Send artiklen Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv

Sundhed må tænkes ind i et bredere perspektiv, der kombinerer stærkere sundhedstilbud med tiltag mod livsstilssygdomme, hvis sundhedskløften i Danmark skal forceres, skriver formand og næstformand i fagforbundet 3F. -

- colourbox.

Kommenter Hold mig opdateret

Hvis vi skal den store ulighed i sundhed til livs, er der behov for, at vi tænker sundhed ind i et bredere perspektiv, der kombinerer tiltag mod livsstilssygdomme med stærkere sundhedstilbud og forbedret arbejdsmiljø, skriver to ledere fra fagforbundet 3F

EN AF DANMARKS HELT STORE udfordringer anno 2012 er den stigende ulighed i sundhed. Såfremt læseren af denne kronik ikke skulle være klar over det, taler statistikken sit eget helt tydelige sprog. Sundhedstilstanden for den enkelte dansker afhænger i alt for høj grad af uddannelse og indkomst.

En dansker på 30 år, der ikke fik nogen uddannelse med sig efter folkeskolen, har for eksempel udsigt til at leve fire år mindre end en jævnaldrende med en længerevarende uddannelse.

TEMA: Kløften: Danmark er delt

Igennem de senere år er dette spørgsmål blevet taget op, og forskellige forskningspublikationer har sat fokus på udfordringerne med ulighed i sundhed. Men tilbage står stadigvæk, at vi oplever en stigende ulighed i sundhed. Årsagen er efter vores mening, at vi herhjemme ikke har været gode nok til at tænke nyt og reelt sætte handling bag ordene.

Annonce
I regeringsgrundlaget fra den nye regering var signalet heldigvis meget klart: Regeringen vil måles på, om Danmark bliver et mere lige samfund. Det er et ambitiøst og modigt pejlemærke, der kræver en ny politisk kurs på en række områder.

Spørgsmålet om sundhed bør være centralt i ulighedsdiskussionen. Og hvis vi for alvor vil videre, er det imidlertid nødvendigt, at vi gør op med det snævre fokus, der lyder: Hvor stort et ansvar har den enkelte for egen sundhed?

Det udgangspunkt har i høj grad præget den danske sundhedsdebat. I en af de mere ekstreme grader så vi det, da et fremtrædende medlem af Liberal Alliance før sommerferien mente, at såfremt ufaglærte og faglærte efterlønnere var mere slidte end andre, skyldtes det nok, at de drak og røg for meget. At det var deres eget problem.

Selvfølgelig er der ingen tvivl om, at ansvaret for ens personlige sundhed i sidste ende er ens eget. Hvis ikke man som enkeltperson er villig til at gøre en indsats, kan nok så mange handlingsplaner ikke ændre noget.

Men samfundet har i høj grad også et ansvar for at give den enkelte reelle muligheder for at forbedre sin egen sundhed. Et ansvar for at indrette sundhedstilbud forskelligt, alt efter hvilke behov forskellige grupper i samfundet har. Samtidig har arbejdsmarkedets parter et stort ansvar for at skabe et arbejdsmarked, der ikke slider almindelige mennesker ned.

DEBAT: Birkler: Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

DET ER MEGET POSITIVT, at regeringen allerede har fokus på ulighed i sundhed. For eksempel har den allerede nu taget initiativer, der på sigt skal gøre op med uligheden i sundhed.

Men såfremt vi for alvor skal gå op imod den nuværende gale vej i sundhedssystemet, er der behov for, at vi tænker nyt. Afgiftsforhøjelser på usunde fødevarer og tobak er positive og trækker i den rigtige retning, men gør det ikke alene. På samme måde er det positivt, men langtfra nok, at tilføre det etablerede sundhedssystem flere penge. Bedre behandlinger bringer os kun en lille smule videre. Eksempelvis er det kun 15-20 procent af de danskere, der dør for tidligt, der dør af en sygdom, der har et lægeligt svar. Der er derfor brug for, at vi tænker sundhed ind i et bredere perspektiv, der kombinerer tiltag mod livsstilssygdomme med stærkere sundhedstilbud og forbedret arbejdsmiljø.

DEBAT: Haarder: Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om?

PÅ DEN BAGGRUND er vi i 3F i gang med et større projekt, der blandt andet er finansieret igennem Forebyggelsesfonden, og som netop kombinerer de forskellige tilgange til ulighed i sundhed.

I et tæt samarbejde med over 50 danske virksomheder foretager vi sundhedstjek af de ansatte. Samtidig spørger vi ind til en række områder, der omhandler trivsel og arbejdsmiljø på virksomheden. Det er nødvendigt, hvis vi skal se den enkeltes sundhedstilstand i sin helhed og opfange en eventuel kommende sygdom i opløbet, at vi ser på den fysiske sundhed og arbejdsmiljøet i en sammenhæng.

De foreløbige resultater af indsatsen giver i den grad stof til eftertanke. For det første er det tydeligt, at en meget stor del af de medarbejdere, der takker ja til vores sundhedstjek, ikke ville have fået et, hvis de selv skulle være gået til lægen. De foreløbige resultater viser, at mere end halvdelen ikke har været ved egen læge i mere end fem år.

Det er der mange årsager til, men der er ingen tvivl om, at tilgængeligheden for den enkelte har meget stor betydning. I en travl og stresset hverdag – og vi ved, at ufaglærte desværre ofte lider af stress – er det tydeligt, at egen sundhed ikke prioriteres i forhold til andre daglige gøremål. Og det er netop en af de store styrker ved sundhedstjek på arbejdspladsen. På den måde kan en række sygdomme opfanges i et tidligt stadie, hvor der endnu ikke er synlige tegn. Eksempelvis har mange forhøjet blodtryk eller diabetes uden at være klar over det. Godt hver femte, der har deltaget i projektet, opfordres bagefter til at bestille tid hos egen læge til opfølgende undersøgelser.

For det andet er det meget positivt, at en meget stor del af deltagerne er motiverede for at forbedre den fysiske sundhed og omlægge kost- og motionsvaner. For motivationen hos den enkelte er helt afgørende, hvis vi skal forbedre den generelle sundhedstilstand.

Det gælder også for rygerne. Blandt ufaglærte og faglærte er der mange, der ikke har lagt smøgerne på hylden, selvom de ligesom resten af befolkningen godt ved, at røgen er skidt for helbredet. Derfor er det også meget positivt, at mere end halvdelen af rygerne i vores projekt selv siger, at de gerne vil have konkrete værktøjer til at skodde cigaretterne med én gang for alle.

For det tredje er det afgørende med opbakningen fra de arbejdsgivere, der er med i projektet. Den deltagende virksomhed skal betale den arbejdstid, der er forbundet med to sundhedstjek (20-25 minutter pr. medarbejder).

Herudover er det et krav, at virksomheden er med på, at der udarbejdes en handlingsplan ledelse, medarbejdere og projektkonsulenter imellem, og at den efterfølgende føres ud i livet. Fra langt de fleste af de medvirkende virksomheder har responsen været overvældende positiv. Og det er der også god grund til, for selvom der på den korte bane er udgifter forbundet med at gennemføre sundhedstjekkene, er der også store gevinster at hente for arbejdsgiveren.

Helt nøgternt handler det eksempelvis om at nedbringe sygefraværet på virksomheden og øge trivslen og produktiviteten. Samtidig ser vi også, at en styrket arbejdsmiljøindsats øger motivationen for ansatte på virksomheden. Så der er mange stærke økonomiske argumenter for, at arbejdsgiverne skal beskæftige sig seriøst med forebyggelse.

På baggrund af de erfaringer, vi for tiden gør os med indsatsen ude på danske arbejdspladser, står det klart, at såfremt vi for alvor mener det, når vi som samfund ønsker at gøre op med den stigende ulighed i sundhed, er der brug for, at vi kombinerer sundhed og arbejdsmiljø.

Det er vores projekt med til at dokumentere, men det kan heller ikke stå alene. En tilsvarende indsats bør rulles ud til at dække hele arbejdsmarkedet. Det er et spørgsmål, som arbejdsmarkedets parter og politikerne bør finde sammen om og i fællesskab levere løsninger på.

En oplagt mulighed i den forbindelse vil eksempelvis være de trepartsforhandlinger, der skal gennemføres i 2012. At bruge en del af de drøftelser på netop dette spørgsmål vil være ensbetydende med, at vi som samfund erkender, at der ikke findes et "quick-fix" til at gå op imod den stigende ulighed i sundhed. Tværtimod er der brug for et langt sejt træk, hvor vi søger nye veje og løsninger.

Jane Korczak og Poul Erik Skov Christensen er henholdsvis næstformand og formand for fagforbundet 3F
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​