Danske pensionsselskaber investerer milliardbeløb i afrikansk jord. Det skal give kunderne et større afkast og skabe udvikling i lokalområderne, lyder begrundelsen. Men investeringerne ødelægger den lokale fødevareproduktion, mener eksperter og Verdensbanken.
- Anna Omelchenko
Jonas Fruensgaard |
MED AFSTEMNING Danske pensionsselskaber investerer milliardbeløb i afrikansk jord. Det skal give kunderne et større afkast og skabe udvikling i lokalområderne, lyder begrundelsen. Men investeringerne ødelægger den lokale fødevareproduktion, mener eksperter og Verdensbanken
Kan det få dig til at skifte dit pensionsselskab, hvis det investerer i afrikansk jord?
Adskillige lande og internationale virksomheder har de seneste fem år investeret flere hundrede milliarder kroner i afrikansk landbrugsjord med store afkast til følge. Alene i 2009 blev der opkøbt jord svarende til Tysklands samlede areal.
LÆS OGSÅ:
Etik og landhugstOg nu vil danske pensionsselskaber have en bid af kagen. PensionDanmark og PKA, der tilsammen har 870.000 danske medlemmer, går nu sammen om at investere 1,6 milliarder kroner i afrikansk jord. Og det ventes, at flere pensionskasser vil følge trop.
”Vi ser en god mulighed for at gøre en positiv forskel til gavn for lokalbefolkningen og vores kunder. Derfor sætter vi nu fokus på jord i Afrika,” siger chef for unoterede investeringer og infrastruktur i PKA Jens Henrik Staugaard Johansen.
250 millioner kroner er allerede blevet brugt på opkøb af landbrugsjord i Tanzania, Zambia, Uganda, Malawi og Mozambique. Og de resterende penge er øremærket til lignende investeringer. Målet er et årligt afkast på minimum otte procent. Samtidig vil investeringerne skabe udvikling og job, og stordriften vil øge fødevareudbuddet, så priserne på mad falder til gavn for de fattige, mener Jens Henrik Staugaard Johansen.
"Kun ved at investere og øge det samlede udbud af fødevarer i verden kan vi komme hungersnød til livs. Og her spiller vi med vores investeringer en mindre, men slet ikke ubetydelig rolle," siger han.
Men det er den samme retorik, investorerne benytter sig af, når de skal legitimere deres investeringer i afrikansk jord, mener Anders Riel Müller, som skriver ph.d. på Roskilde Universitet om jordspekulation.
”Indtil nu er der ingen dokumentation for, at investeringerne har en positiv effekt. Derimod ser vi flere steder den modsatte tendens. Overgangen til stordrift betyder, at der er brug for mindre arbejdskraft. Og da de fleste fødevarer bliver eksporteret ud af landet, får det de lokale priser til at stige, da udbuddet bliver mindre,” siger han.
Ifølge Anders Riel Müller mangler der generelt viden på området. Og netop den manglende viden betyder, at pensionskasserne bevæger sig ind i en etisk gråzone, mener seniorrådgiver på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet, Henning Otte Hansen.
”Investeringerne får store konsekvenser for lokalbefolkningen. Og før der er klare beviser for, at de er positive, har pensionsselskaberne et moralsk forklaringsproblem,” siger han.
I Verdensbankens undersøgelse af området fra 2010 har man svært ved at finde eksempler på, at opkøbene har positiv effekt for andre end investorerne selv. Her ser man med bekymring på den stigende kapital, som europæiske, amerikanske og kinesiske pensionskasser skyder ind i jordspekulation.
Ifølge rapporten er problemet, at de fleste af handlerne foregår i lande med stor korruption og er indgået med statsledere, der sjældent tager hensyn til lokalbefolkningen, som ofte tvangsforflyttes, når nye investorer skal til.
EU skal i løbet af foråret holde møde om fødevarespekulation, hvor restriktioner på opkøb af afrikansk jord er på dagsordenen.
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk