Send artiklen Forbud mod købesex vil diskriminere handicappede til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbud mod købesex vil diskriminere handicappede


Pædagoger skal ikke hjælpe handicappede med at kontakte prostituerede, mener regeringen

- MARIA HEDEGAARD/NF

Forstør Send Print

MED AFSTEMNING Pædagoger skal ikke længere hjælpe handicappede med at kontakte prostituerede, mener regeringen. Men det er diskriminering og vil blot gøre sex mere usikkert og tabu-belagt, advarer fagfolk og forsker

Skal pædagoger på bosteder for handicappede hjælpe med at formidle kontakt til en prostitueret?
 

Det skal være sværere for handicappede at købe sig til seksuelle ydelser hos prostituerede. I hvert fald skal handicaphjælperne og dermed det offentlige ikke hjælpe til, mener regeringen. Den vil derfor fjerne en passage fra Socialministeriets vejledning til kommunerne, som beskriver, hvordan de handicappede kan hjælpes til sex.

LÆS OGSÅ: Læserne: Handicappede har ret til prostituerede

Selv om regeringen understreger, at der ikke er tale om et forbud, betragter både seksualkonsulenter og forskere tiltaget som et skridt i den retning. Og flere frygter, at den praktiske virkelighed bliver en tabuisering af området – med mere usikre og nedværdigende vilkår til følge.

Den erfaring har man allerede i Københavns Kommune, som i 2006 forbød pædagogerne at formidle kontakt til prostituerede. Marianne Hørdam, konsulent og vejleder om seksuelle problemstillinger på handicapområdet, har kontakt til en række bosteder i København og har konstateret udviklingen.

”De handicappede benytter sig stadig af sexarbejdere, men det er nu blevet mere usikkert, for vi kan ikke længere sikre, at de ikke går til handlede kvinder eller bliver snydt med deres penge. Nogle pædagoger er glade for ikke længere at skulle blandes ind i det, men for andre giver det vanskeligheder, fordi de ikke kan sørge for, at de handicappede bliver behandlet ordentligt,” siger hun.

Flere fagfolk frygter desuden en ændret adfærd hos mange handicappede, hvis de bliver afskåret fra at få opfyldt seksuelle behov. Både på plejehjem og bosteder er der udbredt erfaring med, at handicappede i stedet befamler personalet eller bliver indadvendte og frustrerede.

”Seksualitet er en drift, mennesket er født med, om man er handicappet eller ej. Handicappede har bare ofte ikke de samme forudsætninger som andre for at finde et andet menneske at være sammen med,” siger Tina Aarøe, specialkonsulent ved handicap og psykiatri-afdelingen i Aabenraa Kommune.

I Sverige har det siden 1999 været forbudt at købe seksuelle tjenester. Derfor kigger man ofte den vej, når debatten om prostitution kører i Danmark. Og herfra lyder det, at den danske regerings tiltag meget vel kan føre til ”svenske tilstande”. Her er handicappedes seksuelle behov i dag tabubelagt, og handicaphjælperne har store problemer med at finde grænserne for, hvad de må hjælpe til med, forklarer assisterende professor Jens Rydström fra Lunds Universitet. Han er netop i gang med et forskningsprojekt, som sammenligner Sveriges og Danmarks tilgang til handicappedes muligheder for et sexliv.

”Jeg synes, det er meget synd, at det nu bliver sværere for handicappede i Danmark at købe sex. Helt principielt bør prostitution også kunne benyttes af handicappede, hvis det er tilladt for alle andre. Ved at slette sætningerne i vejledningen risikerer man samtidig at skabe noget af den samme uklarhed og tabu på området, som er opstået i Sverige,” siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Etik.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Ny kirketjener pr. 1. juni 2014

    Bellahøj Kirke ? Bellahøj-Utterslev sogn

    Oprettet den: 04-04-2014

  2. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  3. Kordegn ved Sthens kirke

    Sthens kirke

    Oprettet den: 04-04-2014

  4. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​