Ingen immateriel dansk kultur på Unescos liste.
-
Jørgen Carlsen |
6. februar 2012
Der er intet dansk bidrag til Unescos liste over immaterielle kulturværdier. Danmark er muligvis også i en kulturel krise. Det tyder på, at vi ikke ved hvem vi egentlig er, siger idéhistorikeren Jørgen Carlsen.
For nylig blev den portugisiske sangstil fado føjet til Unescos liste over verdens immaterielle kulturarv. Her deler den selskab med så forskellige ting som det franske køkken, den tibetanske opera, mongolsk strubesang og peruansk saksedans.
Naturligvis kan man spørge sig selv, hvad det skal til for. Er man på vej til at opstille en global kulturkanon? Og betyder det, at alt det, der endnu ikke er kanoniseret, bliver nedskrevet til at være mindre betydningsfuldt? Skal vi overhovedet deltage i det cirkus?
Svaret er: Det gør vi allerede. Danmark har i sin tid tiltrådt Unescos konvention om en verdenskulturarv omfattende særligt bevaringsværdige bygninger, steder og monumenter. Faktisk har vi foreløbig en håndfuld lokaliteter på listen, blandt andet Jellingstenene, Kronborg og Roskilde Domkirke. Siden har Unes-co oprettet en konvention om også immaterielle kulturudtryk. Den konvention underskrev Danmark i 2009 med Carina Christensen som kulturminister. Vi er altså helt og aldeles med på spøgen.
Mon ikke de fleste af os med en vis tilfredshed har noteret, at Danmark via Unesco er plantet på det kulturelle verdenskort, hvad angår materielle kulturoverleveringer? Vi har oven i købet flere ting på venteliste, blandt andet Frederiksstaden. Jo, jo – vi kan skam også spise kirsebær med de store.
Enhver kan sige sig selv, at noget sådant ikke sker af sig selv. Der er ingen i det store udland, som kommer og fortæller os, hvor enestående vi er. Det skal vi selv sørge for, og det kræver benarbejde, strategi og sejlivet målbevidsthed. Hvis ikke vi selv slår et slag for sagen, sker der absolut ingenting. Folk med insiderviden påstår, at det tager mindst seks år at forberede et kandidatur – uden sikkerhed for, at man ender med at komme med på listen.
Men nu kommer det interessante. Hvilke emner, foreteelser, traditioner eller kulturelle udtryk her fra Danmark har man så valgt at pege på til Unescos liste over immaterielle kulturværdier? Hvad vil vi selv fremhæve som originale danske bidrag til verdenskulturen?
Hvor pinligt og nedslående det end kan forekomme, er svaret ganske utvetydigt: ikke noget særligt! For at sige det rent ud: intetsomhelst! Vi har ikke evnet at levere selv det mindste lille pip.
Hvordan kan det gå til, at vi optræder så selvudslettende i forhold til verdensoffentligheden? Kan det virkelig være rigtigt, at vi slet ikke har noget at byde på, når det drejer sig om immaterielle kulturelle udtryk? Gør vi overhovedet ingen forskel i denne verden? Det nærmer sig jo ren kapitulation. Vi har på forhånd lagt os fladt ned og meldt ”pas” eller ”hus forbi”.
Én ting er, at Danmark på linje med mange andre lande er i økonomisk krise. Det er slemt nok. Værre er det, at vi tilsyneladende også er i en dyb kulturel krise. Vi ved åbenbart ikke, hvem vi er, og hvad vi har at bidrage med til verdenskulturen. Vi mangler i den grad kulturel selvbevidsthed, har svært ved at finde vores ben og står indtil videre med tomme hænder i verdensoffentligheden.
Måske har jeg overset noget. Er det mon den danske beskedenhed, der er vores specielle varemærke? Er det på dette punkt, vi er helt enestående og overgår alle andre? Noget kunne tyde på det.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk.
FACEBOOK: Bliv ven med etik.dk