Alt for mange døende patienter lades i stikken med velmente ord som "Det går nok" og "Vi prøver lige lidt mere", skriver Tove Videbæk
Inger Hee, Danmarks første hospiceleder, udtalte i forbindelse med festligholdelsen af 20-året for det første hospice i Danmark, at for 20 år (eller mere) siden, sagde man ofte til uhelbredeligt syge patienter: ”Det går nok.”
Inger Hees opgave som hospiceleder var da i diskrete og omsorgsfulde vendinger at fortælle den syge, at der ikke var mulighed for helbredelse, men at der var mulighed for så meget andet godt.
LÆS OGSÅ:I visse tilfælde er døden ikke en ond fjendeDet var ofte en lettelse for patienten at få sandheden at vide, for så kunne patienten få en god tid, hvor hele den palliative indsats (den lindrende indsats) – både vedrørende det fysiske og psykiske samt sociale og åndelige ”smerter” – kunne sættes ind. Og der var tid til at få taget afsked med livet og de pårørende.
Hvordan ser det så ud i 2012 i forhold til patienter med forventet kort levetid? Mange steder fortæller sundhedspersonalet i omsorgsfulde vendinger sandheden til patienter og pårørende.
Men desværre ser det stadig ud, som om alt for mange patienter lades i stikken. Med velmente ord som ”Det går nok”, ”Vi prøver lige lidt mere” eller ”Lad os lige forsøge én gang til”.
DET MENER JEG er et problem. For den uhelbredeligt syge (og måske døende) får dermed alt for kort tid til at indstille sig på, at livet er slut. Fra hospicer og pårørende hører vi ofte: ”Det var godt, vedkommende kom på hospice, men han eller hun var der bare alt for kort tid.”
Resultatet er, at den syge desværre får alt for kort tid til at indstille sig på at bruge den tid, der er tilbage, til noget godt. Til at snakke. Til at fortælle om alt det, som den syge gerne vil, at de pårørende skal vide. Til at fortælle om alt det, som vedkommende måske aldrig har fået fortalt.
Den syge kan måske også opleve at blive rullet ud i solskinnet. Opleve det sidste efterår med de mange farver og dufte. Opleve det sidste forår, den sidste sommer, den sidste vinter med alle de farver og dufte, der hører til hver årstid.
LÆS OGSÅ:Vi vil hellere tage os af vore patienter end at tage livet af demDen syge kan også opleve og nyde musik, sang, samvær med venner og familie og alt det, som det palliative personale og de frivillige kan og vil gøre for at gøre hver dag til en god dag – lige indtil den sidste.
Dette (og meget mere) kan gøres, hvis man i god tid erkender og kommunikerer sandheden til patient og pårørende – naturligvis i omsorgsfulde vendinger.
Ikke at sige sandheden er at svigte både patient og pårørende. Hvis patienten først får sandheden at vide, ganske få dage før det er helt slut, kan hverken patient eller pårørende nå alt det, som de så gerne ville have nået.
Kun et par dage på hospice eller derhjemme med besøg af palliativt team er et problem, mener jeg. Både for patient, for de pårørende og for sundhedspersonalet.
Både FN’s verdenssundhedsorganisation WHO og Kræftplan III anbefaler, at den lindrende indsats påbegyndes allerede i forbindelse med, at patienten får diagnosen. Etisk set må det være det smukkeste – og en lettelse både for patienter, pårørende, sundhedspersonale og eventuelle frivillige. Og det giver de pårørende et langt bedre minde at leve videre på.