Send artiklen Donorbørn bruger Facebook i jagten på halvsøskende til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Donorbørn bruger Facebook i jagten på halvsøskende

Facebook tages i børns jagt på deres biologiske opgave. -

- ThinkFoto.dk

Fakta

Fakta: Børn uden ophav

Antallet af børn, der ikke ved, hvem deres far er, er stigende.

• Godt 700 etårige...

Læs mere
flexblock
1 debatindlæg Hold mig opdateret

Børn af anonyme sæddonorer og deres mødre brufger i stigende grad og med succes sociale medier til at opspore deres biologiske ophav

‘Så har jeg sørme fundet et match '. 'Kan nogen hjælpe med kontakt til mine halvsøskende?'. '1.000 tak - jeg er tør for ord'.

En åben Facebook-gruppe for donorbørn flyder over med efterlysninger, gode nyheder og taknemmelige ord.

Her søger børn - og deres mødre - i stigende grad hen for at lede efter deres biologiske rødder, skriver metroXpress.

Andelen af danske børn med en ukendt far stigende. Mange af dem er kommet til verden ved hjælp af anonym donorsæd, og selv om de aldrig kommer til at kende donoren, kan de - hvis de har et donornummer - finde frem til andre børn med samme donor.

Annonce
LÆS OGSÅ: Far er en ukendt mand for stadig flere børn

I øjeblikket har 20 medlemmer af gruppen ‘Donorbarn - sæddonor - ægdonor' oprettet en efterlysning af halvsøskende, og at søgningen kan ske på den måde, glæder stifteren af gruppen, Jasmin Sommer Alsholm.

"Gruppen har udviklet sig fra at være et forum, hvor donorbørn kan dele deres frustrationer og søge støtte hos ligesindede, til også at være et forum for at finde halvsøskende. Det er fantastisk. Det vigtigste i hele verden er at vide, hvor man kommer fra," siger Jasmin Sommer Alsholm, der selv er donorbarn.

Hun fører ikke statistik over, hvor mange der allerede har fundet halvsøskende gennem den åbne gruppe, men ved, at det også finder sted i en lukket gruppe på Facebook.

Verdens største sædbank, Cryos Danmark, advarer dog mødrene mod at søge efter halvsøskende til deres børn på den måde.

Ifølge stifter Ole Schou kan det skræmme donorer væk.

"Anonyme donorer er et fælles gode, og mødrene risikerer at save den gren over, de selv sidder på. Aftalen med donorerne er, at der ikke må søges efter dem eller de børn, de også er donorer til, og hvis det så alligevel sker, risikerer vi, at donorerne løber skrigende væk," siger Ole Schou til metroXpress.

Han tilføjer, at modtagere af sæd siden 2008 har skullet skrive under på, at de ikke vil søge efter donorer eller halvsøskende, og derfor kan mødrene risikere et erstatningskrav.

Til gengæld er der ingen aftale med donorbørnene selv - de kan frit søge efter deres ophav.

CITATHISTORIE: metroXpress

Fakta: Børn uden ophav

Antallet af børn, der ikke ved, hvem deres far er, er stigende.

• Godt 700 etårige børn har ikke en far i CPR-registret - det svarer til 1,22 procent af alle i den aldersgruppe.
• I 2010 modtog domstolene 806 sager om faderskab. Statsforvaltningen sender sagerne i retten, når de opgiver at finde frem til faderen.
• Moderen har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet. Kan eller vil hun ikke, vil sagen blive sendt til retten.
Kilde: Statsforvaltningerne og Danmarks Statistik.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Naturen er ikke kulturradikal!

Karenerfaren, publiceret d.07/02 10:10 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Donorbørn bruger Facebook i jagten på halvsøskende
Forståelig reaktion. Og interessant, hvad en gruppe halvsøskende på 20-30 personer vil få af relationer.
Psykologisk og samfundsmæssigt er det også interessant, hvad de "hemmelige fædre" måske kan komme til at betyde.
Ligestilling via et forsøg på at gøre barnets tilblivelseshistorie "kønsneutral" vil have mange ukontrollerbare sideeffekter. Det er vanskeligt at gøre virkeligheden politisk korrekt.
Ligestilling via en åben erkendelse af forskellighed ville være mere menneskelig.
Del Link

flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​