Verden kan bare komme an

Hvad betyder tro for dig?

– Kristendommen er en uadskillelig del af min bagage. Man skal ikke begynde at eksaminere mig i bibelsk eksegese, men jeg er vokset op med, at kristendom og dansk kultur hører sammen. Uanset hvad man i øvrigt tror på, kan man for mig at se ikke skille de to begreber ad. De er vævet sammen i en 1000-årig historie, som præger vores sprog, billeder, musik, traditioner, liv med hinanden. Ebbe Kløvedal Reich har sagt det, synes jeg, meget præcist: "Der er ikke noget galt i at være vanekristen. Det er ganske mange af os, og det skal vi have lov til at være." Mine egne sønner på 11 og 12 år er dog gået lidt videre, de var med i minikonfirmand-undervisningen i Hellerup Kirke i 3. klasse, og tilslutningen var så stor, at holdet fortsatte gennem de følgende klasser.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– Václav Havel (forfatter, systemkritiker og tidligere præsident for Den Tjekkiske Republik, red.). Jeg tror, jeg har læst de fleste af hans essay- og brevsamlinger, og jeg mener, at hans tilgang til politik og hans ydmyghed i forhold til magten, samtidig med at han tog magten på sig, da det gjaldt, er meget inspirerende. Samtidig magter han som få at sætte ord på magtens dilemmaer. Især hans breve og refleksioner fra fængslet til hustruen Olga, essaysamlingen "De magtesløses magt", bogen "Fjernforhør" og bogen "Sommerrefleksioner", skrevet i en sommerferie, mens han var præsident, er bøger jeg tit vender tilbage til.

Hvad er elendighed for dig?

– Ikke at have mulighed for at ændre sin situation. At være frarøvet menneskelig værdighed. Derfor er opgaven globalt at sikre, at flest mulige kan tage vare på sig selv og skabe rammer, som giver indflydelse på egen situation.

Hvad er lykke for dig?

– At kunne nyde nuet. At kunne slippe de bekymringer, mange af os lader fylde en alt for stor del af vores liv, og koncentrere mig om det, der virkelig betyder noget: Børnene, naturen, en smuk solopgang. Det er nok det største afsavn i det liv, jeg lever som minister, at der er for få af de der lykkelige øjeblikke, hvor hovedet er renset for bekymringer, og hvor man bare er til. Og kan nyde at høre børnene fortælle løs. Mit job er jo ikke sådan et, hvor jeg reparerer syv biler og kan tage hjem ved fyraften og sige: Nu er dagens dont ovre! Der er hele tiden mange sager, jeg skal sætte mig ind i og forberede mig til. Nu spurgte du specifikt til, hvad lykken er for mig, og det svarede jeg så på. Dermed ikke være sagt, at jeg mener, lykken er hele meningen med livet. Jeg tror også, den er, at vi skal gøre nytte. At der til et helt og fuldt liv hører at engagere sig og gøre en forskel. Hvis ikke jeg troede det, ville jeg ikke bruge så megen fysisk og psykisk energi på mit arbejde.

Hvilke håbstegn ser du i verden i dag?

– Blandt andet dette, at der bliver stadig flere demokratier, og at dermed stadig flere mennesker får mulighed for at have indflydelse på egen tilværelse. Jeg synes også, der er et stort håb i den udvikling, det tidligere Østeuropa har gennemgået fra murens fald til nu, hvor mange, mange millioner mennesker har oplevet frihed og demokrati. Præcis som en fremadstormende økonomi i f.eks. Kina også i stigende grad vil frisætte millioner af mennesker.

Hvad betyder det for dig, at Danmark er blevet flerkulturelt?

– Ikke mindst, at vi er blevet tvunget til at være mere bevidste om, hvori de højt besjungne danske værdier egentlig består. Det er blandt andet derfor, vi nu har så stærk – og efter min mening en så nødvendig – diskussion om indholdet i folkeskolen. Hvad er det fælles gods, som alle bør stifte bekendtskab med? Der sker jo faktisk en slags åndelig vækkelse efter 1970'erne, hvor det var totalt yt at tale om fælles værdier, og hvor alt skulle analyseres med marxistiske briller. Det har også betydet, at langt flere danskere igen er begyndt at interessere sig for religion og kristendom. Når vi møder mennesker med rod i andre kulturer, der er stærkt troende, ja så står vi pludselig og må stille os selv spørgsmålet: hvad tror vi så egentlig selv, og hvordan afspejles det i vores måde at bygge samfund på? I den forstand har debatten være endog særdeles nyttig.

Hvilke fællesskaber er vigtigst for dig?

– De nære fællesskaber, i familien, blandt venner, i arbejdet. En god familie kan hjælpe én med at holde styr på proportionerne. Minde mig om, at lige meget hvor meget det blæser i den politiske verden – som senest i sagen om min mand – står og falder mit liv ikke med udfaldet af sagen. Fordi der hele tiden ligger en bevidsthed i mig om, at noget er vigtigere. At når mine kære er raske, fungerer og trives, kan verden bare komme an!

– Men selv om man altid forpligtes særligt meget på de nære fællesskaber, er vi også i stigende grad afhængige af hinanden over større afstande. At forstå, at mine daglige forbrugsvalg i Danmark får indflydelse på såvel klodens klima som manden, der syr min skjorte eller farver mine jeans ovre på den anden side af jorden, er vel dybest set dér, hvor det moderne menneskes liv adskiller sig mest fra det liv, vores forfædre levede.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Connie Hedegaard

Født 1960 i København. Cand.mag. i litteraturvidenskab og historie.

Landsformand for Danmarks Konservative Studerende 1983-1984. Medlem af Folketinget 1984-1990. Forsvarspolitisk ordfører 1987-1989. Politisk ordfører 1989-1990, ude af politik fra 1990 til august 2004, hvor hun udnævntes til miljøminister.

I mellemtiden var hun bl.a. journalist ved Berlingske Tidende, chef for Danmarks Radios Radioavisen og studievært ved DR2.

Gennem disse år modtog hun bl.a. KLF/Kirke og Mediers Hæderslegat, FOF's Kulturpris, Publicistprisen og Ebbe Munck Prisen.

Er gift med journalist Jacob Andersen. Parret har to børn.