Det skabende menneske

Men den troendes tolerancetærskel overskrides, når der manipuleres med levende væseners gener. Når dyr eller planter klones, når der skabes helt nye arter, eller når for længst uddøde arter bringes til live igen. For skabermonopolet er pr. definition Guds. Men samtidig er vi mennesker jo i overensstemmelse med skabelsesberetningen "skabt i Guds billede".

Det afgørende spørgsmål er således nu, hvad der ligger i det at være skabt i Guds billede. Drejer det sig alene om, at vi rent fysisk ser ud som Vorherre, eller drejer sig om, at vi også er udstyret med Guds egenskaber? Ja, noget kunne i hvert fald tyde på, at vi mennesker ud over det rent objektive har flere ting tilfælles med Vorherre. Man kan ligefrem sige, at Vorherre ustandselig viser "menneskelige egenskaber" – hvorved forstås egenskaber, man bestemt ikke forbinder med det ufejlbarligt guddommelige.

Men benytter vi mennesker den i særklasse allervigtigste af de fællesegenskaber, vi har med Gud, nemlig den skabende egenskab, gør vi os angiveligt skyldige i gudsbespottelse.

For vi mennesker kan jo skabe. Og kunne vi ikke det, havde vi jo ikke nødig at lave lovgivning på genteknologiens område. Kunne man, for diskussionens skyld, forestille sig en situation, hvor vi mennesker, i og med at vi netop ikke benytter de skabende evner, vi altså indiskuterbart har tilfælles med Vorherre, netop gør os skyldige i gudsbespottelse?

Kunne man, for diskussionens skyld, forestille sig, at det netop var vor jordiske pligt med vore skaberevner at gøre alt det, vi kan, for at udrydde sygdomme og at sørge for længere og bedre menneskeligt liv? Det store menneskelige liv leves kun, når der skabes. Hvert menneske er en skabende kunstner, og når mennesket holder op med at være originalt, at producere eller at skabe – når i stedet det monotone bliver dagligdag – ja, så mistes livet og lidenskaben.

Søren Espersen er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti