En dag må politikerne selv tage diskussionen

Hvor langt rækker din personlige moral, når du skal tage stilling i etiske spørgsmål?

– Jeg bygger primært mine meninger på mine erfaringer og ikke på nogen "personlig moral". Moralen giver jeg ikke meget for. Alle mennesker forsøger vel at gøre det gode, men jeg har ikke noget i min levevis eller min måde at være menneske på, som jeg specielt kan bryste mig af. På samme måde vurderer jeg heller ikke de andre rådsmedlemmers ord efter, hvad jeg måske tilfældigvis har hørt om en udenomsægteskabelig affære eller noget andet moralsk angribeligt. Når jeg tager stilling, er det ud fra de holdninger, jeg gennem livet har dannet mig. Og her orienterer jeg mig især efter, hvad der er til gode for fællesskabet eller til skade for det. Om der er en folkelig bærekraft, det er mit pejlemærke nummer et. Det er nok en lidt eksistentiel tilgang til rådsarbejdet, hvor andre har f.eks. en lægefaglig eller en juridisk tilgang.

Hvordan klæder du dig på til arbejdet i Det Etiske Råd?

– Man lærer heldigvis med tiden at klæde sig bedre og bedre på. På det allerførste møde syntes jeg, det var svært bare at holde fast i bordkanten. Jeg sagde vist heller ikke ret meget. Selv om der nu er gået mere end halvandet år, synes jeg stadig ofte, at det som lægmand kan være svært at følge med.

Proceduren er sådan, at Rådet mødes den tredje torsdag i hver måned; desuden mødes man en eller flere gange om måneden i de stående arbejdsgrupper. Løbende modtager vi allesammen tunge A4-kuverter fyldt med materiale om de spørgsmål, vi har på dagsordenen. Så hvis man som jeg ikke har beskæftiget sig særligt med det biomedicinske område på forhånd, så er det ret overvældende. Det med at klæde sig på er for mig derfor en proces, der starter med at læse alt materialet. Derefter orienterer jeg mig lidt bredere ved at læse bøger og artikler, der på en eller anden måde understøtter min tilgang til emnet. Og måske allervigtigst, så får jeg feedback på nogle af alle de møder, jeg bliver inviteret til – i højskoleforeninger, sognegårde og andre typer arrangementer i Foreningsdanmark. Her har jeg mulighed for at lægge problemstillingerne frem og diskutere dem med de fremmødte. Og den feedback, jeg får der, er uvurderlig for mig. Måske i særlig grad fordi jeg lægger meget vægt på, at Rådet også skal formidle en folkelig debat, mens andre rådsmedlemmer har en helt anden tilgang. Heri ligger jo debatten om, hvorvidt Det Etiske Råd skal være et fagligt organ, der skal yde professionel rådgivning til regeringen og politikerne i de svære spørgsmål, eller om vi i højere grad skal være drivrem mellem den folkelige debat og de politiske beslutninger. Og der hælder jeg til det sidste.