MED AFSTEMNING De Radikale foreslår, at man tvinger danskerne til at tage stilling til organdonation, når de eksempelvis skal have udstedt kørekort eller fornyet deres pas

I 2008 kørte Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen kampagnen ”Tag stilling nu!”. Målet var at hæve antallet af organdonorer ved at gøre det let at tilmelde sig donorregistret over nettet.

Alligevel er kun 777.000, godt 23 procent af danskerne mellem 18 og 67 år, i dag tilmeldt, hvilket er langt mindre end de 78 procent, der – ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2006 – ønskede at være donorer.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Hvor ofte skal man spørges til organdonation?

Nu tager De Radikale den gamle kampagnes navn og udråbstegn bogstaveligt. I et nyt forslag vil de tvinge danskerne til at tage stilling, når de er i kontakt med det offentlige eksempelvis for at forny deres pas, skifte læge eller tage kørekort. Hvis man ikke vil at tage stilling med det samme, vil spørgsmålet dukke op årligt, indtil man har svaret ”ja” eller ”nej”.

De Radikale er det eneste parti, der går ind for formodet samtykke ved organdonation, hvor danskerne fødes som donorer og skal framelde sig registret. Dette har mødt modstand hos de andre partier med henvisning til dem, der ikke ønsker at være på listen. Men med det nye forslag mener De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, nu, at man kommer uden om dette dilemma:

”Kernen er, at man når ud over de etiske dilemmaer, som er der. Her er der sikkerhed for, at det er den enkeltes egen afgørelse,” siger hun om forslaget, som møder opbakning fra sundhedsordførere fra Socialdemokraterne, Enhedslisten og De Konservative, mens SF’s sundhedsordfører, Jonas Dahl, ønsker forslaget mere konkretiseret, før han vil kommentere det.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) frygter, at mange borgere vil finde det anmassende at blive tvunget til at forholde sig organdonation, når man har andre gøremål i forhold til det offentlige. Det ændrer ”vil ikke tage stilling nu”-muligheden ikke på. Samtidig mener hun, at man kan risikere, at borgere for at undgå spørgsmålet i fremtiden vælger at sige nej til organdonation.

”Jeg er åben for at overveje nye tiltag. Men umiddelbart mener jeg ikke, at stillingtagen til organdonation bør være noget, man gør, bare for at komme videre med sin kørekortansøgning. Det skal være en velovervejet handling, som man også gerne må have drøftet med sine nærmeste. Derfor er ordningen med uddeling af foldere god. Den lægger naturligt op til, at man får tænkt over sagerne,” siger hun og tilføjer, at der i dag sendes foldere til alle over 18 år, som får nyt sygesikringsbevis, men at hun vil arbejde for, at folderen også uddeles ved udstedelse af pas, hvilket der allerede er indgået aftale om med Kommunernes Landsforening.

De Radikales forslag møder også kritik fra sundhedsordførerne fra Liberal Alliance og Venstres samt Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt:

”Den vigtigste rettighed, vi har, er retten til at bestemme over vores egen krop. Når folk giver noget af deres egen krop, så er det etisk set en gave,” siger hun.

Det Etiske Råd lavede i 2008 retningslinjer for organdonation, og ifølge medlem af rådet Gunna Christensen konkluderede de, at stillingtagen til organdonation er et meget personligt og vanskeligt spørgsmål. Derfor mener hun, at mange vil have svært ved at udfylde et skema med det spørgsmål, især når kontakten med det offentlige drejer sig om et andet emne:

”Personligt mener jeg, beslutningen bedst træffes i den nære familie, hvor det bliver de pårørende, der får stillet spørgsmålet i tilfælde af hjernedød. Men hvis spørgsmålet bevirker, at emnet diskuteres i familien, kan det være, at flere kommer frem til, hvad de selv ønsker i tilfælde af hjernedød. På den måde kan spørgeskemaet måske have både en direkte og en indirekte virkning.”