En, to eller tre forældre

Forskerne understreger, at de flytter hele kernen fra det befrugtede æg til det nye æg, hvor samme kerne er fjernet, hvorved der kun er energikilden tilbage.

– Man kan sammenligne det, vi gør, med at sætte nye batterier i en lommeradio. Vi ændrer ikke noget som helst ved selve radioen. Vi giver den kun en ny energikilde, forklarer et af medlemmerne af forskningsholdet, professor John Burn, til BBC.

Han understreger også, at forsøgene ikke vil føre til såkaldte "designerbabyer", idet fostrene vil blive ødelagt efter 14 dage. Men skulle sådanne fostre have fået lov til at vokse sig til babyer, ville disse børn under alle omstændigheder have deres forældres arvemateriale og kun energi-dna'et fra donormoderen.

Forskningsprojektets sponsor, The Muscular Dystrophy Campaign, er begejstrede over, at det endeligt er lykkedes at få HFEA til at godkende forskningen. Organisationens researchleder, dr. David Harrison, siger til BBC, at "den nyskabende tilgang, som bliver testet, kan føre til en behandling for mitokondrie-sygdomme, en gruppe sygdomme, som dramatisk påvirker kvaliteten og længden af liv".

En ekstra kilde til vrede blandt kristne og andre "pro-life"-grupper er, at den britiske regering i sidste måned besluttede at lægge de mange kontroversielle spørgsmål omkring fertilitetsbehandling og forskning ud til offentlig debat.

Årsagen er, at regeringen ønsker at opdatere den nuværende lov på området, der stammer fra 1990. Den hastige udvikling inden for forskningen har imidlertid gjort loven forældet. Inden regeringen fremlægger lovforslag til en opdatering af loven, har den imidlertid besluttet, at den vil høre befolkningens mening og har afsat en tre måneders høringsperiode. At HFEA derfor lige nu går ind og træffer en så kontroversiel beslutning som at omstøde tidligere beslutninger og derved yderligere liberalisere området, er dybt provokerende for mange grupper, organisationer og enkeltpersoner.

Josephine Quitavalle fra gruppen Comment on Reproductive Ethics siger, at hun er "forfærdet" over beslutningen.

– Dette viser endnu engang, at HFEA ikke har nogen respekt for offentlig konsultation og offentlighedens synspunkter. Det er ikke ønskeligt at skabe børn på denne måde. Det vil chokere verden. Det er at lege med tidligt menneskeliv, siger hun til BBC.

Den Evangeliske Alliances dr. Horrocks er ligeledes rystet over den måde, HFEA efter hans mening ignorerer høringsprocessen.

– Når vi hører såkaldt ansvarsbevidste forskere arrogant afvise, at der er nogen moralske problemer med børn født med to mødre, bliver det klart, at en form for kontrol mangler. Offentlighedens synspunkter og det ufødte barns rettigheder er blevet fuldstændig ignoreret til fordel for videnskabelig forskning og usikre, fremtidige helbredende fordele, siger han.

Selve høringsprocessen, der startede den 16. august, var imidlertid i sig selv en kilde til bekymring og kritik, da den blev offentliggjort.

Flere kristne grupper frygter, at processen skal føre til en udvand-ing af faderrollen, hvis lesbiske og enlige får samme ret som heteroseksuelle par til kunstig befrugtning. I dag skal fertilitetsklinikker tage hensyn til barnets tarv, hvorved de kan afvise at behandle lesbiske og enlige kvinder med henvisning til, at barnet ikke har en far. Dette anses imidlertid af mange, herunder regeringsembedsmænd, som diskriminering af homoseksuelle og enlige, som for eksempel gerne må adoptere.

– Et af de mest fremadtænkende aspekter ved lovgivningen (fra 1990) var, at den tog hensyn til barnets tarv, og det er lige så relevant nu, som da loven blev vedtaget, siger Roger Smith fra CARE.

Også Martin Foley, leder af gruppen LIFE, er bekymret over, hvad regeringen kan finde på at ændre i loven og siger, at han "håber, at det såkaldte "barnets tarv"-princip, inklusive barnets behov for en far, vil overleve regeringens revidering af loven".

– At fjerne dette princip vil ikke være i bedste interesse for børn, der fødes som resultat af fertilitetsbehandling. Det vil også være at diskriminere mod fædre på et tidspunkt, hvor politikerne i det mindste anerkender vigtigheden af, at børn vokser op med regelmæssig kontakt til begge forældre – mor og far, siger han.

En ting er imidlertid politikerne og lovgivningen, en anden er den voldsomt hastige udvikling inden for forskningsområdet. Netop i forrige uge meddelte britiske forskere, at de for første gang i landets historie har skabt et tidligt foster fra kun én forældre.

På et pressemøde ved den Britiske Forenings forskningsfestival meddelte dr. Paul de Sousa, forsker ved Edinburgh Universitet og Roslin Instituttet, som skabte det klonede får Dolly, at hans hold har gennemført det, der kaldes for jomfrubefrugtning – det vil sige tidlige stadier af fostre, som er skabt fra et enkelt æg uden sæd. Årsagen til forskningen er i første omgang ikke at skabe et barn med én forældre, men at skabe de såkaldte stamceller, som kan omdannes til en hvilken som helst celle i kroppen.

– Væv, som vi kan hente fra sådan et æg og foster, vil være kompatibelt til transplantation, siger dr. de Sousa og peger på, at det kan føre til behandling af sygdomme som Parkinsons syge og Alzheimers.

Bøsser og lesbiske ser imidlertid andre muligheder i stamcelleforskningen. Da stamceller kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen, vil det sandsynligvis også være muligt i fremtiden at skabe for eksempel et æg af en mands stamceller eller sædceller af kvinders stamceller.

Dermed er der i teorien åbnet op for, at to mænd for eksempel kan skabe et foster ved at fusionere et sådan skabt æg med partnerens sæd, omend der fortsat vil være behov for en rugemor. Ligeledes kan forskningen betyde, at lesbiske, enlige, par med fertili-tetsproblemer og kvinder i overgangsalderen kan få børn uden donor gennem fertilitetsbehandling.

Forskning på området er allerede fremskreden overalt i verden, og dr. Richard Scott, medicinsk direktør for Reproductive Medicine Associates i New Jersey, tror, at dagen, hvor det er muligt at føre sådanne forsøg fra celle- til fødselsstadiet, er nærmere, end vi tror.

– Jeg tror, at vi inden for de næste tre til fem år vil se børn komme ud af denne opdagelse, hvis forskningen fortsætter i dette tempo, siger Scott til GayCityNews.

Han advarer imidlertid par om at planlægge deres familier efter forskningen, idet lovgivning kan sætte en stopper for planerne. Netop fremtidsscenarier som disse er en af årsagerne til, at den britiske regering også beder befolkningen overveje, hvordan de i fremtiden skal lovgive om etiske og moralske problemer inden for fertilitetsområdet. Noget tyder på, at befolkningen, selvom den er positivt stillet over for forskningen, vil kræve streng kontrol.

I en meningsmåling foretaget af avisen The Telegraph fremgår det, at et stort flertal, 77 procent, af briterne accepterer ideen om stamcelleforskning og brug af fostre – op til 14 dage eller 2000-celle-stadiet – i forskning. Et flertal ønsker dog området strengt kontrolleret.

Selv om cirka en fjerdel af de adspurgte vil acceptere, at tidlige fostre bliver brugt til forskning i et hvilket som helst medicinsk problem, herunder ufrugtbarhed og kortsynethed, så mener langt hovedparten, at der skal være restriktioner.

48 procent mener, at forskning i fostrene kun skal tillades, hvis der er tale om livstruende sygdomme såsom kræft og hjertesygdomme. Yderligere seks procent ønsker kun sådan forskning lovliggjort, hvis der er tale om sygdomme, der truer børns liv, såsom leukæmi.

Holdningen over for stamcelleforskning er ligeledes overvældende positiv, hvis den begrænses til forskning i sygdomme, hvorimod ideen om klonede babyer og såkaldte designerbabyer, hvor forældre for eksempel kan vælge barnets køn, bliver afvist af hovedparten af de spurgte. 16 procent af de omkring 2500 interviewede mener, at et foster på et så tidligt stadie kan betragtes som et levende væsen og derfor skal have de samme rettigheder som et nyfødt barn.

I lyset af befolkningens forholdsvis positive holdning over for forskningen generelt, maner dr. Don Harrocks fra den Evangeliske Alliance til forsigtighed, når politikerne inden for to måneder skal til at træffe beslutning om, hvordan loven skal opdateres.

– Vi taler om enorme etiske emner. Kloning af fostre, skabelsen af designerbabyer og brugen af IVF-fostre, muligheden for forældre til at vælge deres barns køn, faderrollen og implikationerne af andre futuristiske teknologier. Alt det er del af et komplekst matrix af etiske bekymringer, der kræver, at vi opretter et stort, permanent rådgivende organ, der kan overveje emnerne i dybden, siger han og tilføjer:

– Det er ingen overdrivelse at sige, at følgerne af forskningen er så vigtige, at det menneskelige samfunds fremtid står på spil.

rodgers@kristeligt-dagblad.dk

Boks: Debat om fertilitetslovgivning

Den britiske regering ønsker at forny den 15 år gamle lov om regulering af fertilitetsbehandling i Storbritannien og har blandt andet lagt følgende spørgsmål ud til debat i befolkningen, før det træffer beslutning senere på året:

- Bør HFEA, der i dag træffer beslutning om, hvem og hvad der må forskes i, også i fremtiden træffe beslutninger på området, eller skal det overlades til politikerne?

- Hvad skal der ske med fostre, der bliver opbevaret til senere fertilitetsbehandling, hvis parret går fra hinanden og er uenige om fostrenes brug?

- Skal forældre have lov til at vælge kønnet på deres barn?

- Skal det gøres lovligt at screene for genetiske betingede sygdomme, som ikke er til stede fra fødslen, f.eks. brystkræft? I dag er det lovligt at screene fostre for genetiske former for cystisk fibrose, Huntingtons sygdom og en bestemt type tarmkræft.

- Skal der lovgives, eller skal det være op til forældre og klinikker at afgøre, hvornår det er i orden at skabe en såkaldt 'frelser-søskende – en genetisk 'designerbaby', der gør det muligt at behandle en kritisk syg søskende?

- Skal fertilitetsklinikker fortsat tage hensyn til barnets tarv – f.eks. hvorvidt et barn vil have både en far og en mor – eller skal det gøre lettere for lesbiske samt enlige at modtage fertilitetsbehandling?

– Skal der strammes op på lovgivningen over for internet-sædbanker til gør-det-selv-inseminationer for at undgå udbredelse af sygdomme som f.eks. hiv/aids?

- Hvordan skal loven opdateres i fremtiden for at følge med udviklingen?

Kilde: BBC