Nødvendigt med et fornuftigt menneske

Hvilke påvirkninger er dit etiske fundament bygget op af?

– Vi forsøger i rådet at snakke os frem til et etisk regelsæt for samfundet. At sige: Hvor går grænsen? Mine grænser har jeg meget med fra min opvækst og selvfølgelig videreudviklet gennem mine livserfaringer. Jeg er opvokset i den kristne tro, og derfra min verden går. Det er mit fundament, selv om jeg ikke er aktiv kristen. Men det, man skal gøre sig klart, er, at vi i rådet håndterer etiske dilemmaer på en helt anden og mere virkelig måde, end man gør ellers. Vi går mange spadestik dybere. Og derfor kan det fundament, man troede, man havde, godt smuldre. Inden jeg kom i rådet var jeg for eksempel overbevist om, at jeg var tilhænger af aktiv dødshjælp. Men gennem diskussionerne og alt materialet fandt jeg ud af, at det er jeg faktisk ikke. Jeg har fået alle mulige vinkler med, som jeg aldrig havde tænkt over, og indenlandske og udenlandske erfaringer, som jeg ikke havde hørt om. Egentlig er det jo meget logisk: Jo mere information og viden man får, jo bedre er man til at tage stilling. Og der får vi i rådet nok mere information end de fleste andre, og derfor kan man forsvare, at vi udstikker de etiske retningslinier, selv om, eller måske også på grund af, at der er lægmænd som mig med i rådet.

Hvor langt rækker din personlige etik og moral?

– Nogle gange rækker den hele vejen og andre gange vældig kort. Jeg kan godt sidde derhjemme og læse alle mulige redegørelser og fagligt stof igennem og danne mig en mening. Men når vi sidder i rådet og diskuterer, kan jeg få nye vinkler og inputs, der får mig til at vurdere det hele igen og vende bøtten med argumenter. Der er jo grænser for min viden og formåen, og der må jeg nogle gange støtte mig lidt til dem, der ved mere om emnet end jeg. På den måde rykker tidspunktet, hvor jeg føler mig parat til at tage stilling, sig hele tiden. Og jeg bliver sjældent helt sikker i en sag. Der er jeg meget ydmyg omkring min position og meget opmærksom på, at jeg kun kan følge min bedste overbevisning. Men jeg tror i øvrigt ikke, der er nogen i rådet, der bliver helt sikre, for det er jo tunge dilemmaer, vi har med at gøre, og så er der som regel vægtige argumenter på begge sider. For mig skal det føles rigtigt, og jeg skal føle, at mit personlige standpunkt er repræsenteret i debatten.