Lettere for nogle, men sværere for andre at blive forældre

– Det har været fuldstændig turbulent hver gang, at Folketinget har diskuteret de her spørgsmål, men det kan nok ikke være anderledes, så længe partierne ikke har en politik på spørgsmålet. Det er ekstremt følelsesladet, siger lektor i sundhedsret Mette Hartlev, der har været medlem af Det Etiske Råd og fulgt området tæt.

Hun peger på, at liberaliseringen over for de enlige og lesbiske er fint i tråd med det, der foregår i andre lande i øjeblikket. I Sverige har man dog valgt, at kun de lesbiske skal have adgang til kunstig befrugtning på de offentlige sygehuse, mens de enlige ikke har denne mulighed. Det sker ud fra en tankegang om, at barnet skal have to forældre.

I Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske er man begejstrede over udsigten til en lovændring.

– Vi har hænderne oppe i dag. Tiden har arbejdet for os, og politikerne har indset, at det forbud, de lavede, ikke virkede. Ideen med det var vel at forhindre, at vi fik børn, men trods forbuddet kom der alligevel flere og flere familier med lesbiske mødre. Det er flot, at Venstre og Jørgen Winther skifter holdning, men ærgerligt, at de ikke går hele vejen med en fuldstændig ligestilling, så lesbiske og enlige får gratis adgang til sygehusbehandling, som heteroseksuelle kvinder har, siger talsmand Søren Lauersen.

Udover lesbiske og enlige kan kvinder, der ikke selv producere æg, glæde sig. Hidtil har de været henvist til dyre ægdonationsbehandlinger i udlandet, fordi der har været skrappe krav for, hvem der måtte donere æg i Danmark. Dette liberaliseres nu, så raske kvinder må give æg til barnløse kvinder.

Desuden bliver det muligt at få flere børn fra den samme barnløshedsbehandling, idet man ifølge forslaget må fryse æggene i fem år mod hidtil to.

Det er den metode, som tidligere medlem af Folketinget Margrete Auken (SF) kaldte at "have søskende i fryseren". Til gengæld sætter sundhedsministeren en stopper for de få, men tragiske sager, der har været beskrevet i medierne, hvor psykisk udviklingshæmmede eller kvinder med misbrugsproblemer fik offentlig betalt hjælp til at få børn, der straks ved fødslen blev tvangsfjernet, fordi mødrene ikke var i stand til at tage vare på dem. I lovforslaget lægges der op, til at lægerne skal vurdere parrets evne til at være forældre og afvise dem, hvis han finder dem uegnede. Denne afgørelse kan ankes, hvis parret er uenige.

Men politikerne skal ikke tro, at de med den kommende ændring af loven har diskuteret reagensglasbefrugtning for sidste gang. Der dukker hele tiden nye spørgsmål op, og så længe alle ikke har fået adgang til det hele, vil der opstå nye krav.

– Det er en fortløbende historisk proces, hvor der nu bliver sat et foreløbigt punktum med lovændringen. Teknikken har betydet en demokratisering af adgangen til det at få børn, og der er tale om et langstrakt forløb, hvor samfundet langsomt løsner adgangen til teknologien for flere og flere mennesker. Men så længe der er nogen, som ønsker noget, der ikke er tilladt, vil der være en debat. Der er stadig masser af mennesker, der ønsker det, men som ikke kan få kunstig befrugtning, fordi der fortsat er nogle begrænsninger for eksempel med hensyn til antal forsøg og kvindens alder. Og homoseksuelle mænd anses endnu heller ikke for at være forældreegnede, siger lektor ved Københavns Universitet, Lene Koch, der forsker i forplantningsteknologiens nutidshistorie.

– Der har været tale om en stærk diskrimination af de lesbiske, som har bygget på en kombination af homofobi og en idealforestilling om, hvad en familie er. Samtidig har ingen haft mod til at hindre, at de psykisk udviklingshæmmede fik kunstig befrugtning, fordi ingen har brudt sig om at sige, at de ikke må få børn. Man frygter at blive betragtet som racehygiejniker. Men nu sker der tilsyneladende en ændring af kriterierne for forældreegnethed, der er baseret på sociale betingelser, og så afskaffer man det moraliserende i samme hug. Det kan jeg godt lide, siger Lene Koch.

Også formanden for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling, forudser en fortsat debat om spørgsmålet, og han minder om, at etik ikke handler om at moralisere.

– Gang på gang står vi med nye muligheder, som vi ender med at acceptere og ikke længere anser for etisk problematiske. Nogle gange tror jeg, at modstanden ikke så meget bygger på en skelnen mellem det gode og det onde, men derimod på angsten for det ukendte. Og netop spørgsmålet om kunstig befrugtning rører os, fordi det både indeholder det helt nære, som vi alle kan identificere os med og samtidig noget skræmmende, nemlig noget fjernt teknologisk, siger Ole Hartling.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Mennesker side 15

Leder side 18

Det skal ændres

Opbevaringstiden for frosne æg forlænges fra to til fem år.

Raske kvinder får lov til at donere æg.

Lægen skal vurdere, om parret er egnede som forældre, og er de ikke det, skal han afvise behandling. Parret kan anke beslutningen.

Lesbiske og enlige får adgang til lægelig hjælp til kunstig befrugtning. Dog skal de selv betale for behandlingen.



Kunstig befrugtning i Danmark

Loven om kunstig befrugtning kom i 1997.

I den første lov blev det forbudt for læger at behandle enlige og lesbiske.

I 1999 udstillede jordemoder Nina Stork lovens paradoks ved fuldt lovligt at åbne en inseminationsklinik for enlige og lesbiske.

I 1998 forsøgte nogle folketingsmedlemmer at ophæve forbudet mod lægelig behandling af enlige og lesbiske. Det blev stemt ned.

I 2000 var Sonja Mikkelsen (S) sundhedsminister, og hun forsøgte at få frysetiden for æg forlænget. Men under lovbehandlingen kom flere andre forslag til, og da medlemmerne er stillet frit ved etiske afstemninger, endte det hele overraskende med, at der var flertal for brugerbetaling for kunstig befrugtning samt flertal for at stramme forbuddet om at behandle enlige og lesbiske kvinder, så heller ikke jordemødre måtte bistå dem. Da Sonja Mikkelsen opdagede det, fik hun sin egen regering og venstrefløjen til at nedstemme hele lovændringen og dermed også sit eget forslag

I 2004 forsøgte sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at ændre dele af loven, men arbejdet gik i stå før Folketingets sommerferie, og partierne valgte at lade forslaget om forlængelse af frysetiden for æg samt vurderingen af forældreevne ligge.