Send artiklen Abortmodstander til Benedikte Kiær: Jeg "håner" kun politikerne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abortmodstander til Benedikte Kiær: Jeg “håner” kun politikerne

"Min "hån" gælder de politikere, der ikke har forstået, at med retten til fri abort i Danmark har de gjort sig til herre over liv og død", skriver Ketty Dahl, der af Benedikte Kiær anklages for at håne andres ulykke. foto: Scanpix.

Fakta

Om forfatteren

Ketty Dahl er lærer og medlem af bestyrelsen for Retten til Liv
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

"Hvordan kan man som politiker forsvare, at to skoleklasser slås ihjel ved abort hver dag på danske sygehuse", spørger Ketty Dahl fra Retten Til Liv efter at Benedikte Kiær (K) i forgårs skrev, at abortmodstanderen "håner andres ulykke".

DE KONSERVATIVES socialordfører, Benedikte Kiær, skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 2. januar, at jeg på grotesk vis manipulerer en række politikeres kommentarer til senaborter. Jeg citerede kun disse politikeres egne citater, og det var svært ikke at læse ud af disse en ensidig tale for senaborter uden skæven til barnets menneskestatus og værdi.

LÆS OGSÅ Benedikte Kiær: Abortmodstander håner andres ulykke

Intet ligger mig fjernere end at håne andre menneskers ulykke, som Benedikte Kiær mener, jeg gør. Hvem manipulerer nu mine udtalelser? Hun skriver, at man ikke bare som forældre kan vælge at få en senabort og dermed fravælge sit barn, for det kræver en tilladelse fra Abortrådet.

Det er sagen uvedkommende, mener jeg. Som jeg også skrev, er ingen forældre tvunget til at få en abort. Dermed er de heller ikke tvunget til at søge om en abort. I sidste ende er det deres valg. At Benedikte Kiær mener, at jeg håner ulykkelige mennesker, der har fået at vide, at deres barn er dødssygt eller alvorligt handicappet med mine udtalelser, er beklageligt.

Annonce
Enhver kan sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det må være at få den besked, at ens barn er alvorligt sygt, men giver det ret til at få det slået ihjel? Faktisk mener jeg, at kun hvor moderens liv også er i fare, kan abort være en mulighed.

Nej, min ”hån” gælder de politikere, der ikke har forstået, at med retten til fri abort i Danmark har de gjort sig herre over liv og død. Det gælder ikke bare senaborter, men også de hundredtusinder af børn (mere end 700.000 danske børn), som er blevet slået ihjel de seneste 40 år ved abort, blandt andet fordi Benedikte Kiærs parti stemte for denne lov.

Hundredtusinder af børn er blevet slået ihjel uden nogen som helst ”lægelig grund”. Måske fordi de ikke passede ind i kalenderen, måske fordi man ikke følte, man havde råd til et barn, måske fordi manden ikke ville have barnet, fordi man var studerende eller af andre grunde. Børnene – tja, de havde ikke gjort noget som helst andet end at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Håner jeg nu også de kvinder, der dermed har fået foretaget en abort? Nej, jeg håner det system, som fuldstændig bevidst tillader, at dets egne borgere slås ihjel med et ensidigt fokus på kvinden som offer uden at tale de svagestes sag, nemlig børnenes.

TO ”skoleklasser”, altså cirka 40 børn slås i al ubemærkethed ihjel på danske sygehuse hver eneste dag! Det kan ikke siges pænt. Beklager, Benedikte Kiær. Hvordan siger man pænt, at i Danmark kan man få slået sit barn ihjel, hvis man beder om det, fordi det ikke har menneskestatus før uge 12, men efter uge 12 er det vupti et barn?

Mere end 700.000 børns liv på samvittigheden , hvordan kan man som politiker forsvare det? I mine øjne er det en dårlig sag at tale imod børns ret til livet. Ville det ikke være nemmere at forsvare, at man som politiker ikke gik ind for ”lovligt” drab, men i stedet satte alt ind på at hjælpe mødre og børn, så de kunne gennemføre deres graviditet og efterfølgende liv med gode vilkår?

Ketty Dahl er lærer og medlem af bestyrelsen for Retten til Liv

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  3. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

  4. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  6. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​