Send artiklen Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre

Fostre, der viser livstegn efter provokeret abort, er et område, hvor vi mangler viden, tal og etiske drøftelser. Sådan lyder det fra sundhedsministeren samt de politiske sundhedsordførere på Christiansborg. foto: Iris.

Fakta

Levendefødte aborter

I Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv.” fra 2005 hedder...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Fostre, der viser livstegn efter provokeret abort, er et område, hvor vi mangler viden, tal og etiske drøftelser. Sådan lyder det fra sundhedsministeren samt de politiske sundhedsordførere på Christiansborg

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at nye tal for antallet af fostre, der udviser livstegn efter sene provokerede aborter, rejser en række etiske og sundhedsfaglige dilemmaer.

”Derfor vil jeg nu bede Sundhedsstyrelsen om at forholde sig til problematikken og blandt andet se nærmere på de forskellige faglige metoder, som kan benyttes ved abort,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Aborterede fostre får cpr-numre

Ministerens reaktion kommer efter artikler her i avisen i går om, at op mod 16 procent af de sene provokerede aborter viser livstegn. Tallet gælder alene optælling fra Aarhus Universitetshospital, men på landsplan kan det svare til op imod 130 levendefødte aborterede fostre om året.

Annonce
Men ministerens initiativ er ikke nok, lyder det fra sundhedsordførerne.

De Radikales ordfører, Camilla Hersom, mener, at feltet skal efterforskes grundigt. Selv er hun med sine egne ord ”klippefast”, når det gælder, at aborterede fostre ikke bør være levende efter abort:

”Det er det eneste værdige for alle involverede. Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi har en abortteknik, som ikke virker. Jeg synes, livstegn hos 16 procent af de sene aborterede fostre er alt for højt, men jeg ville også synes, at én procent var alt for høj. Det må være en skrækkelig situation for forældre, som efter tunge overvejelser får en provokeret abort, at stå med et foster, som ikke er dødt. Hvis man beder om en abort, skal man ikke have et barn,” siger Camilla Hersom, der understreger, at hun bestemt hverken tror, at fagfolk eller forældre tager let på sene aborter.Ordførere fra begge sider af folketingssalen efterlyser et samlet overblik over omfanget.

Og flere peger på, at Det Etiske Råd bør se på sagen. En af dem, der gerne vil have ”et indspark” fra rådet, er Hans Andersen fra Venstre. Han hæfter sig især ved, at livstegn hos fostre udløser juridiske rettigheder som cpr-nummer og barsel:

”Umiddelbart synes jeg, det lyder voldsomt, at livstegn efter abort udløser rettigheder, men mest af alt synes jeg, det er meget problematisk, hvis man har forskellig praksis på området.”

Benedikte Kiær (K) kalder feltet uhyre følsomt. Hendes primære fokus er på forældrene:

”For nogle forældre vil et foster, der udviser livstegn, være en mulighed for at tage afsked, hvis man er blevet nødt til at få en sen abort, fordi fostret er meget sygt. Og derfor er det vigtigt at hjælpe forældreparret, hvis den her situation opstår. Når det er sagt, synes jeg, det virker lidt vilkårligt, at visse fostres tilstand udløser ret til bestemte ydelser, mens andre ikke gør. Så vi skal have en grundig – også etisk – diskussion af, hvad man gør i de her sager, og så vurdere, om der bør ske ændringer i praksis.”

Ordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) ser gerne, at fagfolk kommer på banen:

”Det er et frygtelig svært emne, og jeg er lægmand. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at de relevante fagfolk sætter sig ned og ser på, om vi gør det på den mest humane måde i dag, eller om der er andre muligheder.”

I forhold til den juridiske side af sagen kalder hun det utilsigtet, at en provokeret abort udløser rettigheder:

”Jeg tror, nogle forældre vil være glade for anerkendelsen af, at det er et barn, og have brug for en orlov, mens andre vil føle sig belastede af det. Men når man skelner ved livstegn, hvad så med de mange procent af aborterne, som ikke får rettigheder? Selvom det føltes som et barn for forældrene?”, spørger Sophie Hæstorp Andersen.

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt er fortaler for, at forældrene forud for en sen provokeret abort bliver informeret om muligheden for at give fostrene en indsprøjtning i hjertet med kalium, så man er sikker på, at de ikke viser livstegn efter indgrebet.

”Det, synes jeg, ville være mere humant. Det kan jo være hårdt for personalet og for kvinden at sidde med et foster, der kæmper for at leve, og som ikke får levet. Men jeg kunne godt tænke mig at få snakken med fagfolk om, hvad de mener, er bedst. Det er vigtigt, at virkeligheden kommer til politikerne. Hvis vi skal have fri abort, herunder lov til sen abort, skal vi vide, hvordan vi stiller os i den her slags situationer."

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sene aborter

Anna, publiceret d.15/12 02:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre
Diskussionen er ikke så svær som visse politikere gerne vil gøre den til. Det er jo ganske oplagt at et foster på mere end 20 uger, som gisper efter vejret er meget levedygtigt. Hvis det ikke var blevet tvunget ud ved aborten ville det helt naturligt fortsætte med at leve et normalt liv. Aborten fremprovokerer afslutningen af livet, og om man gør det med sprøjte eller på anden måde er lige uetisk. Det er afbrydelse af et fuldt levedygtigt og unikt liv - men det er noget som det danske samfund har måttet undertrykke visheden om - derfor står politikerne med et forklaringsproblem og et særdeles tungt ansvar, idet de netop tillader denne praksis.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  5. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​