Politikere tøver med vurdering af forældre-evne

– Allerede i dag har vi set eksempler på, at læger afviser at foretage kunstig befrugtning, fordi barnet med sikkerhed vil få et elendigt liv. Den mulighed skal lægerne have, men derudover skal vi politikere ikke begynde at bestemme, hvem der er bedre forældre end andre, siger Lone Møller og peger netop på, at der ikke findes en særlig definition af gode forældre.

– Jeg har mødt børn fra velhavende hjem, som åbenlyst led af omsorgssvigt, fordi forældrene aldrig havde tid til dem. Og jeg har mødt mennesker, som var arbejdsløse og fattige, men alligevel gav deres børn en kærlig og tryg opvækst. Det er umuligt at fastsætte kriterier for forældres egnethed, siger Lone Møller.

Heller ikke SF's sundhedsordfører, Kamal Qureshi, bryder sig om det, han betegner som "statsinstitutionaliseret forældreskab".

– Der er de ekstreme tilfælde, hvor der selvfølgelig skal være mulighed for at give afslag. Men ellers skal vi være meget forsigtige med at bevæge os ind i bedømmelsen af, hvorvidt andre er gode forældre, siger Kamal Qureshi, som samtidig vurderer, at der er tale om et meget lille problem.

– Det er jo ikke narkomanerne eller de socialt svageste, som generelt benytter sig af kunstig befrugtning. Det kræver en del ressourcer at gennemgå hele processen i forbindelse med kunstig befrugtning, og derfor tror jeg faktisk, at langt de fleste, der får kunstig befrugtning, er forholdsvis ressourcestærke forældre, som har gjort sig mange tanker om at være forælder. Også derfor skal vi være forsigtige med at sætte et større maskineri i gang, siger Kamal Qureshi.

Også Birthe Skaarup, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, er forsigtig, men dog åben over for en form for vurdering af forældre-egnethed.

– Barnets tarv må være det vigtigste, og derfor skal der være en mulighed for at give afslag på kunstig befrugtning. Og jeg mener ikke, at det spørgsmål alene skal afgøres af lægerne eller andet sundhedsfagligt personale. Der er behov for en ekspertvurdering af de sociale forhold hos dem, der ønsker kunstig befrugtning, siger Birthe Skaarup.

Den radikale sundhedsordfører, Charlotte Fischer, er enig i, at der ikke kan vedtages et klart regelsæt for vurdering af forældre. Men samtidig efterlyser hun dog en større overensstemmelse mellem reglerne for adoption og kunstig befrugtning.

– Det kan godt være, at reglerne for adoption er for restriktive, men det skyldes primært kravene i de lande, der bortadopterer børnene. Men grundlæggende mener jeg, at kunstig befrugtning skal tilpasses reglerne for adoption, og at der skal foretages en form for vurdering, før man foretager kunstig befrugtning. Ikke nødvendigvis i alle tilfælde, men i de få sager, hvor forældrene i forvejen er kendt i det sociale system og der er en vis risiko for, at de ikke kan tage vare på barnet, siger Charlotte Fischer.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Kunstig befrugtning

Udtrykket dækker over flere former for behandling. Den mest brugte er insemination med sæd fra kvindens partner, efterfulgt af reagensglasbefrugtning. Derudover kan kunstig befrugtning foretages med såkaldt mikroinsemination, hvor en enkelt sædcelle føres direkte ind i ægcellen eller ved opsætning af nedfrosset fosteranlæg i livmoderen. Desuden foretages der kunstig befrugtning med sæd eller æg fra donorer.

Der blev i 1997 foretaget 6912 påbegyndte behandlinger med kunstig befrugtning. I 2004 var dette tal steget til 18.783 behandlinger.

I 2004 førte 9237 behandlinger til ægoplægning. 2841 af disse førte til en graviditet, svarende til 30,8 procent af alle ægoplægninger.

På Dansk Fertilitetsklinik, en privatklinik, koster det 2500 kroner at få foretaget insemination med donorsæd, mens en reagensglasbefrugtning koster 17.500 kroner. Tre forsøg med reagensglasbefrugtning koster 33.000 kroner.

I det offentlige sundhedssystem koster henholdsvis ægudtagning og ægoplægning 4147 kroner plus en ambulant takst på 1360 kroner. Taksten for insemination er 1350 kroner.

Der fødes årligt godt 65.000 børn. Heraf stammer 6,2 procent fra anvendelsen af kunstig befrugtning.

Kilde: Det Etiske Råd