Send artiklen Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille

Ifølge Jacob Birkler er der mangler i sundhedsvæsnets solidariske selvopfattelse

- Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Solidaritet er en dansk værdi som sundhedsvæsnet sætter en ære i. Men der er langt imellem teori og praksis, mener Jacob Birkler, formand for Det Etiste Råd og lektor, ph.d.

I Danmark bryster vi os af et sundhedsvæsen med lige adgang for alle. Vi kan godt lide tanken om lige og let adgang til sundhedsydelser, og vi hører herom i politiske erklæringer og ved festlige lejligheder, når idealerne skal vejre i vinden og sikre en pletfri glorie og en ren samvittighed. Men der bliver stadig længere fra parole til praksis.

LÆS OGSÅ: Haarder: Hvilken nytteetisk bacille taler Birkler om

Parolerne om solidaritet og idealerne om lighed er udfordret på radikal vis i disse år. Det er hele den måde, der tænkes og tales om borgere og patienter på, det er galt med. Sundhedsvæsenet er blevet inficeret af en nyttetænkning, der mere end nogensinde graver grøfter mellem befolkningsgrupper i samfundet.

I samfundsdebatten bliver det stadig mere klart, hvordan vores principper inficeres af nytteetiske kalkuler, der stadig oftere flytter fokus væk fra patienten hen imod regneark.

Annonce
I dag er det helt legitimt at diskutere en nedprioritering af ydelser til handicappede, billigere medicin til døende, organhandel, fiksering af patienter på grund af økonomiske hensyn, patienter i arbejde, der skal behandles før de arbejdsløse, den yngre patient, der skal behandles før den ældre, og så videre.

DISSE EKSEMPLER lever i debatten i dag på en måde, som vi ikke så for årtier tilbage. Konfronteres vi direkte med spørgsmålet, hvorvidt arbejdsløse skal bagerst i køen til sundhedsydelser, siger de fleste fra. Ikke desto mindre har tusindvis af danskere tegnet en sundhedsforsikring gennem arbejdspladsen, der netop sikrer, at de kan springe køen over.

Der er tale om en mere eller mindre skjult nytteetisk kalkule, hvor der ikke kun peges på det, som tjener patientens bedste, men også samfundets bedste. Det er særligt samfundsnytten, der bliver problematisk, fordi patienter sjældent nytter særlig meget, med mindre de bliver raske i en fart.

Betragter vi sundhedsvæsenet i dag, er det vores blikretning, der har ændret sig. Vi taler stadig om lighed og solidaritet, men når dagligdagens udfordringer møder os, fokuseres der mere ensidigt på samfundsinteressen, samfundsøkonomien og dermed nytten i et større perspektiv.

Der har indsneget sig en bacille i vores bevidsthed, hvor der i stadig større grad fokuseres på det, som "betaler sig". Det betaler sig ikke, at danskerne drikker, ryger og spiser det forkerte i de forkerte mængder. Borgerne skal derfor betinges til en ændret sundhedsadfærd, som var det Pavlovs hunde. Med de bedste intentioner forsøger man at ændre borgerens sundhedsvaner. Hvis det ikke lykkes, og borgeren bliver syg, ligger der en tanke på spring: "Det er din egen skyld, du kunne jo bare have gjort, som vi sagde."

Som det gælder med spørgsmålet "Kan det betale sig?", er udtrykket "selvforskyldte sygdomme" et af de udtryk, som kun sjældent nævnes direkte, men ofte ligger som en præmis i debatten. Til grund herfor ses en tiltagende orientering mod nytteetikkens nyttemaksimering og fokus på økonomiske samfundsinteresser.

Med denne opfattelse får borgeren ikke blot pålagt skyld, men også ansvar. Alle skal i dag stå til ansvar for egen sundhed og i stadig større omfang også egen sygdom. Lige adgang til sundhedsvæsenet betyder derfor, at vi alle skal følge en lige linje på vejen til sygehuset – ellers trækker det ned i regnestykket. Det er her, kløfterne opstår, og de flotte paroler om lighed falder til jorden.

Men hvad er så løsningen? Den nytteetiske bacille inficerer vores forpligtelse til lighed og solidaritet. Vi skal tilbage til et menneskesyn, som i sin grundsubstans hviler på hensynet til medmennesket. Vores forpligtelse til at betragte alle patienter uden tanke om, hvorvidt den enkelte er skyldig eller ej. En forpligtelse, der fokuserer på lighed og fællesskab ud fra en norm om at handle til gavn for den enkelte patient. Et udgangspunkt, der kort og godt går ud på, at vi hjælper patienterne uden først at lade os lokke med undskyldninger om at lade være på grund af nytteetiske kalkuler.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Etisk eller uetisk ... ?

SHJensen, publiceret d.14/02 17:33 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille
Jacob Birkler, filosof og medlem af Det Etiske Råd, konkluderer at det Danske Sundhedsvæsen er inficeret af en nytteetisk bacille.

I den ideelle verden, hvor de ressourcer der kan benyttes på sygehusvæsnet er uendelige, giver det mening aldrig at skulle forholde sig til hvad f.eks. medicin koster, hvor mange hospitalssenge og plejepersonale der er til rådighed og lignende praktiske detaljer. Men det er altså kun i Utopia det forholder sig sådan. Her i den konkrete virkelighed, er der kun så og så mange ressourcer og kompetencer til rådighed.

Så øvelsen her bliver som jeg ser det: "Hvordan får vi mest og bedst mulig nytteværdi ud af de handlemuligheder vi har i sundhedsvæsnet, for såvel patienten som samfundet?" Og dette er for Jacob Birkler uetisk, læser jeg nu her i Kristeligt Dagblad.

Her falder kæden helt af for mig må jeg tilstå, og jeg vil bede dig om at argumentere for at alternativet er bedre.

Og hvad er så alternativet til at opstille prioriteter og træffe beslutninger ud fra disse prioriteter? Det er selvfølgelig IKKE at opstille prioriteter, og at UNDLADE at træffe beslutninger. Dette scenarie ender med garanti i kaos og langt færre patienter der bliver behandlet kompetent, samt endnu flere fejlbehandlinger og dødsfald end i dag. Hvorfor er dette alternativ mere etisk? Hvorfor er dette at udvise mere hensyn til medmennesket? Det er det jeg simpelthen ikke kan få ind i mit hoved.

Under Anders Fogh Rasmussen, blev der satset massivt på at få forkortet ventelisterne til behandling i sundhedsvæsnet. Og det blev muligt at tegne sig en privat sygeforsikring, hvor man kunne "komme under kniven" hurtigere, hvis man ikke ønskede at vente, som i nogle tilfælde i livstruende lang tid, på at komme i behandling i det offentlige sygehusvæsen.

Resultatet er da heller ikke udeblevet. Antallet af behandlinger er steget massivt siden Poul Nyrups regeringstid. Og debatten om "uetisk" har været oppe før, som følge af denne førte politik.

Jeg mener alting skal prøves op mod dets alternativ. Og her er det så jeg slet slet slet ikke forstår, at den nuværende situation er mere uetisk end de tidligere tilstande.

Ulige korte ventetider er uetiske, medens fordums (alt for) lange ventetider er mere etiske. Jeg forstår det simpelthen ikke. Forklaring efterlyses.
Del Link

Logik at uligeheden øges!

Søster FP, publiceret d.15/02 08:31 (for 3 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det danske sundhedsvæsen er inficeret med en nytteetisk bacille
For gang på gang bekræftes det at især meget syge regnes for absolut ingen ting!

Det er jo bedre for "samfundsøkonomien" at de svage dør og de stærke overlever. Jeg oplever at det er racehygiejne der er gang i Danmark år 2012.
Og sådan er det.. det bekræftes bl.a i medierne i denne tid, og i flere borgergrupper på facebook.

Håndsrækning til medicinalindustrien
http://www.information.dk/293223

Den 65-årige Dorte Uhre døde i april 2010 af en kræftsvulst i bugspytkirtlen. Hun fik ikke den operation, hun var berettiget til, fordi, hun var udviklingshæmmet
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48209648:65%C3%A5rig-snydt-for-kr%C3...

Som syge er det kun så lidt jeg er istand til at gøre.. men jeg kan være med i borgergrupper og forsøge at informere, når jeg magter det. Noget jeg ville ØNSKE at mange vil gøre. For dette svinere kan vi ikke efterlade til de kommende generationer!





Baggrunden for denne gruppe beskrives fint med dette digt:
Det et lille digt fra Nazi-tidens Tyskland om forfulgte minoriotetsgrupper

Digtet er skrevet af Pastor Martin Niemöller og lyder sådan her frit oversat af Erik Dalhoff Boeriis der ,er handicappet :


”Først så kom de efter kommunisterne, men jeg sagde ikke noget, for jeg er ikke kommunist.
Dernæst kom de efter fagforeningsfolkene, men jeg sagde ikke noget, for jeg er ikke en fagforeningsmand.
Så kom de efter jøderne, men jeg sagde ikke noget, for jeg er ikke en jøde.
Til sidst kom de efter mig, men der var ingen tilbage til at sige noget”

Vi vil med denne gruppe være DEM DER ER HER.. For at sige NOGET
https://www.facebook.com/search/results.php?q=Dansk%20Selskab%20for%20Almen...
Del Link

flexblock

Læserbrev: Når livet forlænges unødigt. Et eksempel

FOA: Ældre skal selv bestemme over døden

Etisk råd peger på dilemma med hjertestartere

Hjertestartere sætter ældreplejen i et etisk dilemma

DEBAT: Mange handicappede ønsker velfærdsteknologi

Ankestyrelsen: I orden at bytte hjemmehjælp ud med robotstøvsuger

Ny teknologi kan give en gavnlig aflastning i hverdagen

Er de ældre prøveklude for moderne velfærdsteknologi?

Demente skal ikke spærres inde

De svageste ældre går glip af tandlægehjælp

Er genoplivning af ældre altid livshjælp?

Her er fremtidens største etiske udfordringer

Alder ingen hindring – blot en styrke

Den ustoppelige sundhedspolitik

Demente spores via gps

Vi omgiver os med overvågning

Etik og fælles ansvar er et forsømt tema

Særbehandling af ældre er omvendt aldersdiskrimination

Ældreplejen nærmer sig amerikanske forhold

Hvor meget kan ældre kræve af samfundet?

Ældre foretrækker robot fremfor familien

Har alle ret til et knus?

Velfærdsteknologi med dimser og robotter

Opgør med uforståelige manualer

Ældre bryder tabu om sex og samliv

Fremtidens 60+ vil ændre tv-billedet

Læger: Vi overbehandler døende ældre

Hvordan skal sundhedsvæsenet prioritere?

Enlige ældre frygter stempel som bedragere

Robot! Vask mig, mad mig, elsk mig

De ældre skifter lænestolen ud med oplevelser

Livet slutter ikke altid som ønsket

Svært for politikere at sige nej til behandling

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​