Send artiklen Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?


En voldtægt er aldrig kvindens skyld uanset hvad, mener Peter Skaarup (DF).

- colourbox.com

Forstør Send Print

MED AFSTEMNING Kvinder skal være opmærksomme på, hvilke seksuelle signaler de sender, især over for mænd fra en anden kultur, lyder det fra kønsforsker. Sludder, en voldtægt er altid mandens skyld, mener Dansk Folkeparti

Kan kvinder i visse tilfælde også have et ansvar for en voldtægt?
 

Over halvdelen af alle voldtægter, der blev begået i Danmark i 2010, blev begået af en indvandrer eller efterkommer af en indvandrer.

Den store overrepræsentation af udlændinge i statistikken kan være et tegn på, at danske kvinder ikke er gode nok til at gennemskue, hvordan deres signaler bliver tolket af mænd fra andre kulturer.

Det mener seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed Karin Helweg-Larsen.

LÆS OGSÅ: Voldtægt af svage ofre skal straffes mildere

”Unge piger skal være mere bevidste om, hvilke signaler de sender, og skal være bedre til at tolke andres signaler og reagere på dem. Det gælder især over for mænd, der har en anden kulturel baggrund end dem selv. Forstår vedkommende nu, at jeg synes, det er rigtig hyggeligt at drikke tre glas vin sammen, men at det altså ikke er et oplæg til seksuel samkvem,” siger hun og understreger, at hun her udelukkende taler om de såkaldte kontaktsvoldtægter, hvor kvinden og manden kender hinanden i forvejen, og hvor der ikke er tegn på fysisk vold. Ifølge hende er det tilfældet i over halvdelen af alle voldtægtstilfælde.

Karin Helweg-Larsen har været retsmediciner i 12 år og i den forbindelse undersøgt mange voldtægtsofre.

”I de situationer har jeg ofte tænkt, at hvorfor sendte pigen dog ikke nogle klarere signaler på et tidligere tidspunkt? Hvorfor gik hun ikke tidligere hjem? Signalerede hun overhoved til manden, at hun ikke havde lyst til sex?” siger hun.

Men betyder det, at kvinder til en vis grad også kan være skyldige i en voldtægt?

”Man kan sjældent sige helt firkantet, at det overhoved ikke er offerets skyld, når man taler om kontaktsvoldtægter. Man har også et ansvar for, hvad der sker med en selv. Hvis du udsender erotiske signaler og synes, det er sjovt at flirte og blive begæret, må du være klar over, at mænd kan opfatte og reagere forskelligt på dine signaler. Piger har også et ansvar for, at en situation ender godt,” siger hun.

Det handler ifølge Karin ikke om, at kvinder i Danmark skal til at bære slør eller skal finde sig i, at man er nødt til at have sex med en mand, hvis man sender de forkerte signaler. Men i stedet er det en opfordring til, at kvinder også skal tænke sig om.

”Som feminist mener jeg grundlæggende, at man lige til det sidste skal kunne sige nej til sex med mænd, og at et nej skal respekteres. Det er en helt fundamental ret. Men man må samtidig se i øjnene, at mænd og kvinder er forskellige. Og man kan også godt vise respekt over for en mand og for mænds seksualitet og ikke lade situationen komme for langt ud,” siger hun.

Samme holdning hører man hos kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup, der mener, at kvinder altid skal være klar over, hvilken form for risiko, de udsætter sig selv for.

”Det er et skråplan, hvis man siger, at blot fordi du har en kort kjole på, er du selv ude om at blive voldtaget. Kvinder skal have lov til at gå klædt, som de vil,” siger Karen Sjørup og pointerer, at man aldrig kan tale om, at kvinder selv er skyld i at blive voldtaget.

Samtidig understreger hun, at kvinder er nødt til at kalkulere deres risici. Når det handler om sex, er man meget afhængig af kulturelle koder, og i et multikulturelt samfund som Danmark kan man ikke umiddelbart tage for givet, at alle opfatter de koder ens.

”Hvis du har inviteret en mand med hjem sidst på aftenen, som kommer fra en kultur, hvor der er nogle andre normer om sex, så må man regne med en vis risiko. Især hvis man ikke kender personen i forvejen,” siger hun.

LÆS OGSÅ
: Frivillig sex skader ligesom en voldtægt

Men det er en fuldstændig vanvittig fejlslutning, lyder det fra folketingspolitiker Peter Skaarup (DF).

"Det er totalt langt ude at lægge ansvar over på kvinden i voldtægtssager. Kvinden er den forurettede, og kan risikere at få psykiske men af det resten af livet. Derfor vil jeg afvise enhver skyld på kvinden og lægge ansvaret fuldstændig over på gerningsmanden. En voldtægt er en voldtægt, uanset om man kender gerningsmanden i forvejen, og det bør samfundet behandle med stor afstandstagen," siger han.

Uanset hvilken forhistorie der er til voldtægten, mener Peter Skaarup ikke, at man kan placere noget skyld hos kvinden.

"Der er en fuldstændig klar grænse mellem, om man selv indlader sig på et forhold, til der fra mandens side bruges magt. I den her slags sager er det manden, der må vide, at han kan blive gerningsmand til en voldtægt, hvis der på nogen måde kan være tvivl om, kvinden vil være med."

Han mener ikke, det gør nogen forskel, hvilken kulturel baggrund manden har, og hvordan seksuelle signaler bliver opfattet forskelligt i forskellige kulturer.

"Vi lever i Danmark. Og hvis man er indvandrer, må man indrette sig under dansk lov og ret. Ellers hører man ikke til her," siger Peter Skaarup.

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

At skelne mellem årsag og skyld

Pictura, publiceret d.01/08 20:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Selvfølgelig kan der være årsager eller medvirkende årsager til, at en mand bliver tændt på en kvinde og forgriber sig på hende. Hun kan have opført sig seksuelt udfordrende eller båret udfordrende tøj o.l.
Men det er stadig manden, der har SKYLDEN! Kvindens adfærd har intet med skyld at gøre.
Det er ligesom, hvis jeg kører uden cykelhjelm og bliver torpederet af en fuld eller vild bilist, så jeg dør af kraniebrud. Det var måske uansvarligt af mig at køre uden cykelhjelm, men det er bilisten, som har skylden. Manglende cykelhjelm fritager ikke bilisten for sit ansvar og skyld.
Så derfor er det en god idé at køre med cykelhjelm og bede datteren tage en taxa hjem fra festen i stedet for at lade hende gå gennem parken.
Link

Ja, Pictura

JenniBaden, publiceret d.01/08 21:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Så enkelt kan det siges!
Link

Sv. At skelne mellem årsag og skyld

Dan Madsen, publiceret d.02/08 10:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Pictura skrev:
Men det er stadig manden, der har SKYLDEN! Kvindens adfærd har intet med skyld at gøre.
Er det ikke det der bliver sagt i artiklen? Der bliver jo ikke opfordret til, at sætte straffen ned for manden, eller fjerne skylden. der bliver netop opfordret til at "tage cykelhjelm på". Det er jo stadig, kvinden det går udover, om det er mandens skyld eller ej.
”Som feminist mener jeg grundlæggende, at man lige til det sidste skal kunne sige nej til sex med mænd, og at et nej skal respekteres. Det er en helt fundamental ret.
Man har også et ansvar for, hvad der sker med en selv
Selvfølgelig skal voldtægt og spritkørsel straffes, på samme tid skal vi bruge cykelhjelm og sende klare signaler om hvor grænsen går.
Link

Sv. TJa Pictura

Clausny, publiceret d.02/08 11:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Så enkelt kan det siges, ja, af danskere blandt danskere. Men hvis man kommer fra en helt anden kultur og har fået en helt anden opdragelse og har været vant til en helt anden ærbar opførsel hos kvinder, så er det da klart, at man kan misforstå situationen, - og gør det. I al kommunikation med andre kulturer er det meget vigtigt, at man sætter sig ind i den anden kulturs normer og skikke, i forretningslivet så vel som i privatlivet. Ellers går man helt galt i byen. Der er skrevet tykke bøger om dette.
Derfor har kvinder et ansvar for, hvordan de opfører sig overfor fremmede, især immigranter fra muslimske kulturer. Det fjerner ikke skylden hos den, der begår handlingen; men man kan ikke sige, at en kvinde har handlet ansvarsfuldt, hvis hun indlader sig med en muslimsk indvandrer uden først at sætte sig ind i den fremmede kulturs normer og skikke. Hvis ikke hun skaffer sig viden om dette, inden hun indlader sig med den anden person, så handler hun uansvarligt.
Hvis vi i Danmark inviterer hele verden indenfor, så kan vi ikke bare forlange, at denne hele verden forstår dansk opførsel og sociale koder fra dag eet. En dansker kan tage til SaudiArabien og vise en opadvendt tommelfinger som tegn på, at tolderen ved grænsen var venlig og gjorde et godt job. En sådan venlig dansk gestus ville være en fornærmelse på det sted i den kultur og bestemt ikke fremme videre kommunikation. Tilsvarende er der steder, hvor et nik betyder nej og ikke ja, som i Danmark, hvilket kan skabe alvorlige misforståelser for den, der kommer fra Danmark med danske vaner.
Kulturforskelle er interessante, men også ganske vanskellige at overkomme. Dette burde politikerne have vidst, inden de for snart 30 år siden bestemte sig for at invitere alverdens kulturer ind i vort land. Men de havde, - på sædvanlig politikervis - ikke gennemtænkt konsekvenserne af deres belutning og prøver stadig at lukke øjnene for dette fejltrin og lade som om, at problemerne går over af sig selv. Det gør de ikke.
Dette er en logisk konsekvens af den herskende klasses jubel over fremmede kulturer, - som altså ifølge dansk lov alligevel ikke må være fremmed kultur.


JenniBaden skrev:
Så enkelt kan det siges!
Link

Sv. TJa Pictura

Karenerfaren, publiceret d.02/08 21:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Clausny skrev:
Så enkelt kan det siges, ja, af danskere blandt danskere. Men hvis man kommer fra en helt anden...


Interessant at Clausnys eksempler handler om, at den der kommer til en fremmed kultur bør sætte sig ind i denne kulturs skik og brug og respektere den.
Her er der tale om, at de, der hidtil har beboet landet, bør sætte sig ind i de tilkomnes kultur og normer og tage hensyn til dem.
Måske er det klogt nok, men det betyder jo, at den muslimske kultur i alle tilfælde er den, der skal tages hensyn til. Det er tankevækkende.
Det er jo ikke kun en "større ærbarhed" hos kvinder, der er baggrunden, men også en kultur, hvor det nærmest pr. definition "er kvindens skyld".

Desuden er der ikke blandt bilister en fordom om, at cyklister uden cykelhjelm frit kan påkøres, fordi de er en slags mindreværdige personer.
Og de færreste bilister har lyst til at påkøre....

Men i øvrigt mener jeg, at lidt mere ærbarhed ikke mindst blandt purunge danske kvinder ikke var nogen dårlig ide - mindst lige så god som cykelhjelmen.
Link

Voldtægt af mænd, børn og dyr - på grund af hvilke forkerte signaler?

Broby, publiceret d.02/08 22:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Uigennemtænkt artikel. Groft sjusk at omtale kvinder som de eneste ofre for voldtægt. I virkelighedens verden bliver alle slags mennesker udsat for voldtægt - ikke kun kvinder, men også drenge, piger - og mænd. Et eksempel: I mandefængslerne i USA bliver omkring hver fjerde indsatte udsat for voldtægt.

Nogle et utal af gange. Og de får for resten ikke noget ud af at anmelde det - det er ikke en type sag, man gider tage op derovre.

Til gengæld har de en hel del selvmord i samme fængsler, af samme grund.

Er det de indsatte mænds egen skyld? Har de et ansvar for de signaler, de sender?

Eller er de bare havnet på det forkerte sted, blandt folk uden hjerte i livet.

Der skal en ret stor portion grusomhed til for overhovedet at begå en voldtægt. Det må aldrig glemmes.

Er denne grusomhed ikke til stede, sker voldtægten ikke.

Man kan ikke have ansvar for et andet menneskes afstumpethed. Ej heller et andet menneskes valg.

Enhver har kun ansvar for sine egne handlinger. Her er ansvarsprocenten 100 %. Men man har intet ansvar for andres reaktioner på ens handlinger - her er den 0 %. De har selv deres 100 % ansvarlighed for egen respons.

Dette gælder uanset hvilken kulturel baggrund man har. Alle mennesker vælger selv på skalaen grusomhed - barmhjertighed, hvordan de vil behandle deres medmennesker.

Her er der ingen rabat på ansvar.

For resten, hvis der findes en klub for feminister et eller andet sted, håber jeg Karin Helweg bliver frosset grundigt ud af den, og fradømt retten til at kalde sig sådan.

Hendes opfordring til, at kvinder viser "respekt" for voldtægtsforbrydere og deres seksualitet, er det sygeste, jeg længe har set. Og hendes lighedstegn mellem en voldtægtsforbryders sadistiske handlinger og mandlig seksualitet overhovedet er en grov fornærmelse af alle mænd.

Hvad tænker konen på?

Der sker også voldtægter af spædbørn. Hvilke signaler sendte de monstro? Viste de for lidt respekt for angriberens mandlige seksualitet? Eller viste de for meget ben?

Når man én gang har konstateret, hvem og hvad der voldtages i virkelighedens verden (for nylig blev en stærkt skadet voldtagen kat indlagt på dyrehospitalet - hvilke kulturelle forskelle havde den mon overset? Havde den miavet på den forkerte måde?), er det meget svært at tage påstandene om medansvar hos offeret seriøst...

Karin Helweg vil åbenbart bombe voldtægtssynet tilbage til stenalderen, jeg betakker mig.
Link

Sv. Voldtægt af mænd, børn og dyr - på grund af hvilke forkerte signaler?

Broby, publiceret d.02/08 23:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Ps - den omtalte kat blev opereret for sine skader, som talte en knust livmor, oprevet urinrør og andre omfattende indre ødelæggelser. Den har overlevet operationen og rekonvalescerer. Den er lykkeligvis også blevet adopteret af en rar familie, da den var en stakkels hjemløs kat, som boede på en byggeplads. Forbryderen er ikke fundet endnu. Det skete ikke i Danmark.
Link

skyld og ansvar

Clausny, publiceret d.02/08 23:50 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
@Karenerfaren.
For det første har vi jo desværre selv inviteret en masse fremmede kulturer ind i landet, hvilket nødvendigvis må skabe problemer, fordi de færreste mennesker er som danskere (selv om vi ynder at tro det). Så i vor forståelse af skyld, må man vel sige, at langt hen ad vejen er det vor egen skyld, at vi har de problemer. Men hvordan er disse andre kulturers - gæsternes - forståelse af ordet "skyld"? Jeg tror, den kan være ganske anderledes. Et sandt syn på "skyld" og "ansvar" kræver en viden om, eller i hvert fald en tro på, at en ubetinget tilgivelse eksisterer a priori, sådan som evangeliet fortæller os og giver os håb om. Hvis denne tilgivelse ikke findes i bevidstheden, vil mennesket forflygtige skyld og ansvar, skyde skylden på andre eller helt bortforklare den og dermed gebærde sig anderledes, end et menneske der kan påtage sig skyld og ansvar i bevidstheden om en ubetinget tilgivelse.
Kristendommen giver os muligheden for at se virkeligheden her på jorden i øjnene, mens et menneske fra en kultur, hvor tilgivelsen spiller en inferiør rolle eller er betinget, vil have vanskeligere ved et ærligt forhold til denne virkelighed.
Det bliver lidt omsonst at smide ord som skyld og ansvar i hovedet på hinanden, hvis man ikke har samme forståelse af ordene. Man kommer ingen vegne med det.
Link

Forslag: Ret sexistisk afstemning til neutral

Broby, publiceret d.04/08 13:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Nikolaj Krak/Kristeligt Dagblad:

Var det ikke en ide at ændre på den diskriminerende tekst i afstemningen (og artiklens overskrift) til: "Kan offeret i visse tilfælde også have et ansvar for en voldtægt?"

Jeg går ud fra at det er det, I mener.

Eller vil I antyde at netop kvinder - i kraft af en særlig magisk seksuel kraft, der forhekser mændene, er født skyldige? Siden I fokuserer på de voksne kvindelige ofre og udelader alle andre typer voldtægtsofre fra diskussionen om en mulig medskyld i andres overgreb.

Jeres afstemning er desforuden tvetydig i formuleringen, i det kvinder jo også kan være aggressoren i en voldtægt...

I så tilfælde har de naturligvis et ansvar for voldtægten.

Men jeg gætter på at det I ønskede at spørge til, var om man kan beskylde et voldsoffer for selv at være skyld i volden.

Hvad end I ville, så gør det gerne klarere for læserne.
Link

Sv. Forslag: Ret sexistisk afstemning til neutral

Slettet bruger, publiceret d.04/08 14:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Dilemma: Har kvinder selv et ansvar ved voldtægt?
Hvorfor lader man en Racist som Peter Skaarup få Kredit, for et spørgsmål som er åbenlyst piger har ikke et med ansvar. Men det racistiske idoit har ødelagt nok og bygget nok bro mellem folk i Danmark, så prøv og skue ned for DF glorificering
Link
Mere:   1 | 2   Næste

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  2. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​