketingets Udvalg Vedrørende Det Etiske Råd. Otte medlemmer udpeges af hhv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeren, Ministeren for Fødevarer, landbrug og fiskeri, Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling samt og Økonomi- og Erhvervsministeren.

Jobbet er ulønnet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Politikere freder biskop i Etisk Råd

Rådet for den sunde fornuft

Læger: Patienter må godt tørste ihjel

Det Etiske Råd splittet over organdonation

Kritik af præstedominans i Det Etiske Råd

Etisk Råd siger ja til tvang mod demente

Det Etiske Råd overvejer abortgrænsen

Ammitzbøll vil fjerne præster fra Det Etiske Råd

Krav om indgreb mod piercing af børn

Etisk Råd angribes for at være konfliktsky

Etik-formand vil begrænse kunstig befrugtning

Klassisk musik kan også være et spørgsmål om etik

En dag må politikerne selv tage diskussionen

Fri os fra kontrol-mentaliteten

Eksperter kritiserer Det Etiske Råd

Det Etiske Råd vil forebygge aborter af befrugtede æg

Chok i Det Etiske Råd over lægers anmeldelse

Overlæge ny etisk formand

Der er brug for Det Etiske Råd

Kristendommen er ikke en bog-religion

Etisk Råd frygter privatisering af gener

Etisk Råd vil stoppe fosterreduktioner

Katolik ny formand for etisk råd

Det Etiske Råd tager stilling til aktiv dødshjælp

Etikkens stemme

Hvorfor tro, når man kan vide?

Ensrettet debat

Nyt tema: Hvad skal vi med Det Etiske Råd?

"Jeg har aldrig hørt et religiøst argument i Det Etiske Råd"

Ny chef for Institut for Menneskerettigheder

Nej til etisk ekspertvælde

Samfundsdebatten er forsimplet

Hjernestorm eller hjerneblæst

Etisk råd angribes for teologisk smagsdommeri

Du vælger ikke din næste næste

Hjælp fattige i deres hjemlande

Peder Agger - den etiske naturmand

Under bagatelgrænsen

Kendt islamkritiker i Det Etiske Råd

Den danske moral og etik er udfordret af religionerne

Religiøs eller ikke religiøs etik?

Det Etiske Råd vil fastholde abortgrænsen

Rugemoderskab skal fortsat være forbudt

Livet slutter ikke altid som ønsket

Vi har fået hovedet for at bruge det

Etisk kursskifte

Ny formand for Det Etiske Råd vil have klima på dagsordenen

Det Etiske Råd skeptisk over for medicinkort

Teologer bør fylde i Det Etiske Råd

Etisk Råd siger ja til tvang mod demente

Medicinkort får hård medfart af Etisk Råd

Dons: Der er også ateister i Det Etiske Råd

Ammitzbøll i opgør med præster i Etisk Råd

Oplys om hjernedød

Det Etiske Råd: Skal ateister nu til at have positiv særbehandling?

For mange teologer i Etisk Råd?

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​