Det store problem er måske at man ikke selv kan bestemme hvornår man skal opfattes som død.
Hjernedødskriteriet blev i sin tid indført med et pennestrøg. Der blev ikke lagt skjul på formålet, at høste flere organer.
Hvis man nu er i den situation, at man gerne vil tillade transplantation, men kun efter hjertedød, har man ikke noget valg. Man kan ikke registrere det i registret. Man kan orientere sine pårørende eller skrive en seddel og gemme i sin tegnebog, men der er ingen garanti for at lægerne vil læse den - eller forstå den - eller respektere den.
Nyretransplantationer udgør langt over halvdelen af de danske transplantationer. Desuden er der en meget lang venteliste.
Nyrer kan transplanteres efter hjertedød - de er mere holdbare end de andre organer.
Tallene er (ifølge Etisk Råd, for 2007):
Nyrer: 171 transplanterede (heraf 56 fra levende donorer) og 548 på venteliste.
Lever: 43 transplanterede og 21 på venteliste.
Hjerter: 29 transplanterede og 14 på venteliste.
Lunger: 33 transplanterede og 32 på venteliste.
Jeg kan ikke se andet, end at muligheden for at vælge "ja til transplantation efter hjertedød" ville øge antallet af donorer, og samtidig respektere donoren.
Men det går lægerne sikkert ikke med til, da de fleste af dem opfatter hjertedødskriteriet som nærmest overtro, og de tænker kun på at høste flest mulige organer. Politikere, presse og kendisser lader sig blindt trække rundt af lægerne og deres rationalistiske tro på hjernedød.
Det er ikke mejslet i sten at hjernedød er det eneste medicinsk rigtige. Det har forekommet at folk vågner op - omend yderst sjældent. Men dertil kommer jo det etiske problem ved at skære i folk, som rent fysisk virker levende. Hvis nogle føler det er et problem, hvorfor så ikke respektere dem?
Hjertedødskriteriet må genindføres som et personligt valg.
Og endelig kunne man i stedet for lovgivningstvang forsøge sig med oplysning. Det er simpelthen for billigt, når politikere skælder folk ud for at være dovne, fordi de ikke har sagt ja til donation.
Vi hørte for et par år siden om, at tv skulle sende en dokumentarserie med obduktioner. Den blev stoppet, fordi man alligevel var bange for at det virkede grænseoverskridende. Jeg synes da ellers det kunne være utrolig spændende og gavnligt at vide noget om anatomi og afmystificere døden. Hvis man mener at befolkningen ikke kan tåle at se sådan en serie, så er den heller ikke parat til at tage stilling til organdonation og dødskriterium.









