Send artiklen Hjertebehandling i dagligstuen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjertebehandling i dagligstuen

Klaus Berthelsens syge hjerte bliver behandlet hjemme i stuen på Tåsinge, hvor han selv styrer videoskærm, hjertemåler, vægt og blodtryksapparat, når han kommunikerer med sygeplejersken fra Svendborg Sygehus via computeren. ?– foto: Claus Fisker/Scanpix.

Fakta

Det skrev vi

I dag slutter serien ”Det Ansigtsløse Danmark”, hvor Kristeligt Dagblad har skrevet om...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Teknikken må træde til, når hjertet svigter. Det har Klaus Berthelsen fra Tåsinge fundet ud af. To gange om ugen bliver han fjernbehandlet i dagligstuen, mens sundhedspersonalet er på sygehuset

Et lille billede popper op i højre side af skærmen. Det er Klaus Berthelsens sygeplejerske Lone Gotfredsen, der ringer for at høre, hvordan det går med hjertet. Klaus Berthelsens billede er i venstre side af skærmen. To gange om ugen er han i telemedicinsk videokontakt med en sygeplejerske fra Svendborg Sygehus. Han har haft hjertesvigt.

LÆS OGSÅ: Computeren skal afløse lægebesøg

I påsken vågnede han en dag og kunne næsten ikke få vejret. Hjertet var på over-arbejde og kunne ikke følge med. Det skulle senere vise sig, at det svigtende hjerte havde givet ham vand i den ene lunge og en blodprop i den anden:”Nå, hvordan har du haft det,” spørger Lone Gotfredsen, der i det lille skærmbillede er iført en hvid uniform.“Udmærket, men jeg har haft en kvælende fornemmelse de sidste par dage – som om jeg ikke har kunnet få vejret, og jeg har igen taget på i vægt,” svarer Klaus Berthelsen, der sidder med en specialdesignet hvid patientkuffert med skærm, EKG-måler, vægt og blodtryksapparat foran sig ved spisebordet i stuen.

”Hvor meget vejer du?”

Annonce
”85,4 kilo”

”Kan du se, om du har vand i benene?”

”Nej, det kan jeg ikke rigtigt se. Men jeg har en trykkende fornemmelse nede omkring lungerne. Og jeg synes, det er sværere at trække vejret,” svarer Klaus, mens han tager sig til halsen med begge hænder.”Du skal nok have mere vanddrivende,” svarer Lone Gotfredsen og foreslår, at de går i gang med at måle og snakke om hans blodtryk, hjerterytme og vægt.

Klaus Berthelsen bor på øen Tåsinge ved Svendborg sammen med sin kone og to børn på 10 og 14 år. Han er 46 år og har sin egen marinebutik, hvor han har arbejdet i mange år. Men det sidste års tid har hans krop været som et gammelt rustent lokomotiv. Han har haft begrænset energi og haft svært ved at få vejret, når han anstrengte sig. I dagene op til påsken fik han det dårligere og dårligere, og til sidst fik han en følelse af at have et strammende bånd om halsen, også når han lå ned og slappede af. Undersøgelser viste, at hans hjerte har en markant nedsat pumpefunktion, og derfor fik han vand og blodprop i lungerne.

LÆS OGSÅ: Kvinderne ligger forrest, når det gælder lægebesøg på nettet

”Det var en slem forskrækkelse. Jeg blev virkelig bange, og det gjorde min familie også. Det var et chok for os alle. Jeg har aldrig fejlet noget alvorligt eller spist nogen form for medicin.”Det gør han nu. De seneste uger har han fået en stigende dosis hjertemedicin. Det har nedsat hans blodtryk, så hjertet ikke skal arbejde så hårdt. Behandlingen har, ud over fire undersøgelser på Svendborg Sygehus, foregået fra stuen hjemme på Tåsinge med de elektroniske apparater i stuen.Klaus Berthelsen er nu klar til at måle sit blodtryk. Han sætter rutineret armmanchetten på venstre arm, og den fyldes med luft.“Bruum, brrr, brumm bip, bip, bip,” lyder det fra maskinen, der efter et halvt minuts stilhed kvitterer med hans tal.”Du har et blodtryk på 108 over 68 og en puls på 55,” siger Lone Gotfredsen.Det bekræfter Klaus Berthelsen. Han får de samme tal på sit display foran sig.

”Har der været svimmelhed?” spørger sygeplejersken.

”Ja i går aftes var der rimelig kraftig svimmelhed. Jeg måtte lige stå stille og sætte mig ned. I dag er det ok.”

”Har du været på arbejde?”

”Ja,” svarer han og gør sig klar til at hoppe op på vægten, der også er tilsluttet den hvide computer.

Et par sorte designerlamper hænger over Klaus Berthelsen og den elektroniske patientkuffert på spisebordet. Ved siden af er der nogle ?stearinlys, en bunke aviser, og til venstre for bordet er sofaen og fjernsynet. Det er noget anderledes at få tjekket hjertet i sin egen dagligstue, forklarer Klaus Berthelsen.

”Det er en stor fordel for mig. Hvis jeg skulle ind på sygehuset to gange om ugen, skulle jeg nok bruge tre-fire timer på det hver gang. Det her tager under en halv time, og så der er tid til, at jeg kan tage på arbejde igen. Desuden bliver man mere interesseret i sin egen sygdom, fordi man måler og vejer sig selv.”Telemedicin til hjertesvigtpatienter startede som et ph.d.-studie i 2009 på Svendborg Sygehus, der i samarbejde med en virksomhed udviklede patientkufferten. På halvandet år har 30 patienter brugt den nye teknik i deres dagligstue.Klaus Berthelsen har ikke følt sig utryg ved, at han til dels er sin egen læge, fordi det er ham, der stort set tager alle målinger:”Jeg har da tænkt på, at det godt kan virke lidt fjernt. For det er jo en alvorlig sygdom. Der bliver lagt mere ansvar over på mine skuldre. Men jeg har hele tiden vidst, at jeg kan tage bilen og køre ind på sygehuset.”Selvom han har været glad for telemedicinen, er han godt klar over, at der også går noget tabt.“Det er selvfølgelig ikke det samme som at sidde over for sygeplejersken i samme rum. Samtalen bliver længere, når det er face to face, hvor det er nemmere at spørge ind. Men jeg har gjort det, at jeg har været meget forberedt, og jeg har skrevet mine spørgsmål ned til næste gang, hvis jeg har glemt at spørge om noget. Og så er der lidt tidsforsinkelser ved telemedicinen, og det skal man lige vænne sig til, så man ikke snakker i munden på hinanden.”På fredag skal hans hjerte skannes på Svendborg Sygehus. Her får han at vide, om han skal have en pacemaker eller måske endda et nyt hjerte. Det med pacemakeren fik han at vide i et brev.“Jeg måtte lige sidde og sunde mig lidt, da jeg havde læst brevet. Det ville jeg gerne have haft at vide inde på sygehuset, så vi ikke skulle tale om det over skærmen.”

Tilbage ved spisebordet er det tid til at snakke om hjertets aktivitet, EKG-værdierne, som Klaus Berthelsen selv har målt her til morgen. Efter et par minutter har sygeplejersken tallene. Hjerterytmen er, som den plejer, og pulsen er lidt lavere. De tjekker hans medicinskema sammen og bliver enige om, at han skal tage en vanddrivende Furix mere.

”Hvis ikke du synes, det hjælper, så ring til mig. Og ellers ses vi her inde på fredag,” siger sygeplejersken, hvortil Klaus Berthelsen svarer med rank ryg:”Hvis ikke du hører fra mig inden fredag, er det, fordi det er blevet bedre med den her kvælende fornemmelse.””Det siger vi. Kan du have det godt, Klaus. Hej, hej.””Hej, hej,” siger Klaus.Han lukker patientkufferten, går over til køkkenet og sætter en kop kaffe over.

Det skrev vi

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  3. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  4. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Sognepræst til Skive sogn

    Skive sogn

    Oprettet den: 24-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​