Send artiklen Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv


Mange barnløse par venter i årevis på at adoptere fra udlandet, og flere af disse ville foretrække at kunne adoptere et dansk barn omtrent lige fra fødslen. Er det trods alt ikke en bedre løsning - for barnet og for moderen - end at barnet slås ihjel, spørger to debattører

Fakta

Om forfatteren

Frederik Berggren Smidt er sognepræst i Dianalund, og Ellen Højlund Wibe er landssekretær i...
Læs mere
flexblock
Forstør Send Print

Abort handler om meget mere end rettigheder. Det er lægevidenskabens største etiske problem, skriver Frederik Berggren Smidt, sognepræst i Dianalund og Ellen Højlund Wibe, landssekretær i Retten til Liv

I Kristeligt Dagblad den 28. september skriver folketingsmedlemmerne Sophie Hæstorp Andersen (S) og Karsten Lauritzen (V) et indlæg under overskriften ”Afkriminaliser abort globalt. Færre kvinder dør, når det legaliseres”. I indlægget udtrykkes solidaritet med alverdens kvinder, der ifølge forfatterne må lide under den stigmatisering, som en abort ofte medfører.

LÆS OGSÅ:Politikere: Afkriminaliser abort globalt

De to skribenter har uden tvivl en pointe i, at Chile og andre lande i Latinamerika, der i højere grad end vi gør i Danmark, baserer deres lovgivning på kristne værdier, har det vanskeligt med at indføre noget, som udgør et enormt etisk problem.

Sophie Hæstorp Andersen og Karsten Lauritzen får det til at lyde såre enkelt og ligetil, når de skriver: ”At lovgive mod kvinders ret til at bestemme over egen krop medfører ikke færre aborter, men flere dødsfald.” Men er sandheden ikke snarere, at de dermed tager en livsindstilling i forsvar, der ud fra værdien om livets ukrænkelighed ikke kan forsvares?

Annonce
Desuden er der ikke statistisk belæg for påstanden om sammenhængen mellem de mange dødsfald og aborter. FN har i en rapport (The World’s Women 2005) erkendt, at WHO’s tal i denne forbindelse var behæftet med stor usikkerhed. Tal, som går igen i rapport efter rapport.

LÆS OGSÅ:Det etiske kompas skal justeres

ÅRTIERNE OP TIL gennemførelsen af svangerskabsloven i Danmark i 1973 blev præget af ændret terminologi og tale om dette spørgsmål. Hvor man i begyndelsen anvendte ord som fosterdrab og fosterfordrivelse, gik man senere over til at anvende det mere neutrale udtryk svangerskabsafbrydelse og endelig det medicinske/kliniske abort. Det synes nu at være det gængse udtryk, men ændrer ikke ved, at indgrebet tager livet af et lille menneske, der ifølge Bibelen – men også med opbakning fra fagkundskaben – blev til allerede ved undfangelsen.

Dette bekræftes af dr.med. Henri Goldstein, som tidligere til Kristeligt Dagblad har udtalt: ”Aborten er lægevidenskabens største etiske problem. Den stopper livet og giver psykiske eftervirkninger hos de fleste kvinder.”

Sophie Hæstorp Andersen og Karsten Lauritzen tager fejl, når de alene gør det til et spørgsmål om rettigheder. Der er så meget andet på spil. Blandt andet usynliggør fri abort de problemer, der er forbundet med at få et uventet barn: problemer på arbejdsmarkedet, problemer i forhold til den mand, der er far, og problemer i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Hvis kvinden løser problemet ved at tage sit barns liv og lide i stilhed, opdager ingen andre, at noget måske skulle laves om!

Abort er desuden overgreb på vore mindste medborgere. Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv – heller ikke det meget lille menneskes liv. Vi har derimod alle en forpligtelse til at hjælpe den, der har det svært – også den uønsket gravide!

DER ER TILFÆLDE, hvor graviditeten udgør en risiko for moderens helbred, og tilfælde, hvor moderen er i en sådan forfatning, at barnet vil blive voldsomt skadet under svangerskabet. De tilfælde skal der selvfølgelig findes fornuftige løsninger på, men når døden som løsning udelukkes, vil andre løsningsmuligheder dukke frem. Løsninger, som ikke nødvendigvis sikrer hverken barnet eller moderen det optimale liv, men hvem af os er for øvrigt garanteret dette i udgangspunktet?

En af de løsninger, som burde komme ud af skammekrogen, er muligheden for bortadoption. Mange barnløse par venter i årevis på at adoptere fra udlandet, og flere af disse ville foretrække at kunne adoptere et dansk barn omtrent lige fra fødslen. Er det trods alt ikke en bedre løsning – for barnet og for moderen – end at barnet slås ihjel.

Fri abort er nemlig også et overgreb på den gravide kvinde, for hun er jo allerede mor. Hvordan kan man frit tilbyde hende at løse sine problemer ved at slå sit barn ihjel?

”Det er da godt, at vi blev født, før aborten den blev fri”, synger Kim Larsen i et af sine hit. Men hans hit er også alvorsord om situationen i Danmark, hvor godt 16.000 børns liv hvert år afbrydes.

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv

ke nielsen, publiceret d.06/10 11:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
Tak til Berggren og Højlund for disse kloge betragtninger. Det var vederkvægende læsning og en tiltrængt inspiration. Gid flere trådte frem for at forsvare det ufødte menneske og dets mor. Gid flere gjorde det samme.
Link

Det er et meget følsomt emne..

M. Gammel, publiceret d.06/10 12:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
På min arbejdsplads gav jeg udtryk for min holding til abort, at ateisterne slår for mange børn ihjel.

En ateist blev sur og sagde at det var svært nok for kvinder i forvejen, at jeg ikke skulle have lov til til at udtrykke mig således! Hvortil jeg svarede hvor må kvinden ikke vide hvorfor dette "giver psykiske eftervirkninger hos de fleste kvinder", måske fordi kroppen ved hvad der er sket.

Der blev siden klaget over mig til kvinderne i HR afdelingen og min chef påtalte min holdning som ekstrem. - Her måtte jeg igen argumentere, at min holdning stemmer overens med de gamle kirker, ortodokse kirker og den Katolske kirke. At det kun er her i protestantismen at kirken ikke taler imod det. (se evt: http://www.folkekirken.dk/tro-og-liv/spoergsmaal-og-svar/er-folkekirken-imod-abort/ ).
Link

Sv. Det er et meget følsomt emne..

InF, publiceret d.16/10 16:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
M. Gammel skrev:
På min arbejdsplads gav jeg udtryk for min holding til abort, at ateisterne slår for mange børn...


At en mening har religiøs oprindelse er i sig selv ligemeget. Spørgsmålet er hvad selve meningen er.

Igen finder jeg mig dog splittet. Jeg er ked af at folk klager til ledelsen over en mening, hvis du virkelig ikke gjorde andet end at udtrykke den. Tanke politi er sjældent en god ting.
På den anden side har mange arbejdspladser en politik med at man ikke burde sige meget stødende ting; og det vil jeg sige at hvad du sagde er.

Hvordan du kan dømme ateister som en gruppe er mig en gåde. At du ser abort som mord er en ting, men her må du forstår at ikke kun ateister får aborter.

Til slut vil jeg meget gerne udtrykke at jeg absolut ikke finde abort forkert, eller mord. Et foster er et potentielt menneske, ikke en person. Og selv hvis mener det er det, kan intet menneske udnytte et andet menneskes krop mod deres vilje.
Jeg kan ikke tvinge dig til at donere blod for at redde mit liv, og du kan heller ikke tvinge en kvinde til at lade et forstår tage lignende brug af hendes krop mod hendes vilje.
Link

Sv. Det er et meget følsomt emne..

Agnete, publiceret d.31/10 15:57 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
du kan heller ikke tvinge en kvinde til at lade et forstår tage lignende brug af hendes krop mod hendes vilje.


Må jeg minde dig om at disse stakkels kvinder, du taler om, som på det groveste udnyttes af små grådige fostre SELV valgte at have sex og dermed risikere at blive gravide. Det er typisk for moderne mennesker at kaste alt ansvar fra sig og udvise en i mine øjne ekstrem egoisme ved at sige min krop, mit valg, mig, mig, mig! Et foster befinder sig i sin moders krop, ja, men den kan på ingen måde defineres som en del af hendes krop.

Desuden finder jeg din påstand om at et foster ikke er et menneske meget ubegrundet. Det er et biologisk faktum at livet starter ved undfangelsen. Du kan måske mene at et så ungt menneske ingen værdi har, selvom jeg har svært ved at se grunden til det. Men et menneske det er det.
Link

Sv. Det er et meget følsomt emne..

Broby, publiceret d.06/11 14:54 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ingen har rettigheder, der vejer tungere end et andet menneskes liv
@ Agnete:

Lige glemt voldtægt? Incest?

Kalder du kvinder og børn (ja, der er børn der bliver gravide ved voldtægt, det er så forfærdeligt at det ikke til at tænke på, men det forekommer), der er voldtægtsofre for "egoister", og "mig-mig-mig", hvis de ikke kan bære tanken om at føde bødlens barn?

Eller er for unge til selv at overleve fødslen?

Principper kommer fra helvede, den enkelte situation er altafgørende for hvad der er rigtigt og forkert.
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  2. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  3. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​