Tusinder af spanske kvinder demonstrerede i fredags i hovedstaden, Madrid, mod den konservative regerings planer om at skærpe kriterierne for at kunne få abort.–
- Santano Raul/Demotix/Scanpix.
Jens Ulrich Pedersen skriver fra Spanien |
14. februar 2012
Debatten om svangerskabsafbrydelse er igen blusset op i Spanien, efter at den konservative regering har bebudet, at den vil afskaffe fri abort inden den 14. graviditetsuge
Spanske kvinders ret til frit at vælge abort har kun eksisteret i knap to år. I sommeren 2010 ændredes loven til, at svangerskabsafbrydelse kunne foretages uden begrundelse inden den 14. graviditetsuge.
LÆS OGSÅ: Spanien vil afskaffe fri abortMen nu har den nyligt tiltrådte konservative regering bebudet, at den vil føre lovgivningen tilbage til perioden mellem 1985 og 2010, da en kvinde kun kunne abortere, hvis et af tre kriterier var opfyldt, nemlig hvis fostret var misdannet, hvis det var konsekvensen af en voldtægt, eller hvis der var fysisk eller psykisk fare for kvindens liv. Afbrød hun svangerskabet, uden at et af de tre kriterier var opfyldt, risikerede hun og abortlægen fængsel, og der er da også faldet enkelte fængselsdomme i abortsager.
Regeringen har ikke besluttet, om kriterierne skal være helt de samme, men det står fast, at den frie abort er en saga blot i Spanien. Det står ligeledes fast, at de 16-17-årige skal have en tilladelse fra deres forældre til at få foretaget abort i modsætning til den nuværende lov, hvor de kan gøre det uden forældrenes vidende og samtykke.
Spanierne har diskuteret for eller imod abort siden demokratiets genindførelse i slutningen af 1970’erne. Dengang var ni ud af ti imod. Men selvom flertallet af spanierne stadig erklærer sig som katolske, er der i dag lige så mange tilhængere som modstandere. Meningerne er delte, og debatten gløder igen.
”Det er til at blive harm over,” skriver Socialistpartiets tidligere sundhedsminister Leire Pajin, der kalder det konservative forslag for ”nærsynet”.
Pajin var en af drivkræfterne bag loven om fri abort, og nu skriver hun på Twitter, at det vil være ”som at sætte sig ind i en tidsmaskine” at føre lovgivningen tilbage til 1985.
Hendes partifælle Carmen Montón, der er socialistisk ligestillingsordfører, er enig:
”Loven om kriterier var ingen garanti for beskyttelse af kvinderne og lægerne, og mange blev efterforsket og retsforfulgt. Det må ikke gentage sig,” siger hun til dagbladet El País.
Men det kommer det heller ikke til. Den konservative justitsminister, Alberto Ruíz-Gallardón, forsikrer, at ”ingen kvinder ryger i fængsel på grund af den nye lovreform”.
”Formålet er at korrigere fejlene i den tidligere lov og garantere de ufødtes rettigheder,” sagde ministeren, der i et interview med radiokanalen Cadena Cope kaldte reformen for ”det mest progressive, han har været med til”.
Men abortmodstanderne er ikke uhørt begejstrede. Organisationen Ret til Livet mener, at kriteriet om risikoen for psykisk fare for kvindens liv bør revideres eller udelades, for det argument blev brugt af 95 procent af de kvinder, der afbrød deres svangerskab under den gamle lov.
”Hvor mange børn mener regeringen, det er acceptabelt, at der aborteres hvert år i Spanien, 100.000, 120.000? (I de seneste år har det ligget stabilt på godt 100.000, selv med fri abort, red.),” spørger organisationens talskvinde, Gádor Joya, der selv advokerer for, at antallet bør være nul.
For forfatteren og journalisten Isabel San Sebastian er der andre måder at løse problemet på.
”Hvad det spanske samfund har brug for er ikke flere abortklinikker, men undervisning i sikker sex, adgang til prævention, arbejdstider, der kan forenes med et familieliv, og politisk og økonomisk støtte til adoption af uønskede børn, ” skriver hun i dagbladet ABC.
For sekretæren for sammenslutningen af organisationer til forsvar for det offentlige sundhedsvæsen, Marisa Fernández, er der ingen tvivl om, at regeringens forslag vil føre til flere illegale aborter.
”Med reformen er regeringen helt klart ude på at tilfredsstille den mest fundamentalistiske fløj af den katolske kirke på bekostning af kvindernes ret til selv at bestemme over deres krop,” skriver hun i et indlæg på netavisen nuevatribuna.es.
Sandt nok, kirken er begejstret over den bebudede reform. Indtil nu har den ikke blandet sig meget i debatten, måske lige med undtagelse af den katolske nyhedstjeneste ACIprensa:
”Har en person ret til at bestemme over sin egen krop? Ja, men kun til et vist punkt. Har man ret til at udrydde en larmende nabo, bare fordi han forstyrrer? Nej, selvfølgelig ikke. Det er det samme med en abort.”
Men der er også katolikker, der er uenige i Vatikanets syn på abort, prævention og seksualitet. Deriblandt foreningen Redes Cristianas (Kristne Netværk), der er en platform for 147 katolske grupper, samfund og bevægelser, der betragter Vatikanets budskaber om sex som ”negative og usunde”.
”Det vil være en tragedie for Spanien, hvis befolkningen nægtes retten til frit at vælge. Det vil være som at vende tilbage til de mørkeste øjeblikke i vores historie. Reformen vil tvinge kvinderne til at føde. Det lyder af et ikke-demokratisk system som i Rumænien under Ceaucescu.”
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk