Send artiklen Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vigtigt at vide om aktiv dødshjælp

Selvom Belgien lovliggjorde aktiv dødshjælp i 2002, er det stadig et omdiskuteret emne. Billedet viser den 93-årige belgier Amelie Van Esbeen, der sultestrejkede efter at have fået afslag på eutanasi, da hun ikke opfyldte kriterierne, som er en "alvorlig, uhelbredelig sygdom" eller "konstante, uudholdelige lidelser, som er umulige at lindre".

- Jorge Dirkx/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Historie, jura og pårørende-støtten: De 10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp

1. Aktiv dødshjælp
Aktiv dødshjælp kaldes også medlidenhedsdrab eller eutanasi, og som navnet antyder, dækker det over, at man er medvirkende til, at et andet menneske dør. Det er ofte for at stoppe smertefulde sygdomsforløb hos kronisk syge patienter, og aktiv dødshjælp sker typisk ved en overdosis af et stærkt lægemiddel.

2. Passiv dødshjælp
Ved passiv dødshjælp undlader man behandling af en dødeligt syg patient. Det kan blandt andet ske ved afbrydelse af en respirator eller ved at stoppe medicinsk behandling.

3. Assisteret selvmord
Assisteret selvmord er, når en person hjælper en anden til at begå selvmord. Det kan for eksempel være ved at uddele dødelig medicin, som man gør på klinikker i Schweiz.

4. Hvad er lovligt og ulovligt?
I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges eget ønske, er straffen dog lavere. Lægen straffes heller ikke for at mindske patientens smerter med for eksempel morfin, som kan fremskynde døden. Passiv dødshjælp er lovligt.

Annonce
Holland var det første land i verden til at lovliggøre aktiv dødshjælp. Det skete i 2001. I maj 2002 blev det legaliseret i Belgien.
Assisteret selvmord er tilladt i Schweiz og de amerikanske stater Montana, Oregon og Washington.

5. Danskerne er for
Selvom det er ulovligt, går et flertal af danskerne rent faktisk ind for aktiv dødshjælp. Ifølge en undersøgelse lavet af Epinion i 2006, går hele 86 procent af danskerne ind for aktiv dødshjælp mens 10 procent er imod. 29 procent mener, at aktiv dødshjælp udelukkende skal være forbeholdt døende, og 39 procent af danskerne mener, at det også skal gælde uhelbredeligt syge.

6. Væsentligste argument for: Selvbestemmelse
Et argument for aktiv dødshjælp er, at mennesker bør have fuld ret til at bestemme over deres eget liv og død.

Det mener for eksempel folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Helge Adam Møller. I en debat bragt i Kristeligt Dagblad den 9. februar 2010, skriver han, at det for nogle vil være den mest værdige afslutning på livet. Og han finder det forkert, at der ikke er nogen valgmuligheder, når det kommer til livets sidste beslutning.

”Når vi som mennesker har haft ansvaret for hele vores liv, så bør vi ikke – mod vores vilje – fratages ansvaret for vores sidste time,” skriver han.

7. Væsentligste argument imod: Afgrænsningsproblemer

Det væsentligste argument imod aktiv dødshjælp er, at det bliver sværere at definere grænserne i en lang række situationer.

Tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling er blandt dem, der argumenterer imod brugen af aktiv dødshjælp. Han mener, at der som konsekvens af en lovliggørelse vil opstå endnu flere etiske dilemmaer.

”Hvem skal have lov til at udføre aktiv dødshjælp? Er patienten under pres i afgørelsesøjeblikket? Man slipper aldrig for skønnet, og her er der ingen fortrydelsesret,” citeres han for i Kristeligt Dagblad den 12. april 2010.

8. Det Etiske Råd mener
Det Etiske Råd diskuterede sidst aktiv dødshjælp i 2003. Alle 17 medlemmer endte med at være imod. Rådet fremførte følgende hovedargumenter:

Aktiv dødshjælp strider imod menneskelivets ukrænkelighed
Aktiv dødshjælp bryder med et tabu: Man må ikke slå ihjel
Aktiv dødshjælp er et forkert svar på lidelsen som menneskeligt grundvilkår
Aktiv dødshjælp er uforeneligt med et etisk forsvarligt forhold mellem læge og patient
Lovliggørelse af aktiv dødshjælp pålægger andre en pligt til at slå ihjel
Aktiv dødshjælp er starten på en glidebane.

9. Hvad er patientens rettigheder?
Et livstestamente er løsningen, hvis man vil sikre sig bedst muligt mod at få sit liv kunstigt forlænget. I livstestamentet skal man krydse af, om man ønsker behandling, hvis man for eksempel lider af en dødelig sygdom, hvor kun en behandling kan forlænge livet. Der kan også siges nej til livsforlængende behandling i den situation, hvor du ligger hjælpeløs hen uden håb om bedring. Et livstestamente giver ikke mulighed for aktiv dødshjælp, kun passiv.

10. Hjælp til at leve til man dør
Grænsen mellem aktiv dødshjælp, medlidenhedsdrab, assisteret selvmord og selvmord er flydende. Overvejer man nogle af delene, søger man gode råd og flere oplysninger, kan man kontakte Livslinien, en præst eller en psykolog, der alle har tavshedspligt.

LÆS MERE
: Stort tema om aktiv dødshjælp
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock