Sidsel Nyholm |
20. februar 2007
Danske forskere er på vej med et etisk regelsæt for stamcelleforskning. Samtidig lancerer et internationalt forskerselskab et etisk skrift, som globalt skal opretholde etikken i forskningen
Danske stamcelleforskere er på vej med et sæt nationale, etiske regler for forskningen i stamceller fra fosteranlæg.
Det sker, fordi forskning inden for netop dette område er sårbart og omdiskuteret. I blandt andet USA kæmper konservative, religiøse grupper imod det, de betegner som en uetisk ødelæggelse af tidligt menneskeligt liv og en glidebane mod menneskekloning, og også herhjemme har forskningen været omdiskuteret for at bryde nye etiske grænser.
– I vores forskning kan der derfor være brug for ekstra meget videnskabelig redelighed og god tone, siger Jens Zimmer Rasmussen, professor og leder af Dansk Center for Stamcelleforskning samt Forskerskolen.
Det etiske regelsæt bliver ifølge Jens Zimmer Rasmussen blandt de første opgaver for det nystiftede Dansk Selskab for Stamcelleforskning, som består af danske forskere og ph.d.-studerende fra centret og Forskerskolen.
Det danske initiativ falder sammen med, at internationale stamcelleforskere lancerer et 15 sider langt skrift, der skal hjælpe med at sikre, at forskning i stamceller fra fosteranlæg finder sted under etisk forsvarlige former. Jens Zimmer Rasmussen er enig i budskabet fra det internationale selskab, The International Society for Stem Cell Research, ISSCR, og han kalder initiativet til at lave internationale etiske regler for "et godt og fornuftigt initiativ".
Formålet med ISSCR's nye retningslinjer er at etablere fælles spilleregler for et forskningsfelt, som internationalt er belastet af skandalesager om forfalskede forskningsresultater samt af anklager om moralsk uredelighed.
Regelsættet, som har ikke-bindende status, er udformet af forskere, etikere og jurister fra 14 forskellige lande og opfordrer til ensartede forskningsstandarder i hele verden. ISSCR opfordrer blandt andet til, at forskningsinstitutioner konstant overvåger stamcelleforskernes arbejde, og at forskerne sikrer sig et utvetydigt samtykke fra de kvinder, som donerer deres befrugtede æg til forskningen.
Stamcelleforskerne håber, at deres arbejde en dag vil kunne føre til en kur for en række kroniske lidelser såsom diabetes og Alzheimers og anser forskning i stamceller fra netop fosteranlæg for at være den mest lovende metode.
Men ISSCR's nye etiske regelsæt imponerer ikke deres modstandere.
– Det er værdiløst som etisk vejviser, fordi det er udstedt af forskere og entreprenører, som har viet deres karrierer til destruktiv menneskekloning og menneskelig embryonal forskning, og som vil profitere fra en udvidelse af disse overgreb. Det er en opskrift i at tilberede kylling, skrevet af rævene, siger Richard Doerflinger fra USA's katolske bispekonference til nyhedsbureauet Reuters.
nyholm@kristeligt-dagblad.dkbendix@kristeligt-dagblad.dkStamcelleforskning
Stamceller fra få dage gamle, befrugtede æg (fosteranlæg) kan i princippet udvikles til alle menneskets over 200 celletyper. Forskere håber derfor, at stamcellerne vil kunne bruges i behandlingen af kroniske sygdomme, hvor celler nedbrydes. Det gælder for eksempel Parkinsons, diabetes, Alzheimers og nogle kræftformer.
Metoden er kontroversiel inden for konservative religiøse kredse, der ligestiller den med abort.
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk