Sundhedskløften vokser. Men overbærende bedrevidenhed hjælper ikke

Sammenhængskraften i det danske samfund er et hyppigt emne for diskussion. Jeg har det indtryk fra debatten, at det danske samfund tidligere var et homogent samfund med stor sammenhængskraft.

Men det danske samfund har aldrig været homogent. Vi havde ikke engang sproget til fælles. Når jeg som københavner besøgte Vestjylland, var det oftest umuligt at forstå, hvad der blev sagt. Dertil kommer, at den indremissionske levevis altid har ligget milevidt fra den måde, man lever livet i København på.

Hvorfor hang samfundet så bedre sammen dengang? Jeg tror, at man havde respekt for hinanden, at man ikke blandede sig i hinandens levevis, men accepterede, at vi levede i det samme land.

Sundhedsdebatten viser to forhold. Der sker en opsplitning mellem dem, som lever sundt ved at dyrke motion og spise sundt, og den del af befolkningen, som lever usundt, spiser underlødig kost og ryger.

Forskellen på folk er ikke den enkeltes valg, lige så lidt som man kan fravælge at blive født i København eller på vestkysten. Dårlig helbredstilstand hænger sammen med dårligere sociale forhold forårsaget af ringe indkomstmuligheder.

HVORFOR HAR DET en negativ indflydelse på sammenhængskraften? Det har det, fordi der er en udpræget tendens til, at de sunde vil bestemme over de usunde. Man taler ned til folk. Betragter dem som børn, som skal hjælpes ved at straffe dem med afgifter på fødevarer, som de usunde foretrækker. Formålet er ikke, som jeg ser det, at hjælpe, men at tilfredsstille sin egen vilje til at bestemme over andre. Der er ikke noget, der tyder på, at disse tiltag vil hjælpe noget som helst.