Send artiklen Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem... til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem…


Annette og Jørgen Due Madsen har modtaget mange breve fra læsere, der reagerer på sidste uges opråb fra en ældre dame, der spurgte: Er jeg den eneste utro kone med en mand på plejehjem?

- Mette Frandsen.

Forstør Send Print

”Husk på, at man har lovet at elske sin ægtefælle, til døden jer skiller,” skriver en dement mand i et af de mange svar fra læserne på det dilemma, som en hustru til en mand på plejehjem har skrevet om til brevkassen

I denne uge giver vi plads til uddrag af lidt flere breve. Også fra en dement mand, som endnu kan skrive breve til eftertanke.

LÆS OGSÅ: Er jeg den eneste utro kone til en mand på plejehjem?

Kære Clara


Det var smertende at læse om din mands forløb, som mindede om svære år. Da min mand kom på plejecenter, traf jeg heldigvis en god veninde, som havde sin mand samme sted. Det blev vores fælles redning. Måske var det derfor, at ingen af os fandt nye ledsagere, men i fællesskab foretog vi os meget sammen i vores ellers så sparsomme fritid.

Mennesker, der ikke har oplevet at få sit liv amputeret, vil nok aldrig helt forstå behovet for et andet menneske at tale med, græde sammen med og le med. Så du skal holde rigtig godt fast på din gode ven. På den måde vil du finde ny energi til dine ture på plejecentret. Vi ved også, at man ikke skal foretage sig særlig meget for at blive fordømt af omgivelserne, men som regel er det jo altid fra nogle, der ikke selv har prøvet situationen.

Disse lange sygdomsforløb er meget opslidende for den raske. Man skal være smilende og glad udenpå, både af hensyn til ægtefællen, beboere og personale. Der er så mange hensyn at tage. Derfor er det så vigtigt med et liv ved siden af, så vi kan komme med friske kræfter og overleve selv. Jeg er medlem af et ældreråd, som forsøger at få noget i gang omkring ægtefæller til syge i hjemmet og på plejehjem. Vi håber det lykkes, og Claras historie giver mig endnu mere lyst til at forsætte.

Annonce
Venlig hilsen
Hanne

LÆS OGSÅ: Tabubelagt utroskab blandt pårørende til demente

Kære Clara

Jeg må give din søn ret i, at det er utroskab at have et forhold til en anden mand. Det, der kendetegner sådan en ”synd” er, at det kan blive synd for nogen: din søn – der ikke kan rumme det, din mand – hvis han skulle høre om det, dig selv – der har det svært i et liv, der kræver, at du navigerer mellem forskellige grader af accept. Den eneste trøst, jeg kender, er troen på, at uanset hvordan du navigerer i dit liv, så er du elsket af Gud. Ham, som byder os at elske hinanden og som gennem sin søn, helt uden fordømmelse, mødte mennesker, der levede uden for samfundets accept. Det er mit håb, at du gennem hans kærlighed kan finde kræfterne til kærligt at navigere mellem menneskene og selv acceptere det.

Venlig hilsen
Karen


Kære brevkasse

Jeg er en 50-årig dement mand. Jeg får ebixa og reminyl imod det. Jeg vil være meget ked af det, hvis min hustru fandt en anden, selvom jeg godt ved, hvor det bærer hen for mig. For selvom jeg skulle sidde på et plejehjem, vil jeg jo håbe på at kunne mindes min kone og børn og børnebørn. Husk på, at man har lovet at elske sin ægtefælle, til døden jer skiller. Det må da også gælde, hvis man skulle komme på plejehjem. Jeg ved godt, at min kone også har ret til et liv. Men hvad med mig, er mit liv slut nu? Min demenssygeplejerske har anbefalet min familie at søge kommunen om en ugentlig fridag til min kone, og hvor skal jeg så være – jo på et plejehjem. Så kære medmennesker: tænk også på os, der lider af sygdommen demens. Jeg ved heldigvis, at jeg aldrig vil blive glemt.

Venlig hilsen
Niels


Kære brevkasse
.

Det var dybt bevægende at læse Claras brev. Hun er tro og loyal i forhold til sin mand. Jeg kan godt forstå hendes samvittighedskvaler, for et livslangt ægteskab vil altid sætte sig varige spor, også efter at den ene part er død.Det samliv, de havde tidligere, er ophørt. Clara har i det lange sygdomsforløb ydet rigtig meget og ud over, hvad et ægteskab sædvanligvis indebærer. Og jeg kan godt forstå, hvis hun i det lange løb har savnet at blive holdt af og holdt om. Clara er ikke kritikløst faldet i armene på en hvilken som helst mand, men ser i sin ven en mand med de samme kvaliteter som hendes mand besad, da han havde magt over sit liv.

Der er en konflikt mellem sundhedsvæsenets evne til at holde os fysisk i live og bryllupsritualets ”til døden jer skiller”. Derfor synes jeg nogle gange, at vi må have lov at fortolke. Der er vel ingen, som hverken forlanger eller forventer, at den ene part i et ægteskab i årevis skal lukke sit liv helt ned, fordi den anden bliver ude af stand til at leve.

Min egen mands sygdom betød også, at jeg i flere år var mere ”hjemmesygeplejerske” end hustru. De sidste to år betød, at den sidste rest af gensidighed forsvandt. Jeg har aldrig forestillet mig, at jeg nogensinde skulle finde en anden efter min mand, og slet ikke mens han endnu levede. Men jeg var begyndt at spekulere på, om der mon skulle være et emne i mine berøringsflader? Jeg er ikke opsøgende, men har nu den holdning, at man ikke skal sige nej til kærligheden, hvis den krydser ens vej.

Venlig hilsen
Gudrun

...

Kære brevskrivere

Tak for alle gode tanker. Også tak til alle jer, som der ikke var spalteplads til. Om 14 dage slutter vi temaet af i brevkassen med et brev fra Claras nye ven, Erik, som vi lige har modtaget.

God påske

Mange hilsener
Annette og Jørgen

LÆS OGSÅ: Brevkassen "Spørg om livet"

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...

Ananta, publiceret d.30/03 10:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...
Kære Clara.
Dit brev kunne på mange måder lige så godt være skrevet af min mor, om min far - der er mange lighedspunkter.
Min far var "ikke sig selv" de sidste 3-4 år han levede. Han blev dement, og desværre kom han også til skade ved at fald, så han tilbragte al sin tid i en kørestol, fuldstændig immobil, og afhængig af hjælp fra andre.
Det første år efter ulykken var han hjemme, men det var svært, de fik ingen rigtig støtte til at få hjemmehjælp til at fungere i hjemmet, og min mor var vred, ked af det, rystet osv over at skulle have fremmede i sit hjem 6 gange dagligt.
Før han blev immobil havde han i flere år været en del hjælpeløs, og min mor måtte stort set klare alt i hjemmet.
Min far ville ikke på plejehjem, men det kom han og min mor besøgte ham hver eneste dag i 2 år, lavede hans mad, diskuterede med plejepersonalet - der var megen afmagt og frustration og enorm dårlig samvittighed over, at min far skulle ende således, efter 61 års samliv.
Min mor blev mere og mere udmattet, træt, opgivende - og jeg støttede hende i at besøge min far mindre.
Min mor havde mange venner, men jeg kunne da godt have ønsket for hende, at hun havde fundet en mand, som kunne være hende til glæde,. og støtte de sidste år, for det havde hun ikke haft meget af i lang tid.Havde hun fundet en sådan mand, så ville jeg have glædet mig på hendes vegne, og det tror jeg også de fleste af mine søskende ville.
Men efter 3 år med en opslidende tilværelse, som ægtefælle til en der bor på plejehjem, så blev min mor syg, meget pludseligt. og døde efter kort tids sygdom, alt for tidligt, og til stor sorg for os alle.
Min fars liv var blevet helt centreret om min mor, selvom de begge altid før havde haft egne interesser og være meget udadvendte og engagerede mennesker, så da min mor døde gav han op, og døde 3 måneder efter.
Det er nu er år siden min mor døde, og stadig svært at tænke på deres liv til sidst, men jeg kan sige, at hvis min mor havde haft lidt mere glæde sine sidste år, mindre samvittighedskvaler, færre bekymringer, så havde hun måske levet længere. Hun var en kvinde med liv og livslyst, men tiden med min far på plejehjem, og ægteskabet med en mand, der ikke kunne give noget længere, men kun modtage - det sled hende helt op.
Nu døde de begge, min far som et trist og angst menneske, fordi han havde mistet min mor, for selv gode børn som os, kan aldrig erstatte en ægtefælle, en kærlighedspartner, en nær og tæt ven.
Mine søskende og jeg hjalp vores forældre alt det vi kunne, og de var glade for os , og lykkelige for hele deres store familie, med børnebørn og oldebørn, men vi kunne ikke erstatte den mangel, det tab min mor led, da min far blev dement, og der kun var hende til at give.
Det var en dyb sorg, at se min mor dø altfor tidligt, og det var en ligeså stor sorg, at se min far dø, med denne enorme følelse af ensomhed, fordi han var blevet ladt tilbage.
Hvis min mor havde haft din mulighed for en ny ven, partner, så ville jeg i det mindste kunne have tænkt nu: hun var så glad ti lsidst.Hun fandt kærligheden igen.
Det ville jeg gerne have kunnet - det ville have mildnet min sorg over, at miste dem begge.
Så: tag i mod de glæder livet har at tilbyde. I sidste ende vil det også glæde din mand, at du får stører overskud og livsglæde. Man kan jo godt finde en måde, at være diskret, så man ikke sårer sin ægtefælle - og det håber jeg du finder frem til.
Link

Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...

Gitte, publiceret d.30/03 10:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...
Kære Ananta.
Tak for det flotte brev du skrev til Clara.
Ja det er jo et af livets største spørgsmål, der her behandles, men hvor har du dog skrevet flot og hensynsfuldt om dine forældre, jeg føler meget med dig omkring deres død, da din situation næsten ligner mine forældres, jeg kunne også havde ønsket at min mor havde fået lidt glæde i sine sidste år, men sådan skulle det altså heller ikke være, men det syntes jeg vi alle skul´le tage til os tænke lidt over, hvis/når vi skulle komme ud for en lignende situation i vores liv, mange tak for et godt brev og held og lykke til dig og dine i tiden fremover.
Venlige hilsner Gitte.
Link

Sv. Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...

Ananta, publiceret d.30/03 11:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne: Kære utro kone til en mand på plejehjem...
Gitte Gisela skrev:
Kære Ananta.
Tak for det flotte brev du skrev til Clara.
Ja det er jo et af livets største...

Kære Gitte!
Mange tak! Det glæder mig meget, at du skriver så pænt om mit indlæg.
Held og lykke og glæde til dig, og dine også.

Mange hilsner
Lone (ananta)
Link
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  2. Kirkemusiker og lovsangsleder

    Bethlehemskirken

    Oprettet den: 25-03-2014

  3. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  4. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  5. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Studenterpræst søges

    Aarhus Valgmenighed

    Oprettet den: 26-03-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​