Send artiklen Hjernedøde skal holdes i live til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjernedøde skal holdes i live

Britiske læger er kommet med en række kontroversielle forslag til, hvordan manglen på organdonorer kan afhjælpes.

- Stock.xchng

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den britiske lægeforening kommer med en række drastiske forslag til, hvordan manglen på organdonorer kan afhjælpes

Skal hjernedøde holdes kunstigt i live, så deres organer holdes helt friske, indtil lægerne er klar til at foretage en organtransplantation?

LÆS OGSÅ: Sygehusvæsenet taber mulige organdonorer

Svaret er ja, hvis det står til den britiske lægeforening, som i går fremlagde deres forslag til, hvordan manglen på organer til donation kan afhjælpes. Der er i dag et underskud af organer. Konsekvensen er, at op mod 1000 briter årligt mister livet, fordi de ikke når at få et livsnødvendigt organ i tide.

Den nuværende praksis i forhold til hjernedøde er, at de kun bliver holdt i live, indtil familien har haft mulighed for at tage en sidste afsked. Derfor er lægeforeningens kontroversielle forslag, at hjernedøde skal holdes kunstigt i live, indtil deres organer er udtaget.

Annonce
”Folk vil have deres betænkeligheder. Bekymringen er, at du forlænger eller introducerer en nytteløs behandling, der ikke har nogen fordele for patienten. Men jeg forventer, at holdningerne gradvist vil ændre sig. Det er en tragedie, at så mange mennesker i dette land fortsat dør, mens de venter på et organ,” siger professor i transplantation Nigel Heaton til avisen Daily Telegraph.

At holde hjernedøde kunstigt i live er en praksis, som blandt andet bliver brugt i Spanien og i USA. For 20 år siden blev teknikken også brugt som forsøg på et hospital i Devon, hvor det resulterede i 50 procent flere organdonationer. Men det britiske sundhedsministerium erklærede den praksis for ulovlig og uetisk i 1994.

Et andet kontroversieltforslag fra den britiske lægeforening er at bruge hjertet fra personer, som er døde af et hjertetilfælde. I dag er det kun lunger, lever og nyre, der bliver brugt i den slags tilfælde. Men det er teknisk muligt at tage hjertet ud og genstarte det, før det bliver transplanteret til en ventende patient.

”Når det bliver forklaret ordentligt, så vil de pårørende forstå, at deres kæres hjerte ikke bliver genstartet, som ved hjertemassage, hvor patienten bliver genoplivet,” siger Vivienne Nathanson, der er leder af den britiske lægeforenings etiske udvalg.

Andre forslag går på, at selv spædbørn kan blive organdonorer. Det må de ikke være i dag, og konsekvensen er, at briterne er nødt til at importere organer til spædbørn med organfejl.

Baggrunden for det omfattende idékatalog er, at Storbritannien har en af de laveste rater for organdonation. Lægeforeningen vil derfor også afskaffe det nuværende princip, hvor organer kun må udtages fra personer, der har registeret sig som donorer på forhånd – eller hvor de efterladte giver deres tilladelse.

I stedet ønsker de at følge princippet om formodet accept, hvor alle er potentielle donorer, medmindre de selv har sagt fra og registreret sig som modstandere af, at deres organer må transplanteres ved deres død.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvornår er man død?

Annelise, publiceret d.03/03 09:30 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hjernedøde skal holdes i live
Pas på ordvalget: 'Hjernedøde skal holdes i live'
Når man er død, er liv ikke længere en mulighed, heller ikke genoplivning. Det er vigtigt at være helt på det rene med, når vi taler om organdonation fra afdøde donorer. Der skal ikke være tvivl om, at livet er slut før man eventuelt får tilladelse til at tage organerne.
Et andet ordvalg kunne være: 'Hjernedøde får kunstig blodcirkulation'
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​