Send artiklen Engelske læger er forsigtige med dødshjælp til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Engelske læger er forsigtige med dødshjælp

Kommenter Hold mig opdateret

Det er for første gang klarlagt, hvor ofte lægerne i England og Wales giver døds-hjælp. I 2004 gjaldt det omkring 3000 patienter

De gør det, selvom det er forbudt ifølge britisk lov. Men de gør det i mindre udstrækning end lægerne i andre europæiske lande, Australien og New Zealand.

Knap 3000 patienter i England og Wales fik i 2004 aktiv dødshjælp af en læge, viser en ny undersøgelse fra Brunel Universitet i London. Det er den første undersøgelse, der klarlægger omfanget af engelske og walisiske lægers brug af aktiv dødshjælp.

– Dødshjælp og selvmord assisteret af en læge er forståeligt nok meget følsomme emner, men undersøgelsen viser, at lægerne i England og Wales er mindre tilbøjelige til at foretage den type handlinger end deres kollegaer i en række andre lande, siger Clive Seale, professor i sociologi ved Brunel Universitet.

857 læger har svaret anonymt på et spørgeskema om deres eventuelle brug af dødshjælp. Svarene tyder på, at en halv procent af alle dødsfald i England og Wales i 2004, knap 3000, skyldes, at en læge har ydet en form for dødshjælp. Godt 900 af dødsfaldene skete på baggrund af et direkte ønske fra patienten. Resten af dødsfaldene skete på lægens initiativ. Intet dødsfald er sket, fordi en læge hjalp en patient med at begå selvmord.

Annonce
I Danmark viste en spørgeskemaundersøgelse, som PLS Rambøll foretog for et år siden, at hele ni procent ud af de 500 læger, der svarede, havde medvirket til aktiv dødshjælp. Syv procent havde hjulpet en patient med at begå selvmord.

Clive Seale mener, at de engelske lægers tilbageholdenhed med at yde aktiv dødshjælp hænger sammen med den stærke engelske tradition for pleje af døende.

– Lægerne er indstillet på at finde andre typer af løsninger, som prioriterer patientens velbefindende. Også uden, at det bliver en stræben efter at bevare livet uanset smerterne, siger han.

Der har gennem flere år været debat om at ændre loven, så det bliver tilladt at yde aktiv dødshjælp i Storbritannien. En af de kraftigste fortalere for en legalisering er Foreningen for Frivillig Dødshjælp, VES, som peger på, at den nye undersøgelse understreger behovet for en retslig regulering.

– Undersøgelsen viser, at nogle læger bryder loven og bevidst hjælper patienter med at dø. Det sker i hemmelighed og benægtes i offentlighed. Nogle af lægerne reagerer af medlidenhed i overensstemmelse med deres patienters ønsker, men andre gør det åbenlyst uden samtykke. Det kan ikke være forsvarligt, siger Deborah Annetts, direktør i VES, til den britiske avis The Guardian.

Den anglikanske kirke har advaret mod at tillade aktiv dødshjælp.

Ærkebiskop Rowan Wil- liams har brugt sin egen mors svære dødsleje som et eksempel på, at uanset hvor pinefuldt det kan være som pårørende at følge et elsket menneskes kamp, er der ingen begrundelse for at tage et liv.

– Livet er en gave fra Gud, vi ikke kan behandle som en ejendel, vi frit kan beholde eller smide væk efter behag, mener Rowan Williams.

Professor Clive Seales undersøgelse viser, at 82 procent af lægerne støtter det nuværende forbud mod aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk



Dødshjælp

Ved aktiv dødshjælp giver en læge eller anden person patienten en så stor dosis smertelindrende medicin, at døden fremskyndes. Dette er ulovligt i de fleste lande i verden, inklusive Danmark og Storbritannien, men lovligt i Holland, Belgien, Schweiz, den australske delstat Northern Territories og den amerikanske delstat Oregon.

Ved passiv dødshjælp efterkommer lægen patientens ønske om at afstå fra yderligere behandling, selvom lægen ved, at det fører til døden. Det har siden 1992 været lovligt at yde passiv dødshjælp i Danmark.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​