Klassisk musik kan også være et spørgsmål om etik

Hvordan klæder du dig på for at kunne tage stilling i Det Etiske Råd?

– Jeg ser min rolle i rådet som en slags ekspert. Jeg kommer med 15-20 års erfaring og viden inden for genetik og stamcelleforskning og prøver så at hjælpe de andre medlemmer til at forstå, hvad det egentlig er, problemstillingen handler om. Det gælder selvfølgelig kun de emner, jeg ved noget om. På mange andre områder er jeg lægmand som så mange andre og må støtte mig til bøger eller mit personlige netværk. Jeg taler ofte med kolleger, som står ude i virkeligheden og har med patienter at gøre, for de har en anden indfaldsvinkel til mange af spørgsmålene. De er mere praktiske, hvor jeg mere prøver at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad vi kan forsvare at gøre.

– Dem, jeg spørger til råds, er folk, jeg ved, jeg kan stole på, og som jeg ved, hvad står for. Det gælder for eksempel en god kammerat, jeg har kendt i 20 år, og som tilfældigvis er blevet ekspert inden for kunstig befrugtning. Ham ringer jeg tit til og hører, hvad han synes. Og det samme gælder andre, som jeg har lært godt at kende forskellige steder fra, og som nu sidder på nogle poster, hvor jeg virkelig kan bruge dem.

Hvor langt rækker din personlige moral og etik?

- Den rækker ikke altid langt nok, så snart det er emner, jeg ikke ved så meget om. For eksempel spørgsmålet om aktiv dødshjælp syntes jeg var utroligt svært. Der måtte jeg læse grundigt om emnet for overhovedet at vide, hvad det var, jeg skulle tage stilling til. Men når jeg først er klædt fagligt på, føler jeg mig som et almindeligt menneske, der skal tage stilling ud fra en personlig overbevisning. Der er jeg bare Thomas med alt det, jeg nu har fået med mig. Og det er nok meget gennemsnitsdansk med en opvækst i Herning, hvor jeg har gået i en almindelig folkeskole og sunget i Fredens Kirke Drengekor. Det er dansk kultur, som de fleste kender den. Men fordi jeg har haft et arbejdsforløb med en uddannelse på højt niveau og med mange ophold i udlandet, har jeg også en anden side af mig; en anden kultur, der præger mit syn på det hele.

– Men jeg er faktisk meget opmærksom på, hvad det er, jeg har med mig, for jeg ved, at mange i rådet lytter til mig, når det gælder spørgsmål om mit arbejdsområde. Der har jeg en stor faglig viden, men det er jo ikke ensbetydende med, at andre forskere med den samme viden mener det samme som jeg. Det kommer en personlig etik ind, og derfor gør jeg meget ud af at formidle min viden på en ordentlig måde, så folk selv kan tage stilling.

Hvilket etisk spørgsmål har du været mest i tvivl om?

- Spørgsmålet om designer-babyer. Det var nok, fordi der var en konkret sag om et forældrepar, der ville føde et barn med den hensigt at skabe livsnødvendig knoglemarv til deres søn. Der måtte jeg tale med min familie, for jeg ville være afklaret med, hvad vi selv ville gøre i den situation. Argumentet imod var, at barnet risikerer at blive tingsliggjort ved at blive sat i verden med et bestemt formål, nemlig at hjælpe en ældre søskende. Men der nåede vi i familien frem til, at vi vel alle sammen bliver født for at hjælpe andre. Det betyder ikke, at vi kun er sat i verden af den grund. Barnet bliver jo en del af familien og vil blive elsket som alle andre børn, måske endda mere, fordi det starter med at redde sin storebror eller storesøster.

Hvorfor tror du, de udpegede dig til Det Etiske Råd?

- Inden for genetikken arbejder vi meget med etik og diskuterer løbende, hvad der vil være gavnligt at forske i, og hvad man ikke skal røre ved. Biomedicin kan jo udnyttes og misbruges på mange måder, så det er helt afgørende at forholde sig til, hvor i sandet grænserne skal gå. Der kan jeg både give noget til rådet og få noget med hjem. Mit bidrag er i høj at gøre klart, hvad der er science fiction, og hvad der reelt er muligt og realistisk inden for genetikken. Ofte betyder det, at jeg er med til at dæmpe frygten for, hvordan teknologien kan misbruges, fordi det simpelthen ikke er muligt. Jeg ved jo, hvor svært det er, så jeg er nok ham, der siger: Klap nu hesten. Vi er slet ikke der endnu, hvor jeres frygt kan blive virkelighed, og der er intet, der tyder på, at vi når dertil.

Hvorfor sagde du ja?

- Jeg synes, jeg kan bidrage med noget i form af min viden. Og så synes jeg også, det er meget givende for mig personligt. Nogle gange bruger jeg flere år på at bore mig ned i ting og diskutere dem med mine kolleger. Men de minder jo allesammen om mig, så at gå så indgående ind i store spørgsmål med folk, der er helt anderledes end mig, og som ved meget mere end mig på mange områder, det er med til at udvikle mig som menneske, og det er ubetaleligt.

– Jeg kan også bruge diskussionen om individet kontra menneskeheden som sådan. I mit arbejde skelner vi mellem, om det er noget, der kan komme patienter til gavn her og nu. For eksempel hvis vi med genmanipulation kan redde en patient fra en livstruende sygdom. Eller om det er noget, der kan ændre menneskets gener permanent, altså det der hedder kønscelleterapi. Det sidste er noget, jeg selv er meget imod og tager afstand fra, fordi jeg ikke mener etisk at kunne forsvare at påvirke fremtidige generationers arvemasse. Det kan vi slet ikke overskue konsekvenserne af. For mig handler det udelukkende om nulevende patienter, og det præger selvfølgelig min holdning i Rådet. Og de argumenter, jeg hører der, præger igen de strategier, jeg lægger for min og mine kollegers forskning.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk

THOMAS G. JENSEN
- 43 år, gift og har to børn, født og opvokset i Herning.

- Professor og forskningsleder på John F. Kennedy Instituttet i Glostrup. Har tidligere været leder af Institut for Human Genetik på Århus Universitet.

- Søger rådgivning hos: Sin familie samt venner og arbejdskolleger.

- Har siddet i Det Etiske Råd siden april 2003 og er formand for arbejdsgruppen om gen- og stamcellepatenter.

DET ETISKE RÅD
- Det Etiske Råd består af 17 medlemmer, der sidder i 3-årige perioder, dog maksimalt to perioder.

- Rådet er delt op i arbejdsgrupper, der mødes en gang om måneden. Derudover mødes hele Rådet en gang om måneden.

- Ni medlemmer udpeges af Folketingets Udvalg Vedrørende Det Etiske Råd. Otte medlemmer udpeges af Sundheds-, Miljø-, Fødevare- og Videnskabsministeriet.

- Jobbet er ulønnet.