Intet er for stort eller for småt

Hvad har formet dit livssyn?

– Det har noget at gøre med, at min verden var forholdsvis begrænset i de første år af mit liv. Vi havde ikke råd til at rejse, og jeg kom ikke uden for Danmark de første 15-16 år. Sammenhængen med familien og indhegningen, der ikke var ret stor, har gjort, at jeg ret naturligt bruger det, der er omkring mig. Med årene er jeg blevet mere og mere nysgerrig. Det var så selvfølgeligt i min familie, at der var en uudtalt kærlighed. Vi var også meget forskellige. Min far var særpræget på den måde, at han havde oplevet nogle meget dramatiske ting i ung alder, og det har betydet meget for min opvækst. Han var sømand og sejlede, fra han var 14 til 28 år, på de store verdenshave og under Anden Verdenskrig. Jeg kan mærke, at mit livssyn er præget af, at min far følte, at han fik sit liv igen mange gange. Han satte pris på det enkle, og man behøvede ikke at aflægge rapport, hvis man havde oplevet noget stort. Det måtte godt ligge i luften.

– Det at lade en kanal stå åben mellem dig selv og omverdenen har jeg med hjemmefra. Jeg bruger det som kunstner ofte meget bevidst. Jeg har haft en periode, hvor jeg har haft meget travlt og mærket dilemmaet mellem at være familie og kunstner. Jeg har skullet træffe nogle valg og har accepteret, at mit liv er de valg, jeg tager. Tvivlen er til for at vælge, og går du i evig tvivl, er det svært at tro på noget 100 procent. I mit job handler det meget om at tro på, at jeg har taget det rette valg. Selve vejen derhen kan være diffus og kaotisk, men når jeg når derhen, kan jeg mærke vinden i ryggen. At jeg bliver ført.

– Jeg kan også mærke det, når jeg synger. Jeg føler, at jeg skaber et rum, hvor jeg inviterer folk ind. Dér skal den kanal stå åben, ellers kan jeg ikke skabe det rum til mig selv og publikum. Og det er dér, at jeg bruger min stemme og mit håndværk, som jeg har brugt i 30 år, og som jeg ved ikke svigter mig, med mindre jeg har halsbetændelse eller har været hård ved mig selv. Jeg har også oplevet gange, hvor jeg stort set ikke har kunnet tale, men alligevel kunnet synge. Det er specielt at opleve, for så er der noget, der tager fat i én og løfter ind i det rum.

Hvad tror du på?

– Jeg er kristen og har altid været medlem af folkekirken, hvor jeg er blevet døbt, konfirmeret og gift. Friheden i en religion er, at man kan være en del af et fællesskab og være sig selv i det fællesskab. Det kan lyde så lommefilosofisk, når man taler om Gud, og jo mere, man taler om Gud, jo mere forlader han én. Ens tro er meget privat, og det sidste i dag, der er det, fordi driften mod sex og materialisme er så voldsom. Troen er det mest dyrebare og svært at dele med andre. For mig afspejler ens handlinger, hvad man tror på.

Hvad har du taget med fra dit barndomshjem?

– Det er meget samtalen. Det at ville nå frem til, at nu er alt okay, der er ingen misforståelser og sitren i luften, der ikke er løst. Familie og nære venner udgør det absolut bedste rum at løse konflikter i, fordi man kan vise, at man holder af hinanden trods konflikter. Jeg har også taget tolerancen, der går på mangfoldighed mennesker iblandt, med mig. Min far havde et godt udtryk, hvis nogen ikke lige var til at bide skeer med, som jeg også har læst i Hans Edvard Nørregård-Nielsens erindringsbog "Noget nær". Han sagde: "Du skal altid gå til dem. Og hvis ikke det fører til noget, så tænk: Årh, de kan rende og skide." Man skal ikke øve vold på sig selv for at tækkes andre mennesker, der skal være vilje begge veje. Én ting til er evnen til at se det humoristiske i tingene og at grine af det tragikomiske, hvis der alligevel ikke er noget at stille op.

Hvilke åndelige og moralske forbilleder har du?

– En person som Ghandi har formået at sprede sit livssyn globalt. At den ånd har spredt sig så vidt, må være det ultimative forbillede og noget, der passer godt ind i et kristent livssyn. Et forbillede kan også være Greenpeace og andre miljøbevægelser, der løfter noget sammen. Inden for mit eget felt synes jeg, at Bono fra det irske rockband U2 faktisk er i stand til at flytte noget, fordi han satser hele sin person på et sårbart område som fattige i Afrika og er i stand til at mødes og handle med ledere fra alverdens lande og organisationer. Han har så stor lydhørhed, og det beundrer jeg ham for.

Hvad er lykke for dig?

– Jeg var lykkelig for et par uger siden, hvor jeg spillede en af mine nye sange for min søn, og han kiggede på mig på en helt bestemt måde, lod blikket stå og sagde: "Det her er altså ret fedt, mor!" Jeg kunne mærke, at han samtidig ville vise sin forståelse for, at der er en grund til mit fravær i perioder. Lykken er at lægge mærke til sådan et øjeblik og lade det flytte ind i én.

Hvad er elendighed for dig?

– Det er et kig ud i den store verden, hvor mange har det elendigt, og hvor selvfedt vi forholder os til det i vores selvtilstrækkelighed. Jeg kan også føle mig elendig som menneske ved ikke at kunne gøre noget.

Har du et motto?

– Intet er for stort, intet er for småt.

remar@kristeligt-dagblad.dk



Lis Sørensen

Født 1955 i Brabrand ved Århus. Uddannet musikpædagog ved Jysk Musikkonservatorium. Dannede som 11-årig sit første band "De fem". Medlem af Shit & Chanel 1974-1979. Spillede og sang sideløbende i Henrik Strube Band og har medvirket som korsanger på over 100 plader med danske bands som Gasolin og Gnags. Indledte i 1979 samarbejde med Sebastian og var medlem af hans band til sidst i 1980'erne. 1980-1982 med i Anne Linnet Band. Dannede sammen med Sanne Salomonsen og Tamra Rosanes i 2001 trioen Cowgirls. Har siden 1983 udgivet 12 soloplader. Optaget i Kraks Blå Bog 2005. Er gift med producer og trommeslager Jan Sivertsen. Parret har Sylvester på 13 år og bor i Gentofte.