Send artiklen Skal man vende den anden kind til? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal man vende den anden kind til?

– Illustration: Rasmus Juul. foto:

Forstør Send Print

MED AFSTEMNING Når retssagen mod Anders Breivik forløber roligt, skyldes det skandinavernes evne til fredelig sameksistens. Men selvsamme gjorde også, at Breivik fik for let spil til at skyde løs på Utøya, mener forsker ved Oslo Universitet

Skal vi lære vores børn at slå igen?
 

Hvis det norske politi havde udvist et større heltemod, kunne det formentlig have reddet 10-15 af de unge, som blev ofre for Anders Behring Breviks kugler på den norske ø Utøya den 22. juli sidste år. Og hvis den norske mentalitet havde været anderledes, er det også muligt, at det ville være lykkedes nogle af de unge på øen at overmande Breivik, inden han nåede at dræbe 69 unge på sommerlejren.

Sådan lyder de kontroversielle udmeldinger fra Nina Witoszek, professor ved Oslo Universitets Senter for Miljø og Utvikling, alt imens retssagen mod Breivik lige nu er i gang i Oslo.

Witoszek forsker i den norske folkesjæl og har blandt skrevet bogen ”Norge – verdens bedste land”. Selv stammer hun fra Polen og definerer det som Skandinaviens store styrke, men i visse ekstreme situationer altså også som en svaghed, at vi som befolkninger har udviklet en mennesketype, hun kalder Homo Scandinavicus. En mennesketype, der er styret af et ædelt princip om pacifisme og fredelig sameksistens.

”Homo Scandinavicus bunder i den kristne tradition, hvor man fokuserer på dialog, forsoning og fredsmægling og tager sig af samfundets svageste. Og hvor man mener at kunne tale, behandle og medicinere sig ud af alt. Også hvad angår rendyrket ondskab, som vi ser i tilfældet med Breivik. Jeg mener, der ligger en indbygget naivitet i at tro, at hvis vi er gode mod andre, vil de automatisk være gode mod os,” siger Nina Witoszek.

”Det er vældigt besnærende altid at ville den fredelige dialog, men den er ikke effektiv, når man støder på den virkelige ondskab,” tilføjer hun.

Umiddelbart efter Breiviks nedskydning af ofrene på Utøya blev Witoszek kontaktet af sine kolleger fra sit eget hjemland, Polen. De undrede sig over, at der på en ø fuld af atletiske unge mænd ikke var nogen, der havde formået at gå sammen om at overmande Breivik. Og de undrede sig over, at det kunne tage det norske politi over en time at nå frem til øen og gerningsmanden. Det samme undrer også forskeren selv.
|
”Jeg mener, at det norske politi var fejt, de var bange for at løbe en risiko og viste igen tegn på mod. Havde de reageret hurtigere, havde de kunnet redde liv. De kunne have gjort en stor forskel i en situation, hvor hvert minut talte. Men i stedet for at udvise heltemod og tage ud til øen, uanset om der var en eller flere gerningsmænd, gik de op i planlægning og i, hvilken båd de skulle sejle ud til øen i. De kunne have reageret prompte og have hoppet på en hvilken som helst båd med det samme. I en sådan situation må vi være indstillet på at slå tilbage i stedet for at planlægge og have en udredning klar. Der manglede den heroiske indsats,” siger hun.

Hvad angår de unge på øen, tror Witoszek også, vi ville have set et andet handlemønster over for gerningsmanden, hvis det for eksempel var sket i Polen eller på Balkan. Flere ville have valgt kampen frem for flugten.

”Hvis du er i en situation, hvor du skal miste livet uanset hvad, er det så ikke bedre, at kaste sig mod gerningsmanden? Hvis du skal dø uanset hvad, hvorfor så ikke gøre noget fint på vejen?”.

Witoszek er udmærket klar over, at mange i Norge er fortørnede over hendes udtalelser. Danmarks selvbestaltede blærerøv nummer et, livs-stilseksperten og samfundsdebattøren Mads Christensen, erfarede noget lignende, da han endte i et sandt stormvejr, da han få dage efter Anders Behring Breiviks koldblodige handling i en klumme problematiserede, at de unge havde valgt at flygte frem for at angribe. At vi burde lære vores børn at slås, så de kan forsvare sig selv, når vi støder på ondskaben. Et stormvejr fra vrede danskere, der var så voldsomt, at han i dag ikke længere vil kommentere på sagen.

Nina Witoszek mener, at vi i Homo Scandinavicus-samfundet mangler en dimension. Vi ved ikke længere, hvordan vi skal forsvare os selv. Vi vender den anden kind til eller tager flugten frem for at kæmpe.

”Man skal træne børn og samfundet i at tackle sådanne situationer, ikke nødvendigvis fysisk, men i hvert fald mentalt. Man skal kunne svare tilbage. Have et selvforsvar,” siger hun.

Den danske filosof Arno Victor Nielsen er lodret uenig i, at Breiviks ugerning skal føre til, at vi i Skandinavien skal ændre adfærd og være mere på vagt.

”Det er en uhyrlig situation at bringe den til torvs på og give ofrene skylden som slapsvanse. Breivik står tilbage som den, der har reageret sundt. Det er sygt at bringe det frem i forbindelse med Breivik. Man sagde det samme om jøderne under Anden Verdenskrig, at de selv slæbte sig til slagtebænken som kvæg,” siger Arno Victor Nielsen.

”Hvis man tror, at dagligdagspacifisme betyder, at man ikke vil kæmpe for sine værdier, så tager man fejl. Hvis nogen angriber vores muligheder, så bliver vi krigeriske, fordi vi kæmper for at leve i fred. Det viser historien også, at man vil gøre. Alle fascistiske systemer er blevet nedkæmpet gennem tid. De har tabt. Fordi de andre er stærkest. Pacifismens styrke er, at vi er i stand til at forene os,” siger Arno Victor Nielsen.

Christian Groes-Green, antropolog og kønsforsker ved Roskilde Universitet, reagerede i sin tid på Mads Christensens udmelding og mener også, at opfordringen om, at vi som samfund skal være mere kampberedte og opdrage vores børn til det samme, er en farlig udmelding.

”Så skal man spørge sig selv, hvad det er, vi skal lære vores børn at forsvare sig mod. Det må være op til hver enkelt og ikke en samfundsopgave at vurdere, om man har brug for forsvarsteknikker. Begynder vi at retfærdiggøre selvtægt, eller at borgerne begynder at straffe hinanden og bruge vold, så er det en ekstremt farlig tendens.

Folk må gerne gå til selvforsvar, men det bekymrer mig, hvis man forsvarer sig på grund af en øget frygt. Vi ser det også i forbindelse med bandekonflikten i København. Når bandemedlemmerne skyder på hinanden, siger de, at de gør det for at forsvare sig selv,” siger Christian Groes-Green, der heller ikke forstår, at nogen undrer sig over, at ingen af de unge på Utøya formåede at overmande gerningsmanden.

”Det er en mærkværdig kritik. Det var børn og helt unge, og man kan ikke forvente, at de skulle gøre modstand mod en toptrænet bevæbnet mand i forklædning som politimand. Jeg kan ikke se, hvordan det konkret skulle have kunnet lade sig gøre. Idéen om en helt, der pludselig skulle gå imod al frygt og lade livet for de andre, bygger på en urealistisk ofringslogik, som man kender det fra USA.”

Også under den igangværende retssag i Oslo har særligt udenlandske medier undret sig over den stilfærdige stemning. Da en bror til en af de omkomne på Utøya i sidste uge smed en sko efter sin brors morder og råbte: ”Gå ad helvede til. Du dræbte min bror”, var det et af de første og eneste voldsomme følelsesudbrud, der har været mod Breivik i retssal 250. Tankevækkende nok kom reaktionen ikke fra en norsk pårørende, men fra en mand, der har rødder i Mellemøsten.

Den lavmælte stemning er igen et udtryk for, at slagets gang styres af de rolige Homo Scandinavicus, mener Nina Witoszek, som dog i forbindelse med selve retssagen ser den rolige, demokratiske handlemåde som et stort plus.

”Her fungerer det på bedste måde. Den ikke-aggressive, værdige og fredelige skandinaviske tilgang er helt fantastisk i situationer, der ikke kræver øjeblikkelig dramatisk respons,” siger hun.

Både Christian Groes-Green og Arno Victor Nielsen er enige i, at netop nordmændenes håndtering af retssagen vidner om, at Norge tackler sorgen og Breivik på højeste menneskelige niveau.

”Nordmændenes stilfærdige håndtering af retssagen mod Brevik skal ikke ses som et udtryk for, at de vender den anden kind til. Det er et udtryk for, at man gerne vil bevare det system, man har, og begrænse volden. Den bevidsthed gør, at man ikke optrapper volden, for gør man det, ved man godt, at Breivik i princippet har vundet. Der er tale om et velfungerende nationalt sammenhold. Det sammenhold bevirker, at man tackler sorgen og bearbejder følelserne i fællesskab. Men det er ikke kogt ned til øje for øje og tand for tand,” påpeger Christian Groes-Green.

Arno Victor Nielsen kalder det ”et udtryk for den højeste civilisation”.

”Det er en sejr for den civiliserede verden, at man ikke giver los for primitive hævnfølelser og hujer og skriger. Det, der foregår i Oslo lige nu, er det højeste og fineste eksempel på civiliseret opførsel,” siger han.

Knud Jørgensen er adjungeret professor ved Det Teologiske Menighetsfakultet i Oslo. Han forstår godt, at betragtere udefra har svært ved at forstå, at der ikke har været flere aggressive udfald mod Breivik under retssagen. Han tror, nordmændenes afdæmpede reaktioner skyldes helt klare signaler fra både kirken og statsministeren, snarere end at det norske folk altid reagerer med fred og demokrati. Og nordmændenes kontrollerede reaktioner skal heller ikke ses som et udtryk for, at man som folk har lagt sig fladt ned. Tværtimod.

”Jeg tror også, at kirken i Norge har spillet en stor rolle. Kirken kom på banen umiddelbart efter katastrofen og mødte de sørgende og katastroferamte med sjælesorg og omsorg. Det har også betydet noget for denne Homo Scandinavicus, om man vil. Jeg er ikke sikker på, at vi pludselig er blevet bedre som mennesker. Men du har haft nogle stærke mekanismer, der på et tidligt tidspunkt har standset reaktionerne. Som er helt modsat en Behring Breiviks fascistiske holdning. På et tidligt tidspunkt er vi blevet klar over, at hvis vi svarer med fascismens våben, har vi tabt,” mener Knud Jørgensen, som bor i Norge.

I bibelsk sammenhæng, i Bjergprædikenen, hører vi Jesu budskab: ”I har hørt, at der er sagt: ’Øje for øje og tand for tand’. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til”.

Men Knud Jørgensen mener ikke, at det råd fra Jesus kan bruges eller for den sags skyld bliver brugt i Breivik-sagen.

”Jeg mener ikke, det bruges som etisk retningsgivende i en situation, hvor det handler om et menneske, der ødelægger, og hvor destruktive kræfter i den gad slippes løs, hvor der ikke er tale om nogen anger. Der er der ikke tale om vende den anden kind til. Der er der tale om at standse ondskaben og kalde den ved sit rette navn. Tanken om at vende den anden kind til hører til i en anden situation, hvor der er tale om en vis personfornærmelse. Men her er der tale om noget, der river samfundet i stykker. Det kræver en reaktion.”

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skal man vende den anden kind til?

Mads, publiceret d.21/05 14:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal man vende den anden kind til?
Meget god og interessant artikel!
Link

Interessant spørgsmål

PeterAndersen11, publiceret d.23/05 10:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal man vende den anden kind til?
Ja, det er et ældgammelt - men uhyre interessant - spørgsmål forskeren behandler.

Vh. Peter
http://www.danske-dyreinternater.dk/gadehunde
Link

Verdslighed versus religion

Clausny, publiceret d.23/05 11:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal man vende den anden kind til?
Hvis man vil bruge Jesu prædiken som rettesnor for sin opførsel, ja så skal man vende den anden kind til. Det er ligeså "umuligt", som så meget andet, Jesus sagde, som for eksempel "Sælg alt hvad du ejer, giv det til de fattige og følg mig", Lignelsen om arbejderne i vingården, som fik helt uretfærdig betaling efter vore normer, eller lignelsen om manden, der eftergav skyldnere halvdelen af deres gæld uden sin herres viden, eller så mange andre lignelser, som ikke passer ind i vor verdslige verden og provokerer os i deres umiddelbare urimelighed.
Så spørger man med udgangspunkt i det nye testamente (dette er fejlen), om man skal slå igen, så må svaret efter min mening være ubetinget nej. Man skal vende den anden kind til. Imidlertid lever vi i den verdslige virkelighed, hvor svaret er ja eller måske.
Artiklen og Kristeligt Dagblad blander den verdslige virkelighed og den kristne religion, to ting som vi ellers gør en dyd ud af at holde adskilt.
Ved denne sammenblanding, som vel kan betegnes som en selektiv fundamentalisme, forkleiner man Jesu ord. Han sagde "Du SKAL elske din næste som dig selv", - inklusive din fjende. Han sagde ikke så godt som muligt under visse forudsætninger. I det hele taget sagde han en masse ting, som det ville være yderst ufornuftigt at rette sig efter i vor verdslige verden, ja som mange mennesker vil påstå er umuligt at gøre. Men Jesus sagde ikke, at det er umuligt. Derfor sætter hans ord os på vor rette plads i syndernes fællesskab.
At tage et enkelt af hans bud ud og spørge om det skal gælde i vor verdslige verden er derfor efter min mening forkert. Det er et dumt spørgsmål, for hvis udgangspunktet er Jesu ord (og det er her fejlen sker), så er svaret selvfølgelig ja, du skal vende den anden kind til.
Link

En lille fisk!!

Frede, publiceret d.26/05 11:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skal man vende den anden kind til?
I den globaliserede jord dør der hvert år
flere end 75 millioner om året, hvor gud
- formoder jeg - skaber de sygdomme, som
de alle dør af.
Sådan renser "gud" sin jord og har givet
os en gennemsnitlig levealder fra Danmarks
72 år gennemsnitligt for mænd, medens mænd-
ene gennemsnitligt bliver 41 år gamle når de
dør i Yemen.
Metusalem blev ifølge jødernes historie i
"Det gamle Testamente" 969 år, og er ifølge
de samme jøder skrevet af gud, hvor jeg tror
at gud er den skaber der påbegyndte skabelsen
af jorden for mere end 5 milliarder år siden.
Jøderne ville efter en 40 års ørkenvandring
have deres gamle gud - guldkalven - tilbage
som gud, fordi de da var blevet så utilfredse
med Moses's gud, at de viste utilfredsheden
ved at have bygget en statue af deres gamle
gud - guldkalven - i ørkenen.
Denne statue så Moses, da han kom ned fra
bjerget, hvor han havde hugget 10 bud ind i
en stentavle. Det første bud "I må ikke have
andre guder end mig" brød jøderne da efter
at have været flygtet fra Ægypten og fore-
taget en 40 års ørkenvandring.
Alligevel mener jøderne, at den gud der havde
skabt Metusalem, lod Metusalem leve i 969 år, og
lod den næstældste leve i mere end 930 år.
To personer, som blev mere end 900 år gamle.
Jødernes konge Jesus sagde, at "slår een dig på
den ene kind, så vend den anden til" og det tror
alle guldkalvens tilhængere på, hvorfor jøderne
bl.a. har opfundet atombomben.
Gud er jo massemorder med skabelsen af alle de
forskellige kemikalier, som bl.a. mediciner er
skabt af, medens Breivik er en såkaldt "lille
fisk" i jordens frådende hav.
Men måske er den gud, som for 3000 år siden sat-
te jøderne på jorden for at herske over jorden
og hvad der er på den, guldkalven, hvormed
skaberen af jorden måske er "ikke enig(e)" med
jødernes "voldelige" herrefolks herskelse over
jorden og hvad der er på den.
Link
flexblock

Murerens etiske dilemma: Mange snyder med sikkerheden

Skraldemandens etiske dilemma: Man kan ikke nå det hele, hvis man skal følge reglerne

Lærerens etiske dilemma: Eleven man aldrig glemmer

Bedemandens etiske dilemma: Skal mormor begraves på udsalg?

Det er en udfordring at acceptere en misbrugers misbrug

Advokatens etiske dilemma: Lov og ret er ofte uretfærdig

Præstens etiske dilemma: De mange menneskelige konflikter

Lægens etiske dilemma: Døende kvinde ville ikke have blod

Gør man kun det rigtige, når andre kigger?

Journalistens etiske dilemma: Er mennesket eller historien vigtigst?

En borgmesters etiske dilemma: ”Da jeg skulle forsvare et ’nej’ til et asylcenter”

Ny blodprøve åbner etiske dilemmaer

En borgmesters etiske dilemma: ”Da jeg blandede mig i kirkens politik”

En borgmesters etiske dilemma: Da jeg stod uden indflydelse

En borgmesters etiske dilemma: Da jeg skulle spare mine bekendte væk

Kan vidensdeling blive et etisk dilemma?

Neutralisering af katte er den mest humane beslutning

Er Danmark ved at blive til et angiversamfund?

Kan et plejebarn både være et job og et familiemedlem?

Frank Esmann: Vi må ændre adfærd for at undgå klimakatastrofen

Pia Kjærsgaard: Nye kønsroller og familieformer er største etiske dilemma

V-politiker: Danskere på passiv forsørgelse er et kæmpe etisk dilemma

Etikos-direktør: Hvordan håndterer vi den stadig større gruppe af fattige?

Stine Bosse: Politisk tunghørhed over for klimaet er tidens største etiske dilemma

Maja Lisa Engelhardt: Dilemma hvordan kristendommen kan samle os bedre

USA-korrespondent: Førerløse dronefly kan føre til skødesløs krigsførsel

Røde Kors-chef: Hvilke krigsofre skal hjælpes først?

Skal alle danskere indgå i det centrale dna-register?

Skal vi have en ægbank i Danmark?

Er det en pligt at give lægehjælp til illegale indvandrere?

Er store lønstigninger til topchefer rimelige i økonomiske krisetider?

Skal organer kunne sælges? Nej, vi skal være medborgere, ikke kunder

Skal organer kunne sælges? Ja, vi skal belønne viljen til at hjælpe

Dilemma: Bestemmer man selv sit køn?

Hvorfor køber vi julemad til skraldespanden?

Vi holder fast i vores syge samlever

Hvor længe skal samleveren holde ud?

Er det i orden at fjerne bryster på 15-årig, der føler sig som en dreng?

Skal de fattige have billigere medicin mod livsstilssygdomme?

Filosof: Politikere bør ikke fritstilles i etiske spørgsmål

Skal man have lavere straf for at slå sit eget barn ihjel?

Hvorfor sende penge til Afrikas Horn, når landene bruger penge på krig?

Hvor langt må medicinalindustrien gå for at få forsøgspersoner?

Ville du fortælle dine børn om terroren i Norge?

Vind en graviditet

Etisk dilemma: Skal rige give mere til velgørenhed?

Taler vi nok om etik?

Hvor meget tæller det ydre?

Er handicappede hævet over besparelser?

Er vi gode nok til at diskutere de etiske dilemmaer?

Hvorfor skal vi kigge på afskrællede lig?

Trænger politikerne til en opsang som Fremtidens Danmark?

Skal lægerne vide mere om danskernes medicinforbrug?

Er der grænser for, hvad befolkningen bør vide?

"Det handler om, at folk skal gøre noget"

Bør det internationale samfund sende observatører til det svenske Riksdagsvalg?

Dagligdagens mange dilemmaer

Tænketank skal styre udvikling af kunstigt liv

Vi må forberede os på det kunstige liv

30 år med kunstig befrugtning

Kunstigt

Vi skal ikke være herre over liv og død

Der er for mange fosterreduktioner

Flere kvinder får fosterreduktion

Valentin og Philippa har to mødre

En abort er ingen fødsel

– Bare jeg når at få mit adoptivbarn

Politisk netværk til kamp mod abortmodstand

Det nærmer sig aktiv dødshjælp

SKRIV: Hvad mener du om abort?

Abortsprøjten vækker modstand

Sprøjte skal hindre levendefødte aborter

Intermezzo mellem liv og død

Forældre kæmper for små ønskebørn

En alt for tidlig, men nødvendig død

Flere giver en nyre til pårørende

Jeg kunne ikke tage imod min søns nyre

Flere kvinder får fjernet raske bryster

GENTEST SKABER ETISKE PROBLEMER

NÅR GENERNE TAGER FØRING OVER LIVET

Flere får fjernet raske bryster

Læger ignorerer livstestamenter

Jeg vil ikke holdes i live som en grøntsag

Kvinder søger til udlandet efter donoræg

Et ægte mirakel

Etisk kursskifte

Sene aborter

Med livet i hænderne

Ny stamcelle-teknik afværger etisk dilemma

Fosterundersøgelser skaber store dilemmaer

Det etiske dilemma omkring tortur

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​